Hvorfor skal ‘kunstnerisk forskning’ hedde ‘kunstnerisk udviklingsvirksomhed’?

Om akademisering af teateruddannelserne

Forfattere

  • Jørn Langsted

DOI:

https://doi.org/10.7146/peri.v10i19.109333

Nøgleord:

KUV, teateruddannelse, scenekunstuddannelse, scenekunstbegrebet, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, akademisering, Bologna-processen, kunstnerisk forskning

Resumé

Jørn Langsted leverer en kritisk analyse af den historiske og politiske baggrund for kulturministeriets satsning på kunstnerisk udviklingsvirksomhed som vidensgrundlag for de statslige teateruddannelser.

Referencer

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014, København 2010 [på: www.kum.dk].
Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelser, Lovbekendtgørelse af 26. aug. 2012, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, København 2012 [på: www.kum.dk, eller: www.ivu.dk].
Betænkning om oprettelse af et teaterakademi, Betænkning nr. 402, København 1965.
Betænkning om teateruddannelserne i Danmark, Betænkning nr. 849, København 1978.
Forskningsstrategi for Kulturministeriets område, København 2009 [på: www.kum.dk].
Fremtidig organisering af Kulturministeriets videregående uddannelser, København 2009 [på www.kum.dk].
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Udredning om vidensgrundlaget på de videregående kunstneriske
uddannelser, København 2012 [på: www.kum.dk].
Kulturministeriet: Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark, februar 2012.Kulturministeriets Forskningsudvalg: Forskningsbegreber og vidensformer: Kulturarv, samlinger og kunstuddannelser, København 2004 [på: www.kum.dk].
Nordic Theatre Studies, Volume 20 (”The Artist as Researcher”), Stockholm 2008.
Scenekunst i Danmark. Veje til udvikling, Rapport fra Teaterudvalget, København 2010.

Downloads

Publiceret

2021-12-02

Citation/Eksport

Langsted, J. (2021). Hvorfor skal ‘kunstnerisk forskning’ hedde ‘kunstnerisk udviklingsvirksomhed’? Om akademisering af teateruddannelserne. Peripeti, 10(19), 90–97. https://doi.org/10.7146/peri.v10i19.109333