Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi

Resumé

Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragter
mennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter mening
står over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,
uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler i
højere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket som
grundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og som
lægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssige
betingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt har
undersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består af
arbejde, fremstilling og handling. Hun beskriver de forandringer,
menneskets moderne liv har undergået i arbejdslivet, i
vores forbrugsmønstre og i vores omgang med hinanden, og
har særligt belyst den fremmedgørelse, de har medført. Vi er
blevet fremmedgjorte over for vores subjektive biologiske behov,
fordi de aktiviteter, der skal opfylde dem, ikke længere er
knyttet til dem. I stedet arbejder vi, til vi udmattes. Fremstilling
er blevet reduceret til en unaturlig form for repetitivt arbejde i
højt tempo, ligesom mellemmenneskelig handling er blevet erstattet
af arbejde og forbrug. Med udgangspunkt i sine beskrivelser
af det aktive liv peger hun også på andre grundvilkår
som de væsentligste, herunder mundanitet, pluralitet og natalitet
– og det bliver afgørende for den menneskeforståelse og den
praksis, som eksistentiel psykologi kan basere sig på. Hendes
begreber og beskrivelser kan med fordel fortolkes ind i en nutidig
og psykologisk kontekst og bringes i anvendelse i eksistentielle
psykologiske interventioner inden for psykoterapien,
coachingen og arbejds- og organisationspsykologien. Arendt
kan således bidrage væsentligt til den eksistentielle psykologi.