SKYDEIDRÆT SOM REHABILITERENDE INDSATS FOR PERSONER MED EN ERHVERVET HJERNESKADE

ET KVALITATIVT STUDIE MED FOKUS PÅ BETYDNING AF DELTAGELSE I ALMENE FÆLLESSKABER

Forfattere

  • Annegrete G. Månsson
  • Chalotte Glintborg
  • Kirsten A. Jensen
  • Camilla V. Sørensen

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v46i1.157773

Nøgleord:

fællesskaber, rehabilitering, erhvervet hjerneskade, skydeidræt

Resumé

Personer med erhvervet hjerneskade (EH) kan opleve at stå uden for fællesskaber og mangle et aktivt fritidsliv, som de havde, før skaden indtraf. Det kan have betydning for trivsel og livskvalitet, både for den enkelte, men også for familie, netværk og andre relationer. Erfaringer fra praksis viser, at skydeidræt som foreningsfællesskab kan skabe mening at deltage i for voksne med EH. Derudover peger forskning på, at børn med ADHD træner deres koncentration og oplever ro i kroppen, når de går til skydning i skoletiden i skytteforeninger i Danmark. Med afsæt i dette blev indsatsen Hjerne-FOKUS udviklet i samarbejde mellem Aalborg Kommune, Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland og DGI Nordjylland. I fire udvalgte skytteforeninger går voksne med EH til skydning i fritiden. Nærværende studie kobler sig på idrætsprojektet og belyser, hvilken betydning skydeidræt har for syv personer med EH. Studiet er designet som en kvalitativ interviewundersøgelse med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang funderet i IPA. Der er fremanalyseret fire temaer: skydeidræt som frirum; at være social og indgå i foreningsfællesskabet på lige fod med alle andre; at opleve mental ro; samt at føle sig normal. Studiet peger på, at deltagelse i skydeidræt kan have en positiv betydning for informanterne i forhold til deres fysiske, psykiske og sociale liv, men at der mangler yderligere forskning, bl.a. i forhold til at belyse eventuelle ekskluderende forhold samt yderligere viden ift. skydeidrættens mulige effekt på kognitive og fysiologiske faktorer.

Referencer

Ashworth, F. & Murray, C. (2020). Compassion focused therapy for neurological conditions. I: G.N. Yeates & F. Ashworth (red.), Psychological therapies in acquired brain injury (s. 75-94). Routledge/Taylor & Francis Group. https://doi.org/10.4324/9780429506796-5

Bjerrum, H., Forsberg, P., Pilegaard, M., Kirkegaard, K.L. & Asserhøj, T.L. (2012). Skydeidrætten i Danmark. Status og udviklingsmuligheder for danske skytteforeninger. København. Idrættens Analyseinstitut. https://www.idan.dk/media/ma5iawty/dds_rapport_final.pdf

Bystrup, M.R. & Månsson, A. (2024). Livsverden, netværk og fritidsaktiviteter (kap. 13). I: Pallesen, H., Månsson, A. & Kissow, A. (red.): Fysioterapi, bevægelse og livsverden – teoretisk viden og praksis. Gads Forlag.

Cantor, J. B., Ashman, T.A., Schwartz, M.E., Gordon, W.A., Hibbard, M.R., Brown, M. & Cheng, Z. (2005). The role of self-discrepancy theory in understanding post-traumatic brain injury affective disorders: a pilot study. The Journal of Head Trauma Rehabilitation, 20(6), 527-543. https://doi.org/10.1097/00001199-200511000-00005

Gallagher, S. (2014). Phenomenology and embodied cognition (kap. 1). I: L. Shapiro (red.), The Routledge Handbook of Embodied Cognition. Routledge.

Gergen, K.J. (2009). An invitation to social construction (2. udgave). Sage Publications Ltd.

Gilbert, P. (2010). Medfølelse og mindfullness – fra selvkritik til selvværd. Klim.

Gilbert, P. (2018). Compassion fokuseret terapi. Dansk Psykologisk Forlag.

Glintborg, C. (2015). Disabled & not normal: identity construction after an acquired brain injury. Narrative Inquiry, 1;25(1):1-21. https://doi.org/10.1075/ni.25.1.01gli

Glintborg, C. & Hansen, T. (2020). Psychosocial sequelae after acquired brain injury: a 5-year follow-up. Nordic Psychology. https://10.1080/19012276.2020.1817769

Jespersen, L.N., Michelsen, S.I., Tjørnhøj-Thomsen, T., Svensson, M.K., Holstein, B. E. & Due, P. (2019). Living with a disability: a qualitative study of associations between social relations, social participation and quality of life. Disability and Rehabilitation, 41(11), 1275-1286. https://doi.org/10.1080/09638288.2018.1424949

Kissow, A. (2017). Bevægelse som rehabilitering (kap. 21). I: Læssøe, U., Lisby, H. & Kissow, A. (red.), Bevægelse – en grundbog. Munksgaard.

Leder, D. (1990). The absent body. The University of Chicago Press.

Merleau-Ponty, M. (2009). Kroppens fænomenologi (oversat af Bjørn Nake). Det lille Forlag.

