EVANGELIEFORTÆLLINGEN

Fiktion forklædt som virkelighed eller virkelighed forklædt som fiktion?

Resumé

Er evangeliefortællingen, f.eks. Markusevangeliet, realitet eller fiktion? Er den en tilforladelig historisk beretning om virkelige begivenheder, eller er den et produkt af en mytoman fantasi? Spørgsmålet stiller sig med en særlig intensitet, fordi Markusevangeliet, ligesom de andre evangeliefortællinger, hævder at være virkelighed, men samtidig semio-litterært må betragtes som en fantastisk fiktionsfortælling. Denne problemstilling er imidlertid ikke fremmed for evangeliefortællingen selv, men spørgsmålet om sandhed og løgn gennemtrænger denne fra begyndelse til slutning. Markusevangeliet præsenterer således sin læser for fire forskellige fortolkninger af Jesu død, der snart ses som henrettelse eller mord, snart som offer eller selvmord. Ironisk nok, vil den transparente sandhed først blive afsløret på dommens dag. Den objektive sandhed, evidensen, er eskatologisk udskudt; læseren må sætte sig selv på spil i en afgørelse. Gennem sin stillingtagen, dvs. sin egen dom, vil læseren åbenbare sin egenværen, en væren, som imidlertid allerede ser sig fortolket af fortællingens dom: snart til afvisning (eller fald), snart til accept (eller oprejsning).