HVERDAGSLIVETS SOCIALE DELTAGELSE IBLANDT UNGE VOKSNE MED INTELLEKTUELLE UDVIKLINGSHANDICAP
Social relationships and communities in everyday life among young adults with intellectual disabilities
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v46i1.157775Nøgleord:
social deltagelse, inklusion, fællesskaber, udviklingshandicapResumé
At have betydningsfulde sociale relationer og fællesskaber har en betydning for menneskets trivsel, livskvalitet og udvikling . Men vi har ikke særlig megen forskningsbaseret viden om det sociale liv, unge voksne med udviklingshandicap lever, og hvor- dan de selv oplever og forstår deres sociale relationer og fæl- lesskaber . Denne artikel har derfor til formål at belyse de so- ciale relationer og fællesskaber, fire unge voksne med udvik- lingshandicap har i deres hverdagsliv – set fra deres eget per- spektiv . Artiklen belyser også, hvilke ønsker de unge voksne har til sociale relationer og fællesskaber . Artiklen sætter et kritisk fokus på de barrierer, de unge voksne oplever i forhold til at udvikle og opretholde sociale relationer og fællesskaber, bar- rierer, der bl .a. hænger sammen med de professionelles håndteringer, men også samfundsmæssige forhold . Med ratificeringen af Handicapkonventionen er deltagelse i sociale relationer og fællesskaber blevet en ret, unge voksne med udviklingshan- dicap har . Derfor er det centralt at vide, hvordan unge voksne med udviklingshandicap kan støttes i at opnå de sociale relationer, de har et ønske om.
Referencer
Amilon, A., Østergaard, S.V. & Olsen, R.F. (2021). Personer med handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2020. VIVE.
Bech, H. (2013). Livsverdensmetode. I: B. Schiermer (red.), Fænomenologi – teorier og metoder. (s. 95-120). Hans Reitzels Forlag.
Bech-Jørgensen, B. (1993). Når hver dag bliver hverdag. Akademisk Forlag.
Bendix-Olsen, K. (2018). Små børns perspektiver på inklusion. Ph.d.-afhandling. Institut for Mennesker og Teknologi. RUC.
Bech-Jørgensen, B. (2001). Forskning og hverdagsliv. Social Kritik: tidsskrift for social analyse og debat, 73.
Bech-Jørgensen, B. (2003). Ruter og rytmer. Brobyggerne, frontfolket og de hjemløse. Hans Reitzels Forlag.
Bigby, C. & Craig, D. (2017). A case study of an intentional friendship between a volunteer and an adult with severe intellectual disability: “my life is a lot richer!” Journal of Intellectual & Developmental Disability, 42(2), 180-189. https://doi.org/10.3109/13668250.2016.1219701
Bigby, C. & Wiesel, I. (2011). Encounter as a dimension of social inclusion for people with intellectual disability: beyond and between community presence and participation. Journal of Intellectual and Developmental Disability, 36(4), 263-267: https://doi.org/10.3109/13668250.2011.619166
Bigby, C. & Wiesel, I. (2014). Mediating community participation: practice of support workers in initiating, facilitating, or disrupting encounters between people with and without intellectual disability. Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities, 28, 307-318
Bigby, C. & Wiesel, I. (2019). Using the concept of encounter to further the social inclusion of people with intellectual disabilities: what has been learned? Research and Practice in Intellectual and Developmental Disabilities, 6(1), 39-51. https://doi.org/10.1080/23297018.2018.1528174
Blomberg, B. (2006). Inklusion en illusion? Om delaktighet i samhället för vuxna personer med utvecklingsstörning. Afhandling fra Umeå universitet, socialt arbete. https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:144476/FULLTEXT01.pdf
Bøttcher, L. (2020). Børn og unge med handicap. I: K.E. Petersen & L. Ladefoged (red.), Forskning med børn og unge. Etik og etiske dilemmaer (s. 223-235). Hans Reitzels Forlag.
Dahlberg, K., Dahlberg H. & Nyström, M. (2008). Reflective Lifeworld Research. Studentlitteratur.
