Ungdommen i udviklingspsykologien

Resumé

Den internationale empiriske forskning om ungdomsegocentri, risikoadfærd, hjerneudvikling, storm og stress, kognitiv udvikling og identitet fremstilles og vurderes. Det konkluderes, at ungdomsegocentri ikke er et sammenhængende fænomen, og at den afhænger mindst lige så meget af situation og personlighed som af alder. Risikoadfærd er mere karakteristisk for 20-25-årige end for teenagere. Opgaver, der kræver selvrefleksion og social forståelse, løses bedre år for år fra barndom til et sted i tyverne, og der er ingen ungdomsperiode, der udmærker sig ved en særlig grad af social umodenhed. Negative humørsvingninger forekommer, men de skyldes individuelle psykosociale forhold, snarere end hormoner. Teorien om formelle operationer holder ikke, men tænkningen bliver mere styret af metakognition og af domænespecifikke strategier. Eksploration korrelerer negativt og commitment positivt med psykisk tilpasning, og moratoriefænomenet er ikke et specielt ungdomsfænomen.