Foreningsfodbold og piger med anden etnisk baggrund end dansk
Et kvalitativt studie af sociale kvaliteter blandt U14-piger på etnisk blandede fodboldhold
Abstract
Foreningsidrætten bliver forbundet med en række sociale potentialer i form af mangfoldighed og inklusion. Det forventes fra politisk side, at foreningsidrætten bidrager til integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk og til et større socialt netværk. Artiklen er baseret på et kvalitativt studie af sociale kvaliteter på to etnisk blandede U14-pigefodboldhold. Resultaterne peger på, at skolen er den mest centrale arena for etableringen af sociale relationer, men at fodboldholdet er med til at styrke relationen til hinanden og oplevelsen af at være del af et fællesskab.
References
Agergaard, S. (2013). Hvordan danske idrætsforeninger blev arenaer for etnisk integration: udvikling og tilegnelse af en integrationspolitik for idræt. In, Agergaard, S., & Bonde, H. (2013). Integration gennem Kroppen: Idræt, etnicitet og velfærdspolitik. Kbh: Museum Tusculanum.
Agergaard, S., & Sørensen, J. K. (2010). Policy, Sport and Integration: The case of talented ethnic minority players in danish football clubs. International Journal of Sport Policy and Politics, 2(2), 205-221. https://doi.org/10.1080/19406940.2010.488067
Agergaard, S., & Sørensen, J. K. (2009). The Dream of Social Mobility: Ethnic minority players in danish football clubs. Soccer & Society, 10(6), 766-780. https://doi.org/10.1080/14660970903239966
Andersen, B., Andersen, M., & Nedergaard, O. (1997). Holdbold: Om spillenes historie, udvikling, kvaliteter og pædagogik. Århus: Systime.
Bennike, S., Schelde, N. & Porse, R. (2020): Diversiteten i dansk fodbold - en undersøgelse med fokus på alder, køn, indkomst, uddannelseslængde, etnicitet og seksualitet. DBU Projekt & Analyse. Brøndby.
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel.
Bruselius-Jensen, M., Sørensen, N. U. & Nielsen, K. T. P. (2021): Kan ungefællesskaber gøre ondt? Kortlægning af unges relationer med hinanden og deres betydning for den sociale trivsel og mistrivsel. Aalborg Universitet.
Clark, A., & Moss, P. (2011). Listening to young children: The mosaic approach (2.th ed.). London: National Children's Bureau.
Danmarks Statistik (2019). Folketal 1. Januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Lokaliseret d. 13. maj 2019, på https://www.statistikbanken.dk/FOLK2.
DIF (2018). Medlemstal. Lokaliseret d. 9. april 2019, på https://www.dif.dk/da/politik/vi-er/medlemstal#DIF%20i%20kommuner.
Flewitt, R. (2005). Conducting research with young children: Some ethical considerations. Early Child Development and Care, 175(6), 553-565. https://doi.org/10.1080/03004430500131338
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquriy, 12(2), 219-245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
Greve, B. (2015). Welfare and the Welfare State: Present and future. New York; Abingdon, Oxon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315557908
Hill, M. (2005). Ethical considerations in researching children's experiences. In, Greene, S., & Hogan, D. (2005). Researching Children's Experience: Approaches and methods. GB: Sage Publications Ltd. https://doi.org/10.1093/bjsw/bch339
Ibsen, B. (2014). Grundstøtte eller præstationsstøtte: virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne. In, Eskelund, K., & Skovgaard, T. (2014). Samfundets Idræt: Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Ibsen, B. & Eichberg, H. (2012). Dansk idrætspolitik: mellem frivillighed og statslig styring. In, Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i Komparativ Belysning: National og international. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Ibsen, B., Fehsenfeld, M., Nielsen, L., B., Boye, A., M., Malling, R., Andersen, L., G., Jørgensen, I., M., L., Davidsen, R., Sørensen, L. (2012). Idræt i Udsatte Boligområder. Odense: Syddansk Universitet Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, & Metopos.
Ibsen, B., Nichols, G., & Elmose-Østerlund, K. (2016). Sports Club Policies in Europe: A comparison of the public policy context and historical origins of sports clubs across ten european countries. Odense: Centre for Sports, Health and Civil Society, University of Southern Denmark.
Ibsen, B., Pilgaard, M., Høyer-Kruse, J., Støckel, J., T. (2015). Pigers Idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Odense: Syddansk Universitet.
Kulturministeriet for DIF (2015). Rammeaftale: Danmarks Idrætsforbund 2015-2018. Lokaliseret d. 14. maj 2019, på https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/Idrat/Rammeaftaler_2015/Rammeaftale_DKs_Idraetsforbund_2015_2018_DOK2783053.pdf.
