Freud og udviklingspsykologien
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v10i1.134241Resumé
Psykoanalysens børnebillede handler ikke om »rigtige« børn. Dels er iagttagelse, beskrivelse og fortolkning sammenblandede, og der mangler mulighed for at skelne mellem forskellige fortolkningers forhold til virkeligheden. Dels er selve de begreber, hvorigennem barnet opfattes, misvisende. Dette hænger sammen med deres udspring i 1800-tallets forestilling om en enliniet stadieudvikling, hvor der sættes lighedstegn mellem barnet, den vilde og den sjælesyge. Endelig opfattes mennesket i overensstemmelse med den utilitaristiske individualismes menneskesyn, hvorved ægte afhængighed og hengivenhed
enten assimileres til ulighedsrelationer eller falder helt ud af systemet. Dette stemmer ikke med nutidig viden. I modsætning til teoridannelsen har psykoanalytiske metodekrav om emotionel tilgængelighed og nuanceret iagttagelse beriget nyere
udviklingspsykologi. Der illustreres med eksempler fra Freud, Ferenczi, Klein, Mahler, Spitz, Emde, Stern, Bowlby, Benjamin og Gilligan.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
