'Sesam sesam'

eller: Om kognition, sprog, bevidsthed og deres formodede lykkelige forening i det 21. århundrede*)

Resumé

Findes der grænser for Kl (Kunstig Intelligens, Al)? Er den 'ny' Kl bedre end den 'gamle'? Og hvori ligger forskellen?
Denne artikel undersøger nogle af de påstande, der er fremsat af forkæmpere for den ny, 'konnektionistiske' eller 'parallelt distribueret processerende' (PDP) model. Jeg rejser spørgsmålet, hvorvidt mennesket på en meningsfuld måde kan sammenlignes med en informationsbearbejdende computer - en antagelse, der går igen i meget,
der kalder sig kognitionsforskning. Det er især to træk ved mennesker, der gør det vanskeligt at modellere
dem på en computer: nemlig, intentionalitet og socialitet. Det individuelle menneske baserer sin identitet på det første af de to træk, der sociale menneske på det andet. Endnu et problem udgøres af den uovervejede brug af begrebet
'funktionsækvivalens', som bruges i konnektionist-inspireret mode/tænkning. Det er imidlertid ikke kun output'et, der er gyldigt som kriterium for succes: den måde man opnår output'et på, er mindst
lige så vigtig. Endvidere har konnektionistisk tænkning bevidst forsømt at tage de højere niveauer i vores mentale repræsentation af virkeligheden alvorlig, idet den har koncentreret sig om de lavere niveauer ('det subsymbolske
'). Et sidste problem har at gøre med muligheden for fredelig sameksistens og gensidig respekteren af territorierne mellem 'klassisk' Kl (også kaldet GOFAI, 'Good old-Fashioned Artificial Intelligence') og det ny paradigme.
Jeg afslutter med 10 teser til en opsummerende diskussion.