Bevægelsesfrihed

Hvad kan pandemien lære os om frihed i bevægelsespædagogiske kontekster?

Forfattere

  • Ole Lund Lektor, VIA UC Pædagoguddannelsen i Aarhus
  • Esben Stilund Volshøj Lektor, VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus

DOI:

https://doi.org/10.7146/ffi.v37i1.131537

Resumé

Covid 19-pandemien har sat vores frihed til at bevæge os på prøve. I artiklen undersøges, hvad Corona-pandemien og dens betydning for bevægelsespædagogisk arbejde kan vise os om begrebet bevægelsesfrihed samt det pædagogiske arbejde hermed. Med afsæt i en oplevelse fra online undervisning i idræt under covid-19-pandemien samt enactive og eksistensfænomenologiske refleksioner over begreberne bevægelse og frihed nuancerer artiklen forståelsen af begrebet bevægelsesfrihed samt diskuterer aspekter ved det tætte mellemmenneskelige sammenspil, som vi har det med at overse eller tage for givet, men som synes at have stor betydning for skabelsen af bevægelsesfrihed i bevægelsespædagogiske kontekster.

Referencer

Aggerholm, K. (2020). Handicap. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde (pp. 95–114). København: Hans Reitzel Forlag.

Biesta, G. (2020). Risking Ourselves in Education: Qualification, Socialization, and Subjectification Revisited. Educational Theory, 70(1), 89–104. https://doi.org/10.1111/edth.12411

Brinkmann, S. (2019). Homo psychologicus. Psyke & Logos, 40(2), 208–218. Retrieved from https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/117819

Curran, T., & Hill, A. P. (2019). Perfectionism is increasing over time: A meta-analysis of birth cohort differences from 1989 to 2016. Psychological Bulletin, 145(4), 410–429. https://doi.org/10.1037/BUL0000138

De Jaegher, H. (2019). Loving and knowing: reflections for an engaged epistemology. Phenomenology and the Cognitive Sciences. https://doi.org/10.1007/s11097-019-09634-5

De Jaegher, H., & Di Paolo, E. (2007). Participatory sense-making: An enactive approach to social cognition. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 6(4), 485–507. https://doi.org/10.1007/s11097-007-9076-9

Di Paolo, E., & De Jaegher, H. (2017). Neither individualistic nor interactionist. Embodiment, Enaction, and Culture: Investigating the Constitution of the Shared World, (January), 87–105. https://doi.org/10.7551/mitpress/9780262035552.003.0005

Dreyfus, H. L. (2002). Intelligence without representation – Merleau-Ponty’s critique of mental representation The relevance of phenomenology to scientific explanation. Phenomenology and the Cognitive Sciences 2002 1:4, 1(4), 367–383. https://doi.org/10.1023/A:1021351606209

Ekdahl, D., & Ravn, S. (2021). Social bodies in virtual worlds: Intercorporeality in Esports. Phenomenology and the Cognitive Sciences. https://doi.org/10.1007/s11097-021-09734-1

Frandsen, H. V. (2019). Det pædagogiske paradoks – mellem Delfi og Sinai. Studier i Pædagogisk Filosofi, (2), 44–57.

Friesen, N. (2020). Education as a Geisteswissenschaft: an introduction to human science pedagogy. Journal of Curriculum Studies, 52(3), 307–322. https://doi.org/10.1080/00220272.2019.1705917

Fuchs, T., & de Jaegher, H. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 8(4), 465–486. https://doi.org/10.1007/S11097-009-9136-4

Gadamer, H.-G. (2004). Sandhed og metode: Grundtræk af en filosofisk hermeneutic. Århus: Systime.

Gallagher, S. (2017). Enactivist interventions - Rethinking the mind. Oxford: Oxford University Press.

Jespersen, E. (2002). Bevægelse af kroppen – fra den objektive tanke til læreskab. In K. Roessler (Ed.), Krop & læring (pp. 53–75). Århus: KLIM.

Jespersen, E. (2020). Selvbevægelse. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde (1st ed., pp. 189–204). København: Hans Reitzel Forlag.

