Nye steder og mere udeliv i SFO og klub
Indsigter fra evalueringen af Nordea-fondens pulje
Abstract
Omdrejningspunktet for artiklen er Nordea-fondens pulje Mere udeliv i SFO og klub, som havde til formål at styrke børnenes udeliv. Puljen havde tre fokusområder: Faciliteter og udstyr, aktiviteter og kompetenceløft af personale. En tværfaglig forskergruppe har evalueret puljen med en spørgeskemaundersøgelse til samtlige 74 bevillingsmodtagere, samt et casestudie af 12 udvalgte projekter.
Artiklen fokuserer på to udvalgte indsigter, som kan bidrage til at styrke udelivet i SFO og klub: Forskellige måder at inddrage børn i udviklingen af nye udeområder; betydningen af at skabe aktivitetsmuligheder i SFO og klub, der favner flere børn, ved at udvikle nye udendørssteder målrettet specifikke grupper.
References
Allen, K. A., Kern, M. L., Rozek, C. S., McInerney, D. M., & Slavich, G. M. (2021). Belonging: A review of conceptual issues, an integrative framework, and directions for future research. Australian journal of psychology, 73(1), 87-102.
Andkjær, S., & Arvidsen, J. (2024). Children's active living by the sea: New coastal environments in Denmark. In The Ocean, Blue Spaces and Outdoor Learning (pp. 117-133). Routledge.
Andkjær, S., Høyer-Kruse, J., & Arvidsen, J. (2016). Børn og unges hverdagsfriluftsliv: NatureMoves spørgeskemaundersøgelse om børn og unges aktiviteter og oplevelser i naturen. Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik.
Andkjær, S., & Hadberg, A. (2017). Sociale mødesteder i naturen: Kvalitative casestudier af udendørs steder for børn og unge. Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik.
Arnstein, S. R. (1969). A ladder of citizen participation. Journal of the American Institute of planners, 35(4), 216-224.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3 (2), 77–101.
Brussoni, M., Gibbons, R., Gray, C., Ishikawa, T., Sandseter, E. B. H., Bienenstock, A., ... & Tremblay, M. S. (2015). What is the relationship between risky outdoor play and health in children? A systematic review. International journal of environmental research and public health, 12(6), 6423-6454.
Børnerådet (2023). Sjørup, L.B., Straarup, R., Springborg, H.A., Lerche , S.B. (red.). Børnerådets principper for god børneinddragelse, Børnerådet. ISBN 978-87-90946-68-5
Chawla, L. (2015). Benefits of nature contact for children. Journal of planning literature, 30(4), 433-452.
Chawla, L. (2020). Childhood nature connection and constructive hope: A review of research on connecting with nature and coping with environmental loss. People and Nature, 2(3), 619-642.
Dansk Arkitekturcenter (DAC) (2026). https://dac.dk/udstillinger/arkitektur-i-bornehojde
Fjeldsøe, C.K. (2018). Natur i generationer. Gallup Kantar for Danmarks Naturfredningsforening.
Kemple, K. M., Oh, J., Kenney, E., & Smith-Bonahue, T. (2016). The power of outdoor play and play in natural environments. Childhood education, 92(6), 446-454.
Kiss, B., Sekulova, F., Hörschelmann, K., Salk, C. F., Takahashi, W., & Wamsler, C. (2022). Citizen participation in the governance of nature‐based solutions. Environmental Policy and Governance, 32(3), 247-272.
Kellert, S.R. (2002) Experiencing Nature: Affective, Cognitive,and Evaluative Development in Children. In Kahn, P. H., Kellert, S. R. (eds). Children and Nature: Psychological, Sociocultural, and Evolutionary Investigations. MIT Press. Doi: https://doi.org/10.7551/mitpress/1807.003.0006
KL (2020). Børn og unge i fritids- og klubtilbud. Analyse af kommunernes fritids- og klubtilbud – januar 2020. Kommunernes Landsforening.
Legarth, J. V., Præstholm, S., Jensen, F. S., Andkjær, S., & Arvidsen, J. (2024). Danske børns aktiviteter og ophold i natur: - Nationale data fra 2023 og 2018. Center for Børn og Natur, Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.
Lerstrup, I., & Konijnendijk van den Bosch, C. (2017). Affordances of outdoor settings for children in preschool: Revisiting heft’s functional taxonomy. Landscape research, 42(1), 47-62.
Lokale og Anlægsfonden (LOA) (2026). https://loa-fonden.dk/temaer/boernekulturhuse/arkitektur-i-boernehoejde/
Louv, R. (2008). Last child in the woods: Saving our children from nature-deficit disorder. Algonquin books
Nordea-fonden (2024) https://nordeafonden.dk/det-har-vi-stoettet/mere-udeliv-i-sfo-og-klub
Reuter, B. (1977). Zappa (Roman). Gyldendal
Præstholm, S., Andkjær, S., Barfod, K. & Ejbye-Ernst, N. (2024). Mere udeliv i SFO og klub. Evaluering af Nordea-fondens pulje. Center for Børn og Natur & Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.
Sandseter, E. B. H., Kleppe, R., & Sando, O. J. (2021). The prevalence of risky play in young children’s indoor and outdoor free play. Early Childhood Education Journal, 49, 303-312.
Silverman, D. (2013). Doing qualitative research. SAGE, New York
Soga, M., & Gaston, K. J. (2016). Extinction of experience: the loss of human–nature interactions. Frontiers in Ecology and the Environment, 14(2), 94-101.
Stanek, A. H. (2023). Børnefællesskaber og fællesskabernes betydning. Nordiske Udkast, 40(1). https://doi.org/10.7146/nu.v40i1.136676
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
