Teknologiforståelse som undervisningsfag på læreruddannelsen
Studerendes værdisætning af programmering som et badge of membership
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136116Nøgleord:
Materialitet, computationel tankegang, Læreruddannelse, Lærerstuderende, LæreprocesserResumé
Artiklen bidrager med viden om studerendes teknologifaglige arbejdsprocesser i undervisningsfaget teknologiforståelse på læreruddannelsen på første semester. I tre cases undersøges det, hvordan programmeringsfærdigheder værdisættes højt blandt de studerende, hvilket belyses med udgangspunkt i Andrea diSessas teori om computational literacy. Case 1 viser en gruppe arbejde engageret i en designproces, hvor programmering til deres store ærgrelse ligger udenfor deres faglige projekt, både som tankevirksomhed og som færdighed. Case 2 viser, at det er muligt for en gruppe at forestille sig et programmeret udtryk, selvom færdighederne ikke er til det. Case 3 viser, hvordan en gruppe programmerer sig frem til en løsning med god understøttelse af medstuderende og facilitatorer af aktiviteten. Artiklen konkluderer, at der i udviklingen af en fagkultur eksisterer en specifik værdisætning af enkelte teknologier og færdigheder, hvor særligt programmering med diSessas betegnelse bliver et badge of membership for de studerende. Dette må håndteres af både studerende og undervisere i udvikling af faget og fagligheden.
Downloads
Referencer
Andersen, L. B. (2021). Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis: Fra problem til potentiale. Learning Tech, 10, 100–126. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621
Bocconi, S., Chioccariello, A., & Earp, J. (2018). The Nordic approach to introducing Computational Thinking and programming in compulsory education. Report prepared for the Nordic@ BETT2018 Steering Group. https://doi. Org/10.17471/54007
Bocconi, S., Chioccariello, A., Kampylis, P., Dagienė, V., Wastiau, P., Engelhardt, K., Earp, J., Horvath, M., Jasutė, E., & Malagoli, C. (2022). Reviewing computational thinking in compulsory education: state of play and practices from computing education (JRC128347). Publications Office of the European Union. https://data.europa.eu/doi/10.2760/126955
Caeli, E. N., & Bundsgaard, J. (2019). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 11(19), 30. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919
Crawford, P. I. (1992). Film as discourse: the invention of anthropological realities. Film as ethnography, 66-82.
Danholt, P. (2021). Technology understanding in a more-than-human world. Learning Tech, 10, 169–190. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125722
diSessa, Andrea (2000): Changing Minds. Computer, Learning and Literacy.Cambridge Massachusetts: MIT Press.
Dohn, N. B. (2021). Computational Thinking—Indplacering i et landskab af it-begreber. I Dohn, N. B., Mitchell, R., Chongtay, R., & Dohn, N. B. (Red.). Computational thinking: Teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver (s. 31–58). Samfundslitteratur.
Geertz, C. (1994). Thick description: Toward an interpretive theory of culture. Readings in the philosophy of social science, 213-231. Basic.
Grimshaw, A., & Ravetz, A. (2009). Observational Cinema - Anthropoloy, Film, and the Exploration of Social Life.Indiana University Press.
Hachmann, R. (2022). The Cyber Weapon: Decomposing Puzzles in Unplugged Computational Thinking Practices with Computational Objects. KI - Künstliche Intelligenz, 36(1), 59–68. https://doi.org/10.1007/s13218-022-00756-8
Hachmann, R. (2023). Computationel Literacy. Kognitive, sociale og materielle aspekter ved teknologiforståelser i skolen. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (13), 78-99. DOI: 10.7146/lt.v8i13.132969
Hammersley, M., & Atkinson, P. (1995). Ethnography - Principles in Practice (Second Edition). Routledge.
Katterfeldt, E.-S., Dittert, N., & Schelhowe, H. (2015). Designing digital fabrication learning environments for Bildung. International Journal of Child-Computer Interaction, 5(C), 3–10.
Studieordningen (2022). Studieordning 2022-2023 (Modul- og kursusbeskrivelser). https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2022/09/studieordning-lu-kp-del-3-modul-fag-og-proevebeskrivelser-samt-kursusbeskrivelser-2022-2023.pdf?x98390
Møhl, P. (2003). Synliggørelsen: med kameraet i felten. In K. Hastrup (Ed.), Ind i verden: En grundbog i antropologisk metode (pp. 162-183). Hans Reitzels Forlag. Nørgård, R. T. (2020). Teknologifantasi. Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 40(117), 65–79.
Papert, S. (1980). Mindstorms; Children, Computers and Powerful Ideas. New York: Basic Book.
Pink, S. (2007). Walking with video. Visual Studies, 22(3), 240-252.
Pink, S., & Morgan, J. (2013). Short-Term Ethnography: Intense Routes to Knowing. Symbolic Interaction, 36(3), 351-361. doi: 10.1002/symb.66
Pischetola, M. (2021). Technology education in academic bildung: A proposal for higher education teacher professional development in Denmark. Learning Tech, 10, 47–75. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125259
Presicce. C. (2017). Explorations in computational tinkering. Thesis: MIT, School of Architecture and Planning. URI:http://hdl.handle.net/1721.1/114066
Rambøll. (2021). Slutevaluering: Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning (s. 99). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet
Rehder, M. M. (2016). Søskendenærvær: et fænomenologisk inspireret studie af unge adskilte søskendes hverdag med afsæt i teknologier, materialiteter og kropslige erfaringer: ph.d.-afhandling. DPU, Aarhus Universitet.
Shute, V. J., Sun, C., & Asbell-Clarke, J. (2017). Demystifying computational thinking. Educational Research Review, 22, 142-158. https://doi.org/10.1016/j.edurev.2017.09.003
Villum Fonden. (2022). Sådan forstår vi digitale teknologier. https://veluxfoundations.dk/sites/default/files/saadan_forstaar_vi_digitale_teknologier_0.pdf
Voogt et al., (2015). Computational thinking in compulsory education: Towards an agenda for research and practice. Education and Information Technologies, 20(4), 715-728. https://doi.org/10.1007/s10639-015- 9412-6
Wing, J. M. (2006). Computational thinking. Communications of the ACM, 49(3), 33-35.
Wing, J. M. (2011). Research notebook: Computational Thinking – what and why? The Link Magazine, 6.
Zhang, L., & Nouri, J. (2019). A systematic review of learning computational thinking through Scratch in K-9. Computers & Education, 141, 103607.
Winther, I. W. (2013). Forskerens fornemmelse for øen: en kropsligt indvævet forskningspraksis. In K. Rasmussen (Ed.), Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier: en antologi baseret på erfaringer og indblik fra forskning, udviklingsarbejde og undervisning (1. ed., pp. 309-336). Roskilde Universitetsforlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 thilde emilie møller, Lars Bo Andersen , Mads Middelboe Rehder ; Marie Falkesgaard Slot
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
