Adskilt i forbundethed

Om det psykoterapeutiske forholds gensidighed og handlingens ensidighed

Resumé

Artiklen handler om forholdet meUem terapeut og person i den terapeutiske proces, nærmere betegnet om det bestemte spændingsforhold, som eksisterer meUem symmetri og asymmetri i forholdet mellem de to mennesker. Abstrakt set deler det terapeutiske forhold forudsætninger med andre mellemmenneskelige forhold, mens det samtidig har træk, der er særegne for det. Dette undersøges gennem en blotlæggelse af det paradoks, som ligger i »be-handling«: Det er nødvendigt, at terapeuten er der. Uden er det indtil nu ikke gået. Og det er nødvendigt, at personen vil terapien, og nødendigt, at han gør arbejdet selv. Den bestemte ensidighed, som er i arbejdet, og som består i, at handlingens sted er hos klienten, og kun der, beskrives. I sidste ende ses paradokset som udsprunget af det alment psykologiske forhold, at vi lever vores liv, udviklet fra bestemte, og i forskellige
grader fælles, praksisformer. Vi lever adskilt og forbundet. Endelig berøres kort, hvad man ud fra dette perspektiv skal forstå ved ansvarlighed, hos personen og hos teraputen.