At slutte kreds

Forsøgsscenens kunstneriske praksis i 1930ernes selvorganiserede, politisk-kunstneriske miljø

Forfattere

  • Cecilie Ullerup Schmidt

DOI:

https://doi.org/10.7146/peri.v18i34.129899

Nøgleord:

tidsskrift, little magazines, Forsøgsscenen, Linien, kollektiv, produktionsæstetik, infrastrukturel performance

Resumé

Forsøgsscenen (1929-31) undersøges i denne artikel som et historisk tidligt eksempel på en fællesskabsorganiserende kunstnerisk praksis. Ved at analysere Forsøgsscenen ud fra ‘analyseobjekterne’ tidsskriftproduktion, distributionspolitik og infrastrukturel performance flyttes interessen fra receptionen af kunstværket i teaterhistorien og nærmere en materialistisk forståelse af Forsøgsscenens produktionsæstetiske bidrag i avantgardehistorien. Historiografisk anlægges en komparativistisk optik, der finder slægtskab både mellem kollektive organiseringer i 1930erne og slægtskab med samtidskoncepter om selv-institutionalisering som modkultur: redistribuerende, politiske og institutionsdannende praksisser, der udfolder sig som respons på de gængse kunstinstitutioner i senkapitalismen.

Forfatterbiografi

Cecilie Ullerup Schmidt

performancekunstner, kurator, ph.d. Adjunkt på Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunsten som Forum, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Referencer

Adamson, Glenn and Bryan-Wilson, Julia, 2016. Art in the Making. London: Thames & Hudson.

Benjamin, Walter, [1934] 1999. “The Author as Producer.” In Selected Writings 1931–1934, bd. 2, vol. 2.. Cambridge: The Harvard University Press.

Bourriaud, Nicolas, [1998] 2005. Relationel æstetik. København: Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Butler, Judith, 2015. Notes Toward a Performative Theory of Assembly. Cambridge: Harvard University Press.

Churchill, Suzanne W. and McKible, Adam (red.), 2007. Little Magazines & Modernism. Hampshire: Ashgate.

Corner & Høst, 1936. Corner og Høstudstillingens separate udstillingskataloger; Corner 1932-35; Høstudstillingen 1934-35 (fælles kataloger).

Dauggaard, Solveig, Hasse, Stina Marie, Schmidt, Cecilie Ullerup, Tranholm, Mette 2020. “Forord: Kollektiv.” In Peripeti, nr 31- 2020, s. 6-20.

Demuth, Charles, 1914-15. “What is 291?” In Camera Work 47.

Eikels, Kai van, 2013. Die Kunst des Kollektiven. München: Wilhelm Fink Verlag.

Fischer-Lichte, Erika, 2004. Ästhetik des Performativen. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Forsøgsscenen, 1929-1931. Forsøgsscenen, årg. 1-3, nr. 1-19, København.

Greaves, Kerry, 2015. “Linien and Konkretion. Surrealism and Socio-Political Critique in Interwar Denmark.” In KUNST OG KULTUR, årg. 98, nr 3 - 2015, s. 130-143.

Guattari, Felix, [1990] 2019. De tre økologier. Aarhus: antipyrine.

Holm, Degel, Marcus, Rank (red.), 2012. Women of the Avant-Garde. Humlebæk: Louisiana Museum of Modern Art.

Jackson, Shannon, 2010. ‘“When ‘Everything Counts’. Experimental Performance and Performance Historiography”. In Charlotte M. Canning og Thomas Postlewait (red.), Representing the Past. Iowa City: University of Iowa Press.

Jørgensen, Lisbet, 2011. “Per Knutzon og Forsøgsscenen”. In Lykke, Per (red.). Applaus! Den Danske Tilskuer VI. København: Selskabet for Dansk Teaterhistorie.

Klein, Gabriele og Göbel, Katharina (red.), 2017. Performance und Praxis: Praxeologische Erkundungen in Tanz, Theater, Sport und Alltag. Bielefeld: Transcript Verlag.

Knowles, Ric, 2004. Reading Material Theatre. Cambridge: Cambridge University Press.

Kristensen, Jens Tang, 2020. “Nedslag i de tidlige danske kunstnergruppers kollektive identitet fra 1930-1957.” In Peripeti, nr 31- 2020, s. 196 – 202.

Kvam, Kela, 1976. “Et revolutinært skuespillerkollektiv i Weimarrepublikken.” In Harsløf, Olav (red.). Kunst er våben – Socialistisk teaterarbejde, Aanalyser, reportager, erindringer, interviews, erfaringer. København: Tiderne Skifter.

Kvam, Kela et.al., 1993. Dansk Teaterhistorie, bd. 2, København: Gyldendal.

Larkin, Brian, 2013. “The Politics and Poetics of Infrastructure”. Annual Review of Anthropology, 42: s. 327-43.

Linien, 1984. linien 1934-1939. Esbjerg Kunstforening.

Pfützner, Klaus, 1966. Ensembles und Aufführungen des Sozialistischen Berufstheaters in Berlin (1929-33). Berlin.

Raunig, Gerald, 2009. Instituent Practices: Fleeing, Instituting, Transforming. In Raunig, Gerald og Ray, Gene (red.). Art and Contemporary Critical Practice. London: MayFlyBooks.

Schmidt, Cecilie Ullerup, 2018. “Infrastructural Performance: Reclaiming Social Relationality in Times of Structural Precarity.” In Nordic Theatre Studies, 30(1), s. 5-19.

——— , 2019. Everybody Counts. PhD thesis, University of Copenhagen. Online at: https://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Feverybody-counts(aec4a0aa-1c38-45cf-924c-05d7d9886097).html (accessed 12.12.2021).

Schuh, Anne, 2019. “Having a Daily (Performance) Practice: Dance Artists’ Everyday Work, Support, and Form.” In Dance Research Journal, vol. 51., iss. 1, New York, s. 79-94.

Sholette, Gregory, 2011. Dark matter. London: Pluto Press.

Stimson, Blake og Sholette, Gregory, 2007. Collectivism after Modernism. Minneapolis: University of Minnesota Press.

Wikström, Josefine, 2020. Practices of Relations in Task-Dance and the Event-Score – a Critique of Performance. New York: Routledge.

Wolf, Friedrich, 1978. “Kunst er våben.” In Kvam, Kela (red.). Europæiske Avantgardetekster 1896-1930: teaterteoretiske tekster og manifester. Odense: Odense Universitetsforlag.

Downloads

Publiceret

2021-12-17 — Opdateret d. 2021-12-17

Citation/Eksport

Ullerup Schmidt, C. (2021). At slutte kreds: Forsøgsscenens kunstneriske praksis i 1930ernes selvorganiserede, politisk-kunstneriske miljø. Peripeti, 18(34), 18–28. https://doi.org/10.7146/peri.v18i34.129899

Nummer

Årg. 18 Nr. 34 (2021): Det åbne nummer

Sektion

Temaartikler

Licens

Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:

Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.

Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.

Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.

Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.

Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.

Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:

Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.