"Jeg vil hjem"

En kropsligt forankret forståelse af hjemfølelse, musik og nostalgi ved demens

Forfattere

  • Hanne Mette Ochsner Ridder

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v46i2.165674

Nøgleord:

hjemfølelse, demens, nostalgi, musik, tryghed

Resumé

Utallige gange er jeg stødt på demensramte på plejehjem, som vil hjem, men får at vide, at ”du bor jo her”. Det får mig til at stille spørgsmålet, hvad det betyder at ville hjem og at føle sig hjemme. For at indkredse et svar har jeg samlet pårørendeberetninger samt teori og forskning om hjem og nostalgi. Da musik er en væsentlig trigger af nostalgi, uddyber jeg, hvad musik betyder for hjemfølelse. Hjemfølelse er et komplekst fænomen, som jeg undersøger med perspektiver på uhjemlige hjem og hjemløshed – og hjemmet som udtryk for identitet, materialitet, embodiment, tilhørsforhold og en psykologisk og emotionel ramme. Vores livsverden er præget af bevægelser mellem hjem- og udlængsel, som kan transformere, hvad vi forbinder med det trygge, når det ukendte integreres. Hjemve og nostalgi har samme rødder, og nyere forskning peger på, at nostalgiske erindringer styrker selvværd, forbundethed, identitet og meningsfuldhed. Demensramte har tiltagende vanskeligt ved at skabe hjemfølelse og er afhængige af andres hjælp og støtte, og her kan en integrering af sang og musik være relevant.

Referencer

Arnold-Forster, A. (2024). Nostalgia: A History of a Dangerous Emotion. Picador Books.

Boym, S. (2007). Nostalgia and its discontents. The Hedgehog Review, 9(2).

Boym, S. (2001). The future of Nostalgia. Basic Books.

Bredsdorff, T. (2017). Tøsne og forsytia. Noget om livet med Alzheimers. Gyldendal.

Børns Vilkår (2022). Vold i hjemmet. En registeranalyse af underretninger og kommunens indsatser for børn under 18 år udsat for vold i hjemmet. https://bornsvilkar. dk/wp-content/uploads/2023/04/Notat_Vold-i-hjemmet_Faar-vi-oeje-paa-det-og-faarboernene- den-rette-hjaelp65.pdf

Chaudhury, H. (2008). Rediscovering the self in dementia. The Johns Hopkins University Press.

Cassin, B. (2016). Nostalgia. When Are We Ever at Home? Fordham University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt19rm9jg

Coccia, E. (2024). Philosophy of the home: Domestic space and happiness. Penguin Books.

DDO (2025). Den Danske Ordbog. https://ordnet.dk/ddo

Dekkers, W. (2009). On the notion of home and the goals of palliative care. Theoretical medicine and bioethics, 30, 335-349. https://doi.org/10.1007/s11017-009-9121-5

Dyring, R. & Grøn, L. (2022). Ellen and the little one: a critical phenomenology of potentiality in life with dementia. Anthropological Theory, 22(1), 3-25. https://doi. org/10.1177/14634996211010512

Elsass, P. (2003). Håndbog i kulturpsykologi. Et fag på tværs (kapitel 6: Hjemlængsel og udlængsel. Nostalgi og træthed som reaktioner på det senmoderne samfund). Gyldendal.

Fenger-Grøndahl, M. (2024). Menneskets behov for at glemme sig selv har nok aldrig været større. Kan flugten fra smerten være sund? Kristeligt Dagblad, Liv & Sjæl, 8.02.2024.

Frank, J. (2005). Semiotic use of the word ”home” among people with Alzheimer’s disease. A plea for selfhood? I G.D. Rowles & H. Chaudhury (red.), Home and identity in late life: International perspectives, (p. 171-197). Springer Publishing Company.

Hansen, M.I. (2021). Gennem sprækkerne. Opdagelser i et demensforløb. Gads Forlag.

Ibsen, J.T., Hansen, N.N., Grønfeldt, S.T. & Rosenberg, A.W. (2024). Fra bolig til hjem. Teorier og praksiserfaringer om hjemlighed, hjemfølelse og meningsfulde fællesskaber efter hjemløshed. VIVE. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ismail, S., Christopher, G., Dodd, E., Wildschut, T., Sedikides, C., Ingram, T.A., ... & Cheston, R. (2018). Psychological and mnemonic benefits of nostalgia for people with dementia. Journal of Alzheimer’s Disease, 65(4), 1327-1344. https://doi.org/10.3233/ JAD-180075

Jacobsen, J.H., Stelzer, J., Fritz, T.H., Chételat, G., La Joie, R. & Turner, R. (2015). Why musical memory can be preserved in advanced Alzheimer’s disease. Brain, 138(8), 2438-2450. https://doi.org/10.1093/brain/awv135

Johannisson, K. (2013). Nostalgia; en känslas historia. Albert Bonniers förlag.

