”Er jeg akademiker nok?” – masseuniversitetets studenterkampe om legitim uddannelseskultur

Abstract

Siden anden verdenskrig er antallet af studerende på videregående uddannelser øget dramatisk. Som noget nyt har også professionsbachelorer adgang til visse af univer¬si-teternes kandidatuddannelser. Dette gælder således for kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet, hvor denne artikels empiri er genereret fra. Artiklen fremlægger resultaterne af en undersøgelse af, hvordan studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde må kæmpe om at