Forum for Idræt

Gentofte Kommunes styring af bevægelse i folkeskolen set ud fra et governmentality-perspektiv

2024-03-20T09:28:00+01:00

Hvilken rolle spiller kommunerne i implementeringen af 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolerne? Denne artikel har til formål at udfolde Gentofte Kommunes indsats med henblik på at fremme bevægelse i deres folkeskoler. Ny forskning viser nemlig, at der er betydelige forskelle mellem kommunernes prioritering af bevægelse på folkeskoleområdet. Ved at anvende Foucaults governmentality-begreb søger denne artikel at belyse den sprogpraksis og institutionelle struktur, der er styrende for folkeskolelærernes praksis med bevægelse i Gentofte Kommune. Derved sigtes der mod at bidrage til debatten om, hvordan kommunerne i højere grad kan udvikle og strukturere bevægelse i deres folkeskoler.

Effektive budskaber og kanaler til at motivere børnehaveforældre til at engagere sig i boldforeninger

2024-04-18T07:29:37+02:00

De danske boldspilsforbund har fokus på at rekruttere 3-6-årige børn til boldforeningerne for at inkludere dem i foreningsidrætten. Artiklen undersøger, hvilke faktorer der motiverer børnehaveforældre til at engagere sig i boldforeninger med deres børn. Interviews med Volleyball Danmark og DBU blev udført, suppleret med forældreinterviews. Resultaterne viste, at pædagogerne var en vigtig kommunikationskanal til forældrene. Klar kommunikation med fokus på bevægelsesglæde, legende tilgang, inklusion af piger, varierede kommunikationskanaler og forståelse af forældrenes præferencer var vigtige faktorer for forældrenes engagement. Boldforeninger bør bygge relationer med pædagoger, tydeligt formidle deres tilbud, fremhæve bevægelsesglæden og bruge forskellige kanaler for effektivt at nå børnehaveforældre.

Forandringer i idrættens styringssystemer

2024-05-03T11:52:03+02:00

Artiklen undersøger, hvordan politiske dagsordener påvirker idrætssektoren, og hvordan det medfører styrings- og ledelsesmæssige forandringer i Danmarks største idrætsorganisation, Danmarks Idrætsforbund (DIF). Artiklen argumenterer for, at forholdet mellem staten og DIF afspejler flere karakteristiske træk ved et klassisk bureaukratisk styringsparadigme, der indebærer en vis grad af autonomi for DIF, mens forholdet mellem DIF og specialforbundene udgøres af en mere kompleks hybridstyringsmodel. Analyserne peger på en række aktuelle forandringsimpulser og argumenterer for, at nogle styringsprincipper nedtones periodisk, og at ledelsesidealerne justeres. Artiklen giver indblik i nogle af de styringsparadigmer, der har relevans for, hvordan idrætten organiseres, styres og ledes i dag.

Idræt for alle i skolen med co-teaching?

2024-07-30T13:04:22+02:00

Antallet af børn med særlige behov (SB) er stigende, børnene er mindre fysisk aktive, har et mindre socialt netværk, mistrives og er oftere fritaget fra idræt i skolen. Artiklen er baseret på et Design-Based-Research forløb på tre måneder, hvor idrætsteams har arbejdet med Co-teaching (CT) i idrætsundervisningen for at øge elevernes deltagelse. Resultaterne viser, at ved brug af CT kan flere elever med SB deltage i idrætsundervisningen. De væsentligste forudsætninger for øget deltagelse er, at idrætsteamet har fælles forberedelse og evaluering af undervisningen, rolleskift og undervisning i mindre grupper, men CT kan også skabe modstand mod forandring i idrætsteamet.

Lokal og Social

2024-07-31T13:39:52+02:00

Denne artikel udforsker, hvordan Nørrebro Uniteds forhold til sit lokalsamfund har udviklet sig gennem foreningens 15-årige levetid. På baggrund af fem års aktionsforskningsbaseret insiderengagement, etnografisk feltarbejde og foreningshistoriske interviews stiller undersøgelsen skarpt på tre strømninger i forholdet gennem et analyseapparat, som skitserer hhv. foreningen 1) som fælles-forvaltet ressource, 2) som forpligtet fællesskab og 3) som integreret del af den lokale og sociale infrastruktur. Artiklen argumenterer for, at
hvis foreninger skal spille en central rolle i deres lokalsamfund, bør idrætsforskningen styrkes med åbne og eksperimentelle undersøgelser af, hvad der er på spil fra foreningslivets perspektiv.

Træneren og idrætslæreren som kulturel leder

2024-09-10T12:55:42+02:00

Idrætsundervisning og ungdomsidræt er to kontekster, der rummer et væsentligt potentiale i forhold til at understøtte trivsel og sociale relationer blandt børn og unge mennesker. I den forbindelse kan idrætslærere og trænere beskrives som kulturelle ledere. Denne artikel formidler indsigter fra et forskningsprojekt, der har sit teoretiske afsæt i Scheins begreb om kulturelle indlejringsmekanismer. Indsigterne bygger på både et litteraturreview, fokusgruppeinterviews, en tænketank og pilottests. Artiklen fremlægger på den baggrund fem praksisser, som karakteriserer træneren og læreren som kulturel leder. Hensigten er at inspirere studerende, trænere og idrætslærere til at udføre empiriske undersøgelser inden for området.