Valfartsrejsen til Tibet - Et eksempel på spirituel attachment i buddhistisk psykologi
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v31i2.8482Nøgleord:
Udviklingspsykopatologi, Spirituel attachment, TilknytningsteorierResumé
Et begreb som ‘Spirituel attachment’ er et inspirerende supplement til den kliniske psykologis optagethed af tilknytningsteorier. Et eksempel er ’hvide buddhisters’ valfartsrejse til Tibet. De begrunder deres rejse fra hjemlandet med, at de får større psykologisk plads til deres spirituelle arbejde, når de giver afkald på tilknytningen til nære personer, materielle goder og velkendte steder. Men de buddhistiske pilgrimme er ikke alene og uden tilknytninger – i flere betydninger. Fx bliver Tibet formet efter deres indre ønske om et Shangri-La, og deres spirituelle læremestre bliver internaliseret som vigtige identitetsfigurer. Disse forskellige former for spirituel attachment bliver kvalificeret i den buddhistiske lære med begreber som ‘empathy, loving kindness og sympathetic joy’ og nu også med ’compassion’ som det nyeste tilknytningsbegreb inden for buddhistisk psykologi.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.