»Det ubevidste« i erkendelsesteoretisk belysning. En filosofisk problematisering.

Resumé

Artiklen gennemgår fem forskellige post-freudianske positioner, som det er muligt at indtage i forhold til konciperingen af »det ubevidste« i psykoanalytisk teori. Den omtaler modsætningen i psykoanalysen mellem en mekanistisk og en humanistisk beskrivelse af subjektet og viser, at psykisk kausalitet er et dogme, der opstår ved en »kategorifejltagelse« - man kan kun forklare psykiske fænomener intentionalt, ikke kausalt, og med subjektets bevidsthed som det givne grundlag. Artiklen viser, at teorien om en altomfattende ubevidst determinisme logisk fører til teoretisk nihilisme og derfor er selvrefuterende, og diskuterer den psykoanalytiske erkendelses grundlag og dens rette refleksionsform - selv hvis man kan bruge Freuds »metapsykologi«
heuristisk-instrumentalt, er dens substantielle opfattelse af »det ubevidste« prekær. »Det ubevidste« er nemlig uerkendeligt og uudsigeligt, betragtet som en psykisk realitet, og betragtet som en teoretisk fiktion er dets nyttighed diskutabel. Konklusionen plæderer for, at man i stedet for en universel, formalistisk teori om »psyken« sætter et »handlesprog«, der undlader at tale om Det ubevidste.