Når studerende tør, gør og tænker professionelt med digitale teknologier
Empirisk studie af professionsstuderendes måde at skabe med digital teknologi på studiet og i praktikken
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136353Nøgleord:
digitalt mod, teknologiforståelse, leg, digital foretagsomhed, digital forestillingskraftResumé
I denne artikel formidler vi vores undersøgelse af professionsstuderendes digitale foretagsomhed i forhold til at handle på udfordringer og muligheder i deres professionspraksis ved hjælp af digital teknologi. I artiklen præsenteres et best-practice studie, hvor vi ved brug af Research through Design har lavet en refleksiv tematisk analyse, som identificerer nogle strong concepts i det empiriske materiale. Disse strong concepts viser vigtige markører i læreprocessen hos de studerende, der har udviklet deres praksis med digital teknologi. En del af vores empiriske grundlag er formidlet som små, animerede videofortællinger, hvor hovedpersonerne repræsenterer to professionsstuderende, der har oplevet udfordringer og muligheder i deres praktikperiode, som de har skabt løsninger til ved hjælp af digital teknologi. De multimodale fortællinger er dermed en måde at vise de strong concepts, som vi har fundet i vores studie. De fire strong concepts, der kendetegner studerendes læreproces mod at blive digitalt foretagsomme i deres profession er: 1) brugererfaringer, 2) leg, 3) digitalt mod og 4) digital forestillingskraft.
Downloads
Referencer
Ananiadou, K., & Claro, M. (2009). 21st Century Skills and Competences for New Millennium Learners in OECD
Countries. OECD Education Working Papers, No. 41. OECD Publishing (NJ1).
Bandura, A. (1997). Self-Efficacy. The exercise of Control. New York. W.H Freeman and Company.
Beierholm, M.H., Hjorth, M., Basballe D.A (2022). Teknologiforståelse som dannelsesaspekt i Lærerens Grundfaglighed: Et møde mellem digitale teknologier og dannelsesteori i undervisningen. Studier i læreruddannelse og-profession 7 (1), 10-29. https://doi.org/10.7146/lup.v7i1.132431
Braun, V., & Clarke, V. (2008). Using Thematic Analysis in Psychology. Qualitative Research in Psychology , 3 (2), s. 77-101. http://dx.doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Caspersen, M.E., Gal-Ezer, J., McGettrick, A. and Nardelli, E. (2022). Informatics for all: The strategy. Informatics for all. Lokaliseret d. 4.9.2023 ttps://www.informaticsforall.org/informatics-for-all-the-strategy/
Dalsgaard, C., Caviglia, F., Boie, M. A. K., Færgemann, H. M. og Thomsen, M. B. (2020). Digitale kompetencer i fagene - Pædagogiske formater til at arbejde med digitale kompetencer i gymnasiet. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet.
Digital Dogme (2022). Det Digitale Kompetencebarometer. Digital Dogme og HBS Economic. https://media.graphassets.com/Gl81UKFCTcGfG8bhbXZ2
Fragtrup, D. & Burlin, C. (2015). Teknologiforståelse blandt lærer-og sygeplejerskestuderende. Opsamling af kvantitative resultater. Tåstrup: Teknologisk Institut. https://technucation.dk/fileadmin/_migrated/content_uploads/Teknologiforstaaelse_blandt_sygepleje-_og_laererstuderende.pdf
Gartner, W.B. (1993). Words lead to deeds: Towards an organizational emergence vocabulary. Journal of Business Venturing, vol. 8, s. 231-239.
Giertz, 2019. Why you should make useless things. TedTalk. https://www.youtube.com/watch?v=c0bsKc4tiuY&ab_channel=TED
Hjorth, M. (2019). The K-12 Maker Studio: Towards Teaching and Development of Design Literacy in Educational Maker Settings. Ph.D.-afhandling. Aarhus University. https://doi.org/10.7146/aul.355
Höök, K. & Löwgren, J. (2012). Strong concepts: Intermediate-level knowledge in interaction design research. ACM Transactions on Computer –Human Interaction, 19(3). https://doi.org/10.1145/2362364.2362371
Illeris, K. (2015). Læring. Samfundslitteratur.
Illeris, K. (2013). Transformativ læring og identitet. Roskilde, Samfundslitteratur.
Iversen, O.S., Dindler, C., & Smith, R.C. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.
Kirketerp, A. L. (2010). Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitets forlag.
Kirketerp, A. L. (2012). Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. Foretagsomhedens didaktik. Kognition og Pædagogik, nr. 83 marts 2012, s. 66-86.
Klafki, W. (1959/1964). Das pädagogische Problem des Elementaren und die Theorie der kategorialen Bildung. Weinheim. Julius Beltz.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik – Nye Studier. Klim.
Lakoff G. & Johnson M. (1980). Metaphors We Live By. Chicago: University of Chicago Press.
Lassen, A. M. & Kjærgaard, T. (2022). Teknologiforståelser i professionerne. Learning Tech. Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (1), s. 15-43. https://tidsskrift.dk/learningtech/article/view/128421/178856?fbclid=IwAR3-c_PJS8juEIk6eoGVvJwIatgy_FNUA1irvUdTCCDT845B2N3oCF4YyZs
Nelson, H.G., & Stolterman, E. (2012). The design way: Intentional change in an unpredictable world. MIT Press.
Pahus, J., Høybye-Mortensen, M., Binderup, A. T., Buus, L. og Hjort, M. (2023). Professionsrettet teknologiforståelse - et diskussionsoplæg til ledere af fagprofessionelle. Lederliv, vol. 3. https://lederliv.dk/artikel/professionsrettet-teknologiforst%C3%A5else
Skovbjerg, H. M. (2018). Nu skal I ikke højere op: I Møller, H. H., Andersen, I. H., Kristensen, K. B. & Rasmussen C. S (red.), Leg i skolen. 1. udg., s. 10-30. Forlaget UP – Unge pædagoger.
Voogt, J., & Roblin, N.P. (2012). A comparative analysis of international frameworks for 21st century competencies: Implications for national curriculum policies. Journal of curriculum studies, 44(3), s. 299-321. https://doi.org/10.1080/00220272.2012.668938
Wing, J. M. (2006). Computtaional thinking. Communications of the ACM, 49(3), s. 33 – 35.
Wiskerchen, M., Andersen, L. B., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Kornholt, B., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., & Schou, D. V. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse: Erfaringer med TEKFAG-modellen. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 15(27). https://tidsskrift.dk/lom/article/view/134106/181716
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Maria Høegh Beierholm, Mette Engberg-Sønderskov
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