Månsson, A. (2015). Evaluering af Projekt FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt. https://www.dgi.dk/media/7294/faerdig-evaluering-af-fokus-2012-2015.pdf

Månsson, A., Elmose, M., Mejldal, A., Dalsgaard, S. & Roessler, K.K. (2019a). The effects of practicing target-shooting sport on the severity of inattentive, hyperactive, and impulsive symptoms in children: a non-randomised controlled open-label study in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, 73(4-5), 233-243. https://doi.org/10.1080/08039488.2019.1612467

Månsson, A., Elmose, M., Dalsgaard, S. & Roessler, K.K. (2019b). Skydeidræt som kropsforankret læring – en kropsfænomenologisk analyse af børn med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(5/6), 30-48.

Månsson, A., (2020). Opmærksomhed, ro og kropsforankret læring – et mixed methodsstudie om betydningen af skydeidræt i skoletiden for børn med ADHD og ADHDlignende symptomer. Syddansk Universitet. Syddansk Universitetsforlag.

Månsson, A. (2021). DGI Hjerne-FOKUS: Evaluerings- og overleveringsrapport. https://www.dgi.dk/dgi-lokalt/dgi-nordjylland/vores-indsatser/dgi-hjerne-fokus

Månsson, A. (2023). Når kroppen koncentrerer sig. Syddansk Universitetsforlag.

Månsson, A. & Kissow, A. (2024). Læring i fysioterapi (kap. 3). I: Pallesen, H., Månsson, A. & Kissow, A. (red.), Fysioterapi, bevægelse og livsverden – teoretisk viden og praksis. Gads Forlag.

Månsson, A. & Kissow, A. (2025). Bevægelse og mental sundhed (kap. 19). I: Læssøe, U., Lisby, H & Kissow, A (red.), Bevægelse – en grundbog. Munksgaard.

Petersen, A.H. & Forchhammer, B.H. (2021). Neuropsykologisk Rehabilitering (kap. 33). I: Starrfelt, R., Gerlach, C. & Gade, A. (red.). Klinisk Neuropsykologi (2. udgave). Frydenlund.

Prigatano, G.P. (1999). Principles of neuropsychological rehabilitation. Oxford University Press.

Schiermer, B. (red.) (2013). Fænomenologi – teorier og metoder. Hans Reitzels Forlag.

Smith, J.A., Flowers, P. & Larkin, M. (2022). Interpretative phenomenological analysis: theory, method and research (2. udgave). SAGE Publications.

Sundhedsstyrelsen (2020). Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Hjerneskade/Anbefalinger-forloeb-hjerneskade.ashx

Thøgersen C.M.S. (2022). Den psykologiske dimension: rehabiliteringspsykologisk intervention til personer med erhvervet hjerneskade. Aalborg Universitetsforlag.

Thøgersen, C.M.S, Glintborg, C. & Hansen, T. (2023) BackUp. For voksne med erhvervet hjerneskade. Aalborg Universitets Forlag. https://vbn.aau.dk/da/publications/backup-for-voksne-med-erhvervet-hjerneskade

Thøgersen, C.M.S., Glintborg, C. & Månsson, A. (2025). Et tomt review: interesse- og foreningsfællesskaber efter erhvervet hjerneskade. Psyke & Logos, 46(1).

Thøgersen, U. (2004). Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Hans Reitzels Forlag.

Tracy, S.J. (2010). Qualitative quality: Eight “big-tent” criteria for excellent qualitative research. Qualitative Inquiry, 16(10), 837-851.

Vind, L. (2018). Compassionfokuseret terapi og træning (kap 8). I: Glintborg, C. (red), Rehabiliteringspsykologi – en introduktion i teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag.

VIVE (2022). Fællesskabsmålingen 2022 – En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. https://www.vive.dk/media/pure/rv7dodvn/17610747

World Health Organization (2001). ICF: The International Classification of Functioning, Disability and Health. WHO.

Zahavi, D. (2018). Fænomenologi – en introduktion. Samfundslitteratur.

Østerlie, O., Vedul-Kjelsås, V. Buaas, I.Ø. & Løhre, A. (2018). Skytetrening for elever med konsentrasjonsvansker. Evaluering av tiltak i skolen. (NTNU oppdragsrapport). NTNUd. https://ntnuopen.ntnu.no/ntnu-xmlui/bitstream/handle/11250/2478346/2018.01.18%2BRapport%2BRennebu%2B-%2Bdigital.pdf?sequence=1

Østerlund, K., Ibsen, B., Berg, A-S., Christiansen, S. (2015). Muligheder og barrierer for forankring af projekt FOKUS. Syddansk Universitet, CISC, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Movement. Print & Sign. https://www.idan.dk/media/bjnkzmf4/muligheder-og-barrierer-for-forankring-af-projekt-focus.pdf

Publiceret

2025-06-25

Citation/Eksport

Månsson, A. G., Glintborg, C., Jensen, K. A., & Sørensen, C. V. (2025). SKYDEIDRÆT SOM REHABILITERENDE INDSATS FOR PERSONER MED EN ERHVERVET HJERNESKADE: ET KVALITATIVT STUDIE MED FOKUS PÅ BETYDNING AF DELTAGELSE I ALMENE FÆLLESSKABER. Psyke & Logos, 46(1), 45–72. https://doi.org/10.7146/pl.v46i1.157773