Kierkegaard, S. (1844). Begrebet Angst. In A. B. Drachmann, J. L. Heiberg, & H. O. Lange (Eds.), Søren Kierkegaard Samlede værker bind 6. København: Gyldendahl.

Kretchmar, R. S. (2000). Movement Subcultures: Sites for Meaning, 3084(February). https://doi.org/10.1080/07303084.2000.10605140

Kretchmar, R. S. (2006). Life on Easy Street: The Persistent Need for Embodied Hopes and Down-to-Earth Games. Quest, 11.

Leder, D. (1990). The Absent Body (2nd ed.). The University of Chicago Press.

Legrand, D., & Ravn, S. (2009). Perceiving subjectivity in bodily movement: The case of dancers. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 8(3), 389–408. https://doi.org/10.1007/S11097-009-9135-5

Løgstrup, K. E. (1997). System og Symbol (2nd ed.). Copenhagen: Nordisk Forlag.

Lund, O. (2018). At bevæge sig dybere ind i lærestoffet. Hvordan kan kropslig bevægelse understøtter elevers boglige læring. In J.-O. Jensen, H. T. Jørgensen, & E. Volshøj (Eds.), Motion og bevægelse i skolen (pp. 39–54). Kbh.: Hans Reitzel.

Lund, O. (2020). Lidenskab. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde (pp. 149–168). København: Hans Reitzel Forlag.

Maclaren, K. (2002). Intercorporeality, Intersubjectivity and the Problem of “Letting Others Be.” Chiasmi International, 4, 187–208. https://doi.org/10.5840/chiasmi2002431

Merleau-Ponty, M. (2002). Phenomenology and Perception. London: Routledge.

Merleau-Ponty, M. (2015). Friheden. In K. D. Keller (Ed.), Den menneskelige eksistens (2nd ed., pp. 145–168). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Nepper-Larsen, S. (2020). Inkorporation og ekstension. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde (1st ed., pp. 169–188). København: Hans Reitzel Forlag.

Rosa, H. (2019). Resonance : a sociology of our relationship to the world. Polity Press, 554.

Saeverot, H. (2011). Kierkegaard, Seduction, and Existential Education. Stud Philos Educ, 557–572. https://doi.org/10.1007/s11217-011-9239-6

Saeverot, H. (2013). Indirect pedagogy : some lessons in existential education. SensePublishers.

Sartre, J.-P. (2003). Being and nothingness : an essay in phenomenological ontology / Jean-Paul Sartre; translated by Hazel E. Barnes.

Standal, Ø. F. (2015). Phenomenology and Pedagogy in Physical Education. New York: Routledge - Ethics and Sport.

Van Manen, M. (1984). Practicing Phenomenological Writing. Phenomenology + Pedagogy, 2(1), 36–69. https://doi.org/10.29173/pandp14931

Van Manen, M. (2016). Researching Lived Experience. (M. van Manen, Ed.) (2nd ed.). Routledge.

Varea, V., & González-Calvo, G. (2020). Touchless classes and absent bodies: teaching physical education in times of Covid-19. Sport, Education and Society, 0(0), 1–15. https://doi.org/10.1080/13573322.2020.1791814

Whitehead, M. (2007). Physical Literacy: Philosophical Considerations in Relation to Developing a Sense of Self. Sport, Ethics and Philosophy, 1321(December), 281–298. https://doi.org/10.1080/17511320701676916

Young, I. M. (1980). Throwing Like a Girl: A Phenomenology of Feminine Body Comportment Motility and Spatiality*. HUMAN STUDIES, 3, 137–156.

Personer laver gymnastik online

Downloads

Publiceret

2022-02-17

Citation/Eksport

Lund, O., & Volshøj, E. S. (2022). Bevægelsesfrihed: Hvad kan pandemien lære os om frihed i bevægelsespædagogiske kontekster?. Forum for Idræt, 37(1), 153–171. https://doi.org/10.7146/ffi.v37i1.131537

Nummer

Sektion

Forum for Idræt - Generelt