MEDITATION, EGODØD OG VOKSENUDVIKLING
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v26i2.8240Nøgleord:
Udviklinger i voksenlivet, Egodød, SpiritualitetResumé
Artiklen undersøger det spirituelle fænomen egodød som en mulig udviklingsvej i det voksne liv. Det teoretiske hovedafsæt er A. H. Almaas’ selvpsykologisk inspirerede forståelse af egodød som en gradvis proces bestående af en afvikling af personlighedens tendens til at identificerer sig med selvbilleder kombineret med en generobring af den enhed med væren, som alle, ifølge Almaas, oplever som spæd. Almaas’ teori relateres til hhv. Bertelsens teori om selvets rettethedsniveauer og Wilbers teori om spirituel udvikling, og der tages afslutningsvist kritisk stilling til den forsimplede kritik af spiritualitet som et selvcentreret selvrealiseringsfænomen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.