Kulturministeriet for DGI (2015). Rammeaftale: DGI 2015-2018. Lokaliseret d. 14. maj 2019, på https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/Idrat/Rammeaftale_2016-2018/DGI_rammeaftale_2016-2018.pdf.
Palmer, C. (2016). Ethics in sport and exercise research: from research ethics committees to ethics in the field. In, Smith, B. & Sparkes, A., C. (Eds.). (2016). Routledge Handbook of Qualitativ Research in Sport and Exercise. Abingdon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315762012
Pilgaard, M., & Rask, S. (2016). Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Idrættens Analyseinstitut.
Punch, S. (2002). Research with children: The same or different from research with adults? Childhood, 9(3), 321-341. https://doi.org/10.1177/0907568202009003005
Putnam, R. D. (2000). Bowling alone: The collapse and revival of american community. New York: Simon & Schuster. https://doi.org/10.1145/358916.361990
Putnam, R. D. (2007). E pluribus unum: Diversity and community in the Twenty‐first century the 2006 johan skytte prize lecture. Scandinavian Political Studies, 30(2), 137-174. https://doi.org/10.1111/j.1467-9477.2007.00176.x
Putnam, R. D., Leonardi, R., & Nanetti, R. Y. (1993). Making Democracy Work: Civic traditions in modern italy. Princeton: Princeton University Press. https://doi.org/10.1515/9781400820740
Rask, S. & Eske, M. (2020). Status på danskernes idrætsdeltagelse 2020. Idrættens Analyseinstitut.
Rasmussen, K. (2013). Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier: En antologi baseret på erfaringer og indblik fra forskning, udviklingsarbejde og undervisning. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Rasmussen, K., Warming, H. & Kampmann, J. (2017). Indledning. In, Kampmann, J., Rasmussen, K. & Warming, H. (red.) (2017). Interview med børn. København: Hans Reitzels Forlag.
Regeringen (2016). Regeringsgrundlag Marienborgaftalen 2016: For et friere, rigere og mere trygt Danmark. Læst d. 13. maj 2019, på http://www.stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag2016.pdf.
Regeringen (2022). Regeringsgrundlag 2022: Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering. Læst d. 29. december 2022, på https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
Skille, E. Å. (2011). The conventions of sport clubs: Enabling and constraining the implementation of social goods through sport. Sport, Education and Society, 16(2), 241-253. https://doi.org/10.1080/13573322.2011.540430
Smith, B. & Sparkes, A., C. (2016). Interviews: Qualitative interviewing in sports and exercise sciences. In, Smith, B. & Sparkes, A., C. (Eds.). (2016). Routledge Handbook of Qualitativ Research in Sport and Exercise. Abingdon: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315762012
Sparkes, A., & Smith, B. (2014). Qualitative research methods in sport, exercise and health: From process to product. London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203852187
Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2016). Trust, social capital and the scandinavian welfare state: Explaining the flight of the bumblebee. Cheltenham: Edward Elgar Publishing. https://doi.org/10.4337/9781785365584
Thing, L. F. & Ottesen, L. (2008): MacDonaldisering af den danske idrætskultur. Krydspres - sport, medier og udøvere. Redigeret af Madsen, B. V. m.fl.: Idrætshistorisk Årbog 2008, Syddansk Universitetsforlag. https://doi.org/10.7146/ffi.v24i1.31653
Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM). (2019). Retfærdig retning for Danmark. Regeringen Mette Frederiksens forståelsespapir. Læst den 7. december 2019: https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir
Udlændinge- og integrationsministeriet (2021): Minister og organisationer i nyt samarbejde: Flere børn med indvandrerbaggrund skal ind i foreningsfællesskabet. Læst den 24. februar 2022: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2021/maj/minister-og-organisationer-i-nyt-samarbejde-flere-boern-med-indvandrerbaggrund-skal-ind-i-foreningsfaellesskabet/
Østerlund, K. (2014). Danske idrætsforeningers sociale kapital: Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde. In, Eskelund, K., & Skovgaard, T. (2014). Samfundets idræt: Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Østerlund, K. (2013). Foreningsidrættens sociale kvaliteter: En social kapital-inspireret undersøgelse af danske idrætsforeninger og deres medlemmer. PhD, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Odense: Syddansk Universitet.
Østerlund, K., & Seippel, Ø. (2013). Does membership in civil society organizations foster social integration? the case of danish voluntary sport organizations. Journal of Civil Society, 9(4), 391-413. https://doi.org/10.1080/17448689.2013.847548
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
