”Men den her skole har meget forskellige hudfarver. Man kan være den, man har lyst til at være”

Om folkeskolen som sted for genkendelse, inklusion og andetgørelse

Forfattere

  • Marlene Mainz
  • Iram Khawaja

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v46i2.165714

Nøgleord:

kulturel genkendelighed, skolen som sted, andetgørelse, racisme, religiøse praksisser, demokratiske stemmer, inklusion

Resumé

Artiklen undersøger folkeskolen som et mere eller mindre inkluderende og andetgørende sted for etniske minoritetselever ved at fokusere på elevernes forhandlinger af tilhør og genkendelse i skolen. Med udgangspunkt i empirisk materiale produceret på en urbant beliggende folkeskole med høj etnisk diversitet belyses, hvilket sted denne folkeskole bliver til gennem analyser af (ud)dannelsesdiskurser, skolens pædagogiske værdigrundlag og med særligt fokus på elevernes forhandlinger af skolen som sted. Artiklen tager primært afsæt i empirisk materiale produceret af elever fra to 7. klasser og deres perspektiver via den billedbaserede metode The Image Exercise. Analysen peger på tre centrale temaer i elevernes forhandlinger af skolen som sted: racisme, religiøse praksisser og demokratiske stemmer, som knytter sig til elevernes subjektiveringsprocesser og deres forhandlinger af genkendelighed og tilhør i skolen.

Referencer

Ahmed, S. (2012). On Being Included: Racism and Diversity in Institutional Life. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822395324

Berisha, T. (2023). Racialized spatial attachments: Researcher positionality and access in a Danish suburban high school. Kvinder, Køn & Forskning, 2, 63-79. https://doi. org/10.7146/kkf.v36i2.136438

Bjerre, H.J. & Fabian, L. (2018). Rummet finder sted, redaktionelt forord. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (57), 9-18. https://doi.org/10.7146/sl.v0i57.104655

Butler, J. (1999). Gender trouble: feminism and the subversion of identity (10th anniversary edition.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203902752

Butler, J. (2011). Bodies That Matter: On the Discursive Limits of ”Sex.” Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203828274

Coninck-Smith, N.D., Rasmussen, L.R. & Vyff, I.C. (2015). Da skolen blev alles: Tiden efter 1970. I Dansk skolehistorie (bind 5). Aarhus Universitetsforlag. https://doi. org/10.2307/jj.608143

Eriksen. K. (2021). Mot utvidede forståelser av rasialisering og rasisme i skolen. Nordisk tidsskrift for pedagogikk & kritikk, 7, 104-116. https://doi.org/10.23865/ntpk.v7.2445

Fabian, L. (2018). Spatiale forklaringer - Da den geografiske tænkning kom på den humanvidenskabelige dagsorden. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 57, 19-34. https:// doi.org/10.7146/sl.v0i57.104660

Foucault, M, (1972). The Archaeology of Knowledge. Cornwall, Tavistock Publications.

Foucault, Michel (1980). Power/Knowledge. Selected Interviews and Other Writings 1972-1977. Pantheon Books.

Foucault, M. (1982). The Subject and Power. I Critical Inquiry, vol. 8, nr. 4. The University of Chicago Press. https://doi.org/10.1086/448181

Foucault, M. (1998 [1967]). ”Andre Rum”. Slagmark, 27.

Gillborn, D. (2016). Softly, softly: genetics, intelligence and the hidden racism of the new geneism. Journal of Education Policy, 31(4), 365-388. https://doi.org/10.1080/026809 39.2016.1139189

Gilliam, L. & Gulløv, E. (2012). Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag. Antropologiske Studier, 1. https://doi. org/10.2307/j.ctv35r49bk

Gilliam, L. (2017). Når religion i skolen er ”uproblematisk”: Moderat sekularisme, civiliseringsidealer og ”afslappede muslimer”. Tidsskrift for Islamforskning, 8(2), 34-56. https://doi.org/10.7146/tifo.v8i2.25335

Gullestad, M. (2004). Blind Slaves of Our Prejudices: Debating ‘culture’ and ‘Race’ in Norway. Ethnos, 69(2), 177-203. https://doi.org/10.1080/0014184042000212858

Hassani, A. (2024). Navigating Colour-Blind Societies : A Comparative Ethnography of Muslim Urban Life in Copenhagen and Montreal (1. Udgave). Routledge. https://doi. org/10.4324/9781003294696

Hervik, P. (2001). Lighedens diskrimination: Den danske farveblindhed i det flerkulturelle samfund. Nordic journal of human rights, 19(2), 41-53.https://www.researchgate. net/publication/342897767_Lighedens_Diskrimination

Hvenegård-Lassen, K. & Staunæs, D. (2019). Elefanten i (bede) rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion. Kvinder, Køn & Forskning, 1-2, 44-57. https://doi.org/10.7146/kkf.v28i1-2.116116

Jaffe-Walter, R. (2023). Påtvungne bekymringer - Om at udfordre racialiseringsprocesser i skolen. I Khawaja, I. & L. Colding Lagermann, (Farve)blinde vinkler: om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis (1. udgave). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Jensen, S.V. (2017). Håndtering af muslimske praksisser i danske folkeskoler: Autoritet, inklusion og religion. Tidsskrift for Islamforskning, 8(2), 17-33. https://doi. org/10.7146/tifo.v8i2.25334

Kampmann et al. (2017). Interview med børn (1. udgave, 1. oplag). Hans Reitzels Forlag.

