Ecotones i Teknologiforståelse: Udviklingen af Studerendes Professionelle Agency på Tværs af Uddannelse

Camilla Finsterbach Kaup; Line  Marie Mosbæk Thordahl; Jesper Dam Larsen; Rikke Sandberg Kjær; Susanne Dau

Forfattere

Camilla Finsterbach Kaup Professionhøjskolen UCN
Line Marie Mosbæk Thordahl
Jesper Dam Larsen
Rikke Sandberg Kjær
Susanne Dau

Nøgleord:

ecotones, teknologiforståelse, professionsuddannelse, professionel agency, GenAI, vignetmetode

Resumé

Den digitale udvikling har ændret professionelles praksis på tværs af sektorer, da digitale
teknologier i stigende grad fungerer som en integreret medspiller, der ikke blot understøtter, men også medierer beslutningsprocesser og interaktioner. I lyset af denne udvikling
bliver det relevant at undersøge teknologiens rolle i relation til de studerendes udvikling af
professionel agency. Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan professionsstuderendes professionelle agency udfolder sig, når de arbejder med ecotone-lignende situationer, hvor digitale og analoge elementer er i spil i deres forestillede professionelle
praksis, og hvilke faglige og etiske refleksioner der træder frem i denne proces.
For at belyse forskningsspørgsmålet analyseres tre forskellige professionsområder inden
for teknologi, sundhed og pædagogik. Undersøgelsen kombinerer kvalitative metoder, herunder studerendes refleksionsopgaver og fokusgruppeinterviews, baseret på en vignet genereret ved hjælp af GenAI. Vignetmetoden er valgt, da den muliggør en dybere undersøgelse af studerendes refleksion over deres agency i mødet med teknologien. I alt analyseres tolv refleksionsopgaver og tre fokusgruppeinterviews med i alt tolv studerende.
Artiklen vil præsentere nye indsigter i, hvordan teknologi på tværs af professioner er med
til at forme de studerendes forståelse af deres kommende professionelle praksis og hvordan professionel agency formuleres forskelligt i pædagog-, sundheds- og teknologirettede
uddannelser.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Referencer

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling. (2018). BEK

nr. 1014 af 02/07/2018. Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1014

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration. (2021). BEK nr.

141 af 28/01/2021. Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/141

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (2019). BEK nr. 1225

af 25/11/2019. Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1225

Creswell, J. W., & Creswell, J. D. (2018). Research design: qualitative, quantitative, and mixed

methods approaches. Fifth edition. SAGE.

Dau, S. (2016). The Borderland: how blurred ecotones influence study activities. In EDULEARN16 Proceedings IATED. https://library.iated.org/publications/EDULEARN16

Edwards, S. E. (2023). Concepts for early childhood education and care in the postdigital. Postdigital Science and Education, 5(3), 777–798. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00356-7

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet [Five misunderstandings about casestudy research]. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder (s. 463–488).

Hans Reitzels Forlag.

Frank Jørgensen, S., Heiberg, T., Lorenzen, H., Birk, T., E. Møller, M., Liikanen, E., … Ellegaard,

M. (2025). Case-study of teaching technological literacy for laboratory technological professions in the framework of computational thinking. Tidsskriftet Læring Og Medier

(LOM), 18(32). https://doi.org/10.7146/lom.v18i32.158611

Hedegaard, M. (2008). Principles for interpreting research protocols. In M. Hedegaard, M. Fleer,

J. Bang, & P. Hviid (Eds.), Studying children: A cultural-historical approach (pp. 46–64).

Open University Press.

Heiselberg, L. (2008). Intelligent design af fokusgrupper – om metodisk design af fokusgrupper

og menneskets forskellige intelligenser. MedieKultur: Journal of Media and Communication

Research, 24(45), 4–16. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v24i45.509

Horn, L. H., Jensen, C. G., Kjærgaard, T., Sørensen, I. M., Valbak-Andersen, C., Bundgaard, S.

B., & Lukassen, N. B. (2020). Hvidbog om refleksiv praksislæring.

Kjærgaard, T., & Lassen, A. M. (2022). Teknologiforståelser i professionerne: Towards a context-dependent technological literacy. Learning Tech, 7(11), 15–43.

https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.128421

Jandrić, P., Knox, J., Besley, T., Ryberg, T., Suoranta, J., & Hayes, S. (2018). Postdigital science

and education. Educational Philosophy and Theory, 50(10), 893–899.

https://doi.org/10.1080/00131857.2018.1454000

Jandrić, P., MacKenzie, A., & Knox, J. (2024). Postdigital research: Genealogies, challenges,

and future perspectives. Postdigital Science and Education, 6, 409–415.

https://doi.org/10.1007/s42438-022-00306-3

Launsø, L., Olsen, L., & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker: Forskningstyper

og forskningsmetoder i samfundsforskningen (6. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Macgilchrist, F. (2021). What is ‘critical’ in critical studies of edtech? Three responses. Learning, Media and Technology, 46(3), 243–249. https://doi.org/10.1080/17439884.2021.1958843

Rolandsson, B., Alasoini, T., Berglund, T., Dølvik, J. E., Hedenus, A., Ilsøe, A., Larsen, T. P., Rasmussen, S., Røed Steen, J., Hjelm, E., & Varje, P. (2020). Digital transformations of traditional work in the Nordic countries (TemaNord 2020:540). Nordic Council of Ministers.

https://doi.org/10.6027/temanord2020-540

Ryberg, T., Davidsen, J., Bernhard, J., & Larsen, M. C. (2021). Ecotones: A conceptual contribution to postdigital thinking. Postdigital Science and Education, 3(1).

https://doi.org/10.1007/s42438-020-00191-5

Ryberg, T., & Sinclair, C. (2016). The relationships between policy, boundaries and research in

networked learning. In T. Ryberg, C. Sinclair, S. Bayne, & M. de Laat (Eds.), Research, boundaries, and policy in networked learning (pp. 1–20). Cham: Springer. doi:10.1007/978-3-319-

31130-2_1

Søndergaard, K. D. & Hasse, C. (2012). Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus

Universitetsforlag

Trede, F., & Jackson, D. (2019). Educating the deliberate professional and enhancing the professional agency through peer reflection of work-integrated learning. Active Learning in

Higher Education, 23(1), 39–52. https://doi.org/10.1177/1469787419869125

Trede, F., Markauskaite, L., McEwen, C., & Macfarlane, S. (2019). Education for practice in a

hybrid space: Enhancing professional learning with mobile technology. Springer.

https://doi.org/10.1007/978-981-13-7410-4

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2023, 1. november). Ny bred aftale skal begrænse

skærme i dagtilbud. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/nov/231101-nybred-aftale-skal-begraense-skaerme-i-dagtilbud

Wallace, J. (2011). Technological literacy seminar 16 May 2011 DPU: A review of definitions.

Aarhus Universitet. https://dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/e-boeger/OL/Working_papers/Technological_Literacy_Seminar_16_May_2011_DPU_-_A_review_of_Definitions.pd