Ungdomsforskningen som perspektiv og mulighed

Resumé

Unge er placeret i en særlig verden af individuelle og sociale udfordringer. De befinder sig i en overgangsfase mellem at være barn og voksen. Det er derfor ikke så underligt, at ungdomsforskningen er blevet et trafikcenter for videnskabelige teoridannelser og faglige uenigheder.

Ungdomsforskningen er optaget af at forstå unges både samfundsmæssige og individuelle udfordringer. Det betyder på den ene side, at ungdomsforskningen forandrer sig med ungdomslivets ændringer, men på den anden side også, at den har en tilbøjelighed til at dele sig i to hovedtilgange, en psykologisk og en social. I en psykologisk diskurs kommer den individuelle udvikling fra barn til ung i fokus og i en social diskurs rettes opmærksomheden på unges udvikling til at kunne fungere i samfundet. For begge diskurser gælder det, at de er optaget af ungdomslivets forandringer. Dette betyder imidlertid ikke, at ungdomslivets forandringer gives samme status i forskningen. Ungdomsdiskurserne ser ungdomslivet enten som unges grundlag eller unges omstændigheder og skaber hermed forskellige ungdomsteorier.

I denne artikel analyseres ungdomsdiskursernes udvikling, og det vises, hvilke muligheder og perspektiver der følger en ungdomsforskning, som ikke blot forstår samfundsmæssige forhold som omstændigheder for individuel udvikling, men som sætter ungdomslivet som grundlag for en ungdomsforståelse. Denne analyse har ikke til formål at ophæve de to hoveddiskurser, men at pege på, at en handlingsteoretisk socialpsykologisk ungdomsforskning, som ser ungdomslivet som unges udviklingsgrundlag, giver muligheder for at inddrage perspektiver fra begge diskurser i udviklingen af en forståelse af unges sociale og subjektive udfordringer og problemer.