K&K - Kultur og Klasse

Kalaallit Nunaat, Grønland, er blevet et prisme for geopolitiske problemstillinger og klimakrise – men også for nye former for solidaritet mellem oprindelige og koloniserede folk. Midt i et kæmpe opgør med forestillingen om Danmark som ”den gode kolonimagt”, meddeler præsident Trump, at han ikke vil udelukke at tage Grønland med magt. Lige nu, i efterdønningerne af spiralsagen, taler Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen om en ny forsoningskommision. Hvordan navigerer kalaallit inuit og danskere i alt dette, hvilke muligheder ser vi for forsoning?  Hvad forstår vi ved ”forsoning” og er forsoning altid af det gode?

Hvor er Kalaallit Nunaat og Danmark på vej hen, sammen eller hver for sig, eller sammen på en helt ny måde? Og hvordan relaterer dette forhold sig til den generelle geopolitiske situation i det arktiske område, herunder også mulige konflikter om minedrift, militærbaser, klimapolitik og uenigheder om forståelse af kolonialisme?

I dette nummer af Kultur & Klasse modtager vi bidrag fra kulturforskere inden for alle felter: litteratur, sprog, billedkunst, film, performance, teater, medieforskere - både dem, der befinder sig på hver sin side af det hav, der skiller Danmark og Kalaallit Nunaat, og dem der befinder sig to eller flere steder samtidig. Hvilke drømme har kunsten for fremtiden? Hvordan medvirker kunsten til at bearbejde fortiden? Tror vi på en fremtid, hvor vi ikke står over for hinanden med helt divergerende fortællinger, men hvor vi måske kan begynde at huske sammen?

Udtrykket ”at huske sammen” er hentet fra den camerounske historiker, filosof og politiske teoretiker Achille Mbembe (2018), der til debatten om repatriering af genstande hentet ud af kolonierne spørger, om det egentlig er en god ide at lade de koloniale centre skille sig af med alle disse artefakter. Vil det ikke blot bekræfte dem i, at alt ud over deres egen kultur i virkeligheden er overflødigt? Er det måske bedre at lade tingene blive og insistere på, at deres fortællinger bliver hørt?

Hvad tænker vi om disse ting i Rigsfællesskabet og i Norden?

De senere år har vi oplevet et større fokus på Kalaallit Nunaat internationalt. Jessie Kleemann fik omsider en soloudstilling på Statens Museum for Kunst. Flere store udstillinger med mange flere kunstnere åbner andre stedet i landet. Også litteraturen nyder anerkendelse. Niviaq Korneliussen fik den nordiske litteraturpris i 2021 for romanen Blomsterdalen / Naasuliardarpi. Fra 2023/24 har undervisning i Rigsfællesskabet været obligatorisk i grundskolen, og fra 2026/27 er den nye litteraturkanon del af kernestoffet på de gymnasiale uddannelser. Her er Hans Lynge (1906-1988) og Rigsfællesskabets mundtlige traditioner kommet på en såkaldt bruttoliste, hvorfra lærerne skal vælge mindst 12 ud af 31 forslag.

Rykker det nok? Sommeren 2026 var Kalaallit Nunaat æresgæst ved Authors' Reading Month, Centraleuropas største litteraturfestival. Hver dag præsenteredes en ny forfatter. Er der nogle særlige barrierer, som gør, at vi ikke har set noget tilsvarende i Danmark? Hvad tænker man i Kalaallit Nunaat om relationen til Danmark og verden?

At der virkelig er noget på spil imellem os, fremgår af de stærke følelser, som involveres – som da Aki-Matilda Høegh-Dam med sit krav om, at der skal kunne tales kalaallisut fra Folketingets talerstol udfordrede forestillingen om Rigsfællesskabet som etsproget. Kultur og Klasse byder især artikler, som belyser sådanne skred i magtrelationer og vedtagne selvfølgeligheder i Rigsfællesskabet velkomne.

Mulige tilgange kan være, men er ikke begrænsede til:

• Hvilke roller kan danske forfattere, kunstnere og forskere indtage i en kommende forsoningsproces – og hvad lægger forskellige aktører i dette begreb?
• Hvilke muligheder og udfordringer følger af, at relationerne mellem Danmark og Kalaallit Nunaat i stigende grad tænkes og italesættes på nye måder?
• Er forsoning altid af det gode?
• Hvilken rolle spiller det globale for nuværende identifikationer i Kalaallit Nunaat, herunder identifikationen med de øvrige inuit og med samerne, det andet oprindelige folk i Norden?
• Hvilken rolle spiller forsoningsprocesser i det øvrige Norden for iværksættelsen af tilsvarende imellem Danmark og Kalaallit Nunaat?
• Hvad lægger man i Kalaallit Nunaat i begrebet ”indigenous knowledge”? Hvilken rolle spiller det i kunsten/litteraturen?
• Børnebøger skrevet og udgivet i Kalaallit Nunaat stormer frem. Hvad handler bøgerne om og hvilken rolle spiller de for dekoloniseringsprocessen?
• Hvilke bevægelser kan der afdækkes i mediedækningen? Hvilke nye stemmer er blevet inviteret ind i dialogen, og hvilke betingelser gives for en konstruktiv og inkluderende samtale – i Danmark, i Kalaallit Nunaat og imellem Danmark og Kalaallit Nunaat?
• Hvor insisterer stereotyper og kolonihistorien stadig på at forme forståelser af Kalaallit Nunaat/kalaallit inuit og Danmark/danskere?
• Hvilken rolle spiller grundsætningen ”Nothing about us without us” for forskningen?
• Hvordan står det til med udviklingen af trygge, ligeværdige partnerskaber? Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvad kan vi gøre bedre?

Artikler modtages på dansk, norsk og svensk.  

Nummeret redigeres af:

Aviaq Fleischer (Ilisimatusarfik, University of Greenland, avfl@uni.gl);
Kirsten Thisted (Københavns Universitet, thisted@hum.ku.dk);
Robert Christian Thomsen (Aalborg Universitet, thomsen@ikk.aau.dk);
Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet, litkms@cc.au.dk).

Artikelforslag på maks. 500 ord sendes til en af redaktørerne senest 1. november 2026.  Deadline for færdige artikler er 15. juni 2027.

Litteratur

Astrid Nonbo Andersen: “The Greenland Reconciliation Commission. Moving Away from a Legal Framework.”Yearbook of Polar Law, 11, 2020.

Astrid Nonbo Andersen & Inge Høst Seiding: ”Ny historisk udredning vil ikke af sig selv skabe forsoning mellem Grønland og Danmark” DIIS Policy Brief 21. oktober 2022. https://www.diis.dk/publikationer/ny-historisk-udredning-ikke-skabe-forsoning-mellem-groenland-danmark

Mbembe, Acille (2018): “Of African Objects in Western Museums.” An acceptance speech at Gerda Henkel Stiftung. Cologne: University of Cologne, 20. October. https://www.gerda-henkel-stiftung.de/en/recipient-in-2018?page_id=99597