TERAPEUTISK KOMPETENCE I EN PROBLEMATISK PRAKSIS

Resumé

Der argumenteres for at begribe terapeutisk kompetence som et aspekt ved den konkrete behandlingspraksis. På baggrund heraf karakteriseres den terapeutiske kompetence som problematisk, fordi faget og den terapeutiske praksis er problematiske størrelser. Kompetencen forandrer sig historisk og er lokalt og individuelt forskellig. Den er sammensat og må forstås decentreret, er distribueret og partiel, positioneret og situeret, omstridt og uselvfølgelig, præget af personlig usikkerhed og en norm om fejlfrihed samt et problematisk eneansvar. Det paradoksale forhold at udøve autoritet i styringen af andre menneskers selvstændighed skærper terapeuters personlige behov for selvovervågning, selvransagelse og selvudvikling. Men det nødvendiggør også en kombination af fagkritik, selvkritik og udvikling. Der plæderes for behovet for en konkret praksisforskning af terapeuten som person i en behandlingspraksis, præget af sådanne forhold.