Justitsministeriet (2024). Udbredt vold i hjemmet får regeringen til at varsle strafskærpelser https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/udbredt-vold-i-hjemmetfaar- regeringen-til-at-varsle-strafskaerpelser/

Kjeldsen, M.B. (2017). Hjemfornemmelse. En fornemmelse for hjem i moderne litteratur. Kandidatspeciale, Aalborg Universitet.

Kjøgx Pedersen, I. (2018). Drengen der blev væk. Mor, mig og demensen. Gyldendal.

Pedersen, M.L. & Balvig, F. (2024). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelser for årene 2005-2023. Rigspolitiet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.

Philipsen, C.S. (2013). Hjemfølelse. Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet.

Merleau-Ponty, M. (1945). Phénoménologie de la Perception. Gallimard.

Nielsen, M.L., Rønberg, M.T. & Sørensen, N.U. (2020). ”Det får mig til at føle mig hjemme”: Når unge flytter hjemmefra, og hvordan de skaber tilhørsforhold et nyt sted. Psyke & Logos, 41(1), 119-141. https://doi.org/10.7146/pl.v41i1.121510

NVD (2025). Symptomer på demens. Nationalt Videnscenter for Demens. https://videnscenterfordemens. dk/da/symptomer-paa-demens

Rasmussen, J.D. & Fristrup, T. (2024). Artful Ageing – sans for de små aldringserfaringer. Viden om aldring, 40(2), 4-9.

Ridder, H.M.O. & Krøier, J.K. (2022). Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen. Gyldendal.

Rosa, H. (2016). Resonanz. Eine Soziologi der Weltbeziehung. Suhrkamp Verlag.

Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag.

Rousseau, J.J. (1779/1975). Dictionnaire de musique/The complete dictionary of music. Consisting of a copious explanation of all words necessary to a true knowledge and understanding of music. AMS Press.

Routledge, C., Arndt, J., Wildschut, T., Sedikides, C., Hart, C.M., Juhl, J., ... & Schlotz, W. (2011). The past makes the present meaningful: Nostalgia as an existential resource. Journal of Personality and Social Psychology, 101(3), 638. https://doi. org/10.1037/a0024292

Sedikides, C., Leunissen, J. & Wildschut, T. (2022). The psychological benefits of music-evoked nostalgia. Psychology of Music, 50(6), 2044-2062. https://doi. org/10.1177/03057356211064641

Sedikides, C. & Wildschut, T. (2023). The psychological, social, and societal relevance of nostalgia. Current Opinion in Psychology, 52. https://doi.org/10.1016/j. copsyc.2023.101609

Sedikides, C. & Wildschut, T. (2024). On the Nature of Nostalgia: A Psychological Perspective. Emotion Review. https://doi.org/10.1177/17540739241303497

Stenseng, F., Steinsholt, I.B., Hygen, B.W. & Kraft, P. (2023). Running to get ”lost”? Two types of escapism in recreational running and their relations to exercise dependence and subjective well-being. Frontiers in psychology, 13. https://doi.org/10.3389/ fpsyg.2022.1035196

Tannebæk, K. (2022). Demensvenlig indretning. I L. Øksnebjerg, S.G. Hasselbalch, A. Lolk & B. Vølund (red.), Forstå demens. Hans Reitzels Forlag.

Todres, L. (2009). Embodied enquiry. Phenomenological touchstones for research, psychotherapy and spirituality. Palgrave Macmillian.

Tuan, Y.F. (1975). Place: an experiential perspective. Geographical review, 65(2), 151- 165. https://doi.org/10.2307/213970

Van der Steen, J.T., van der Wouden, J.C., Methley, A.M., Smaling, H.J., Vink, A.C. & Bruinsma, M.S. (2025). Music-based therapeutic interventions for people with dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, (3). https://doi.org/10.1002/14651858. CD003477.pub5

Wiberg, M. (2024). Feeling at home: Bildung and the clash between nostalgic and universal values: singing together in a plural world. Journal of Philosophy of Education, 58(5), 606-620. https://doi.org/10.1093/jopedu/qhae068

Winther, I.W. (2023). ”Det er et scoretrick at sige, at jeg kommer herfra”: Om at føle sig hjemme og høre til. Jordens Folk, 58(2), 71-82. https://tidsskrift.dk/jf/article/ view/141270/185138

Zingmark, K. (2000). Experiences related to home in people with Alzheimer’s disease. Doctoral dissertation, Department of Nursing, Umeå universitet.

Publiceret

2025-12-30

Citation/Eksport

Ochsner Ridder, H. M. (2025). "Jeg vil hjem": En kropsligt forankret forståelse af hjemfølelse, musik og nostalgi ved demens. Psyke & Logos, 46(2), 57–72. https://doi.org/10.7146/pl.v46i2.165674

Nummer

Sektion

Artikler