Moralitet, samfundsmæssighed og handlingsanalyse

Resumé

Det er i denne artikel hensigten, gennem en historisk og teoretisk diskussion af begreberne om ideologi, solidaritet og statsterror (hos henholdsvis de franske "ideologer", Durkheim og Robespierre), at nå frem til en bestemmelse af forholdet mellem moralitet og samfundsmæssighed. Dette forhold fremstilles dermed i sammenhæng med konstitutionen af sociologien hos Durkheim, - idet jeg forfølger tesen om, at "adfærdsvidenskaberne" kan ses som en videnskabeliggørelse af den etiske problematik. Forholdet mellem moralitet og samfundsmæssighed fremstilles desuden i sammenhæng med spørgsmålet om den politiske konstitution af solidariteten i samfundet. Teoretisk søger jeg at vise, at de forskellige enkeltvidenskaber, der tematiserer handlingslivet (sociologi/psykologi/lingvistik), er henvist til at tænke den etiske problematik gennem en fordobling af subjekt-formen i individual-subjekt og kollektiv-subjekt, og til at tænke de almene betingelser for samfundsmæssighed som henholdsvis "indre"
handlingskompetencer i individerne og ''ydre" institutioner i samfundet. Der kan argumenteres for, at disse betingelser for samfundsmæssighed egentlig er af moralsk art, og at den praktiske realisering af disse betingelser derfor ikke bør sættes som et apriorisk udgangspunkt for erkendelsen af vores sociale liv.