Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut - Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara

Forfattere

  • Peter Berliner Aarhus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v33i2.8745

Nøgleord:

Kunst, Psykologi, Unges teater, Paamiut

Resumé

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teatermonologer3 – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teateropsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af otte monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer, undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut.

Forfatterbiografi

Peter Berliner, Aarhus Universitet

Peter Berliner er professor i sociale lærings- og udviklingsprocesser (Community psychology) ved Institut for Læring og uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Downloads

Publiceret

2012-12-31

Citation/Eksport

Berliner, P. (2012). Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut - Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara. Psyke & Logos, 33(2), 28. https://doi.org/10.7146/pl.v33i2.8745