Khawaja, I. (2001). Minoritetsbarnet i den danske folkeskole - en kvalitativ undersøgelse af positionerings- og andetgørelsestendenser i en dansk folkeskole. Psyke & Logos, 22(1), 29-29. https://doi.org/10.7146/pl.v22i1.8526

Khawaja, I. (2014). Muslimness and prayer: the performance of religiosity in everyday life in and outside school. I M. Sedgwick (red.), Making European Muslims: religious socialization among young Muslims in Scandinavia and Western Europe (p. 187-204). Routledge.

Khawaja, I. (2017). Hverdagens religiøsitet i og udenfor skolen: Om kirker, nisser og bedetæpper. Tidsskrift for Islamforskning, 8(2), 101-122. https://doi.org/10.7146/tifo. v8i2.25338

Khawaja, I. (2018). Rhizomatisk analyse - belonging, muslimskhed og fællesskab som eksempel. I L. Bøttcher, D. Kousholt & D. Winther-Linqvist (red.), Kvalitative analyseprocesser: med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt (1. udgave, p. 163-185). Samfundslitteratur.

Khawaja, I. & Lagermann, L.C. (2023). (Farve)blinde vinkler: om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis (1. udgave.). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Khawaja, I. & Jaffe-Walter, R. (2024). ‘The tipping point’-interrogating racialized nationalist affects in Danish high schools. Race Ethnicity and Education, 1-20. https:// doi.org/10.1080/13613324.2024.2427598

Khawaja, I. (2025). ‘The surprise element’ - the negotiation of racialized visibility and opacity in STEM. Gender, Place & Culture, 1-17. https://doi.org/10.1080/096636 9X.2025.2527243

Knowles, C. (2003). Race and Social Analysis. Sage. https://doi. org/10.4135/9781446218747

Kristensen, S. (2022). ”Jeg bliver nødt til at sige vi om dem - oprør mod racialisering blandt unge i den danske folkeskole.” Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, 3(1), 60-77. https://doi.org/10.18261/ntu.3.1.5

Lagermann, L.C. (2019). Farvede forventninger (1. udgave). Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv34wmwfw

Massey, D. (1994). Space, Place, and Gender. University of Minnesota Press.

Mathiassen, C. (2011). Etik som praktisk viden i kontekst: Eksempler fra interviews om mobning - og om fængselsliv. Nordiske Udkast, 39(1). https://doi.org/10.7146/ nu.v39i1.134472

Neely, B. & Samura, M. (2011). Social geographies of race: connecting race and space. Ethnic and Racial Studies, 34(11), 1933-1952. https://doi.org/10.1080/01419870.2011.559262

Pedersen, C.H. (2021). Crafting collaborative research methodologies: Leaps and bounds in interdisciplinary inquiry. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003126980

Puwar, N. (2004). Space invaders: race, gender and bodies out of place. Berg. https:// doi.org/10.5040/9781474215565

Røthing, Å. (2019). Ubehagets pedagogikk - en inngang til kritisk refleksjon og inkluderende undervisning? FLEKS (Oslo), 6(1), 40-57. https://doi.org/10.7577/fleks.3309

Staunæs, D. (2022). Køn, etnicitet og skoleliv (2. udgave). Samfundslitteratur.

Staunæs, D. & Vertelyte, M. (2023). Diversitetsarbejde som mikrointerventioner i stemninger, forhåbningsfyldte ting og sans for racialisering. I I. Khawaja & L. Lagermann (red.), (Farve)blinde Vinkler – Om andetgørelse, ulighed og racialisering i pædagogisk praksis. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Zembylas, M. (2015). ”Pedagogy of discomfort” and its ethical implications: the tensions of ethical violence in social justice education. Ethics and Education, 10(2), 163-174. https://doi.org/10.1080/17449642.2015.1039274

Publiceret

2025-12-30

Citation/Eksport

Mainz, M., & Khawaja, I. (2025). ”Men den her skole har meget forskellige hudfarver. Man kan være den, man har lyst til at være”: Om folkeskolen som sted for genkendelse, inklusion og andetgørelse. Psyke & Logos, 46(2), 112–134. https://doi.org/10.7146/pl.v46i2.165714

Nummer

Sektion

Artikler