UDVIKLINGSPSYKOPATOLOGI – EN KRITISK DISKUSSION

Forfattere

  • Judy Gammelgaard Center for Psykoanalyse, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Nøgleord:

Udviklingspsykopatologi, Den udviklingspsykopatologiske forklaringsmodel

Resumé

Udviklingspsykopatologi er en forholdsvis ny, tværvidenskabeligt funderet model for studiet af psykopatologi set i et udviklingsperspektiv. Forskere har gennem de seneste 40 år gjort op med forklaringer på psykiske lidelser, som har vist sig at være for simple, begrænsede som de ofte har været til snævre og isolerede fagområder. Modellen stræber derfor mod at integrere viden fra forskellige områder som udviklingspsykologien, psykiatrien, neurovidenskaberne og socialvidenskaberne. I den foreliggende artikel præsenteres modellen gennem en redegørelse for dens opståen og udvikling, idet fokus lægges på begreber om udvikling, tid og kausalitet. En konkret psykiatrisk case taget fra litteraturen bruges som illustration af modellen, der fremhæves som et vigtigt nytænkende alternativ til en traditionel psykiatrisk forklaring på psykopatologi. Herefter inddrages psykoanalysen i en kritisk dialog med den udviklingspsykopatologiske forklaringsmodel. Psykoanalysens begreber om udvikling, tid og kausalitet danner baggrund for kritikken, og den tidligere anvendte case bliver brugt som konkret udgangspunkt for diskussionen. Artiklen afsluttes med et forslag om at erstatte en tilstræbt integration med en artikulation af enkeltvidenskabernes – i dette tilfælde psykoanalysens videnspotentiale. Et konkret forslag om at arbejde med en artikulation af repræsentationsbegrebet inden for de to modeller afslutter undersøgelsen.

Forfatterbiografi

Judy Gammelgaard, Center for Psykoanalyse, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Judy Gammelgaard, lektor, dr.phil., psykoanalytiker. Center for Psykoanalyse. Institut for Psykologi. Københavns Universitet

Downloads

Publiceret

2010-12-31

Citation/Eksport

Gammelgaard, J. (2010). UDVIKLINGSPSYKOPATOLOGI – EN KRITISK DISKUSSION. Psyke & Logos, 31(2), 17. Hentet fra https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/8476