Eide, A.H., Josephsson, S., Vik, K. & Ness, N.E. (2017). Introduction and rationale. I: A.H. Eide, S. Josephsson & K. Vik (red.), Participation in Health and Welfare Services. Professional Concepts and lived experience. Routledge.
Evensen, K.V. & Standal, Ø.F. (2017). I guess that the greatest Freedom …” A phenomenology of space and servere multiple disabilities. Indo-Pacific Journal of Phenomenology (vol. 17, Ed. 2, november 2017). https://doi.org/10.1080/20797222.2017.1356628
Feilberg, C. (2019). Eksistentiel fænomenologi – filosofisk grundlag for kvalitativ iagttagelse. I: C. Feilberg & J. Maul (red.), At forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grund. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag.
Fulford, C. & Cobigo, V. (2018). Friendships and intimate relationships among people with intellectual disabilities: a thematic synthesis. J Appl Res Intellect Disabil, 31(1), e18-e35. https://doi.org/10.1111/jar.12312
Garolera, G.D., Pallisera, M. & Noell, J.F (2021). Friendship barriers and support: thoughts of young people with intellectual disability. Journal of Youth Studies, 24(6), 815-833. https://doi.org/10.1080/13676261.2020.1772464
Gilmore, L. & Cuskelly, M. (2014). Vulnerability to loneliness in people with intellectual disability: an explanatory model. Journal of Policy and Practice in Intellectual Disability, 11(3), 192-199. https://doi.org/10.1111/jppi.12089
Gjermestad, A., Luteberget, L., Midjo, T. & Witsø, A.E. (2017). Everyday life of persons with intellectual disability living in residential settings: a systematic review of qualitative studies. Disability & Society, 32(7), 213-232. https://doi.org/10.1080/09687599.2017.1284649
Grönvik, L. (2007). Definitions of disabilities in social sciences. Methodological perspectives. Faculty of Social Science, Uppsala University.
Jackson, I., Dagnan, D., Golding, L. & Smith, K.R. (2024). How do people with intellectual disabilities understand friendship? A systematic meta-synthesis. Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities. 37, e13244. https://doi.org/10.1111/jar.13244
Johnson, H., Douglas, J., Bigby, C. & Iacono, T. (2012). A model of processes that underpin positive relationships for adults with severe intellectual disability. Journal of Intellectual and Developmental Disability, 37(4), 324-336. https://doi.org/10.3109/13668250.2012.732221
Jørgensen, A.S. (2020). Inklusion og eksklusion på voksenhandicapområdet. En undersøgelse af handicappolitiske dokumenter og fortællinger fra voksne med udviklingshæmning. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Kirkebæk, B. (1998). Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis. Kognition & pædagogik, 3(27).
Kirkebæk, B. (2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og delemmaer. Akademisk Forlag.
Kirkebæk, B. & Møller, I.H. (2020). Afhægtet. Mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår. Samfundslitteratur.
Kittelsaa, A., Johansen, O. & Witsø, A.E. (2019). De nærmeste – talspersoner, vaktbikkjer og støttespillere. I: J. Tøssebro (red.), Hverdag i velferdsstatens bofellesskap. Universitetsforlaget.
Lorentzen, P. (2007). Fra tilskuer til deltager. Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Materialecenteret, Aalborg, 2007.
Lorentzen, P. (2010). Dialog med usædvanlige børn. Materialecenteret, Aalborg.
Lorentzen, P. & Bakken, T.L (2020). Relationer, tilknytning og socialt fællesskab. I: K. Sørensen, D. Eifer & M. Egelund (red.), Udviklingshæmning – en grundbog (bind 2, s. 249-274). Forlaget Oligo.
Lorentzen, P. (2018). Relasjon – som noe allmennmenneskelig. I: P. Lorentzen, M. Pettersen & P. Myhrer-Næss (red.), Samværets praksis. Bidrag til en relasjonell tilnærming i miljøarbeid (s. 219-237). Universitetsforlaget.
Martinsen, B. & Norlyk, A. (2011). Tre kvalitative forskningstilgange. Sygeplejersken, 12, 64-68.
Møller, L. (2019). Relationelle kvaliteter – I mødet med voksne. Akademisk Forlag.
Nind, M. (2014). What is inclusive research? Bloomsbury.
Nind, M. & Stranadová, I. (2020). Changes in the lives of people with profound intellectual and multiple disabilities. I: M. Nind & I. Stranadová (red.), Belonging for people with profound intellectual and multiple disabilities. Pushing the boundaries of inclusion (s. 1-21). Routledge.
Norlyk, A. & Martinsen, B. (2008). Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken, 108(13), 70-73.
Rasmussen, G.L. (2022). Deltagelse i hverdagslivet. En empirisk baseret undersøgelse af de oplevelser og erfaringer med deltagelse, unge voksne med udviklingshandicap har i hverdagslivet. Ph.d.-afhandling. Ph.d.-Skolen for Mennesker og Teknologi. RUC.
Rasmussen, G.L. (2023). Når inkluderende forskning ekskluderer. Forskning i pædagogers professioner og uddannelse, 7(2). https://doi.org/10.7146/fppu.v7i2.141835
Rasmussen, K. (2008). (Udviklingshæmmede) børns hverdagsliv. Klim.
Rasmussen, K. (2010). Om betydningen af sociale relationer og netværk for børn og unge med handicap. I: U. Liberg & C. Schou (red.), Fællesskab i forskellighed. Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde (s. 223-247). Akademisk Forlag.
Retsinformation (2025). Bekendtgørelse om lov om social service: LBK nr. 155 af 11/02/2025. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/155
Saevi, T. (2004). Seeing disabilty pedagogically. The lived experience of disability in the pedagogical encounter. Faculty of Psychology. University of Bergen.
Schwartz, I. (2012). Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber. Udvikling. Tidsskrift om udviklingshæmmede, 4, 5-18.
Scott, H.M. & Havercamp, S.M. (2018). Promoting wellness in people with intellectual and developmental disabilities through relationships. Current Developmental Disorders Reports, 5, 150-156. https://link.springer.com/article/10.1007/s40474-018-0144-3
Sollied, S., Kirkebæk, B. & Christensen, M. (2016). Videoanalyse i team – at skabe og dele viden i udviklingsstøttende netværk. Dansk Psykologisk Forlag.
Vassend, E.L.F. (2020). Å leve med en intellektuell funksjonsnedsettelse. Unge menneskers refleksjoner og erfaringer I overgangen til voksenlivet. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 1(1), 57-72. https://doi.org/10.18261/issn.2535-8162-2020-01-05
Vehmas, S. & Mietola, R. (2021). Narrowed lives. Meaning, Moral Value and profound intellectual disability. Stockholm University Press.
Verdonschot, M.M.L., de Witte, L.P., Reichrath, W.H.W. & Curfs, L.M.G. (2009). Community participation of people with an intellectual disability: a review of empirical findings. Journal of Intellectual Disability Research, 53(4), 303-318.
Weele, S. & Bredewold, F. (2021). Shadowing as a qualitative research method for intellectual disability research: opportunities and challenges. Journal of Intellectual & Developmental Disability, 46(4), 340-350. https://doi.org/10.3109/13668250.2021.1873752
Wentzel, I.W. (2018). Det upåagtedes etnografi – feltvandring og sanselige metoder som etnografiske undersøgelser af “ik” noget. I: M.H. Jacobsen & H.J. Jensen (red.), Etnografier. Hans Reitzels Forlag.
Winther-Lindqvist D. (2018). Analyse af personperspektiver – ungeliv med en alvorligt syg forælder som eksempel. I: L. Bøttcher, D. Kousholt & D. Winther-Lindqvist (red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt. Samfundslitteratur.
Witsø, A.E. & Hauger, B. (2018). “It’s our everyday life” – the perspectives of persons with intellectual disabilities in Norway. Journal of Intellectual Disabilities, 24(2), 143-157. https://doi.org/10.1177%2F1744629518774174
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
