PERSONLIGHEDENS NIVEAUER. En forskningsstrategisk grundmodel for studier af voksenudvikling i et personlighedspsykologisk perspektiv

Forfattere

  • Jan Tønnesvang Psykologisk Institut, Århus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v26i2.8225

Nøgleord:

Udviklinger i voksenlivet, Personlighedspsykologi

Resumé

Artiklen fremstiller en forskningsstrategisk grundmodel for studier af personlighedsudvikling i voksenalderen. Modellen er en videreudvikling af D. P. McAdams’ »framework for studying persons« (1996), hvor der skelnes mellem personlighedens having-, doing-, and making-sides. Dette framework foreslås udvidet med en såkaldt have-doing-side, og der anvendes en organisationsdynamisk forklaringslogik til præcisering af de fire personlighedssiders måde at være relateret til hinanden på. Med den foreslåede udvikling af modellen bliver det bl.a. muligt at inkludere betragtninger af internaliseret selvregulering i afklaringen af, ikke kun hvad, der driver og former menneskeliv, men hvordan og hvorfor, sådanne hvad virker på individet, som de gør. Modellen gør det muligt at relatere en bred vifte af umiddelbart forenelige og uforenelige teoretiske og empiriske studier til hinanden. Dermed kan modellen anvendes i en integrativ bestræbelse på empirisk at undersøge og teoretisk at vurdere en mangfoldighed af forbindelser mellem forskellige elementer i den menneskelige personlighed og dennes livslange udvikling. Artiklen bevæger sig ikke som sådan ud i specifikke studier af voksenlivets psykologi, men bereder med den forskningsstrategiske grundmodel vejen for, at forskellige typer af disse kan relateres meningsfuldt til hinanden.

Forfatterbiografi

Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Århus Universitet

Jan Tønnesvang er cand. psych., ph.d. og lektor i social- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet

Downloads

Publiceret

2005-12-31

Citation/Eksport

Tønnesvang, J. (2005). PERSONLIGHEDENS NIVEAUER. En forskningsstrategisk grundmodel for studier af voksenudvikling i et personlighedspsykologisk perspektiv. Psyke & Logos, 26(2), 30. https://doi.org/10.7146/pl.v26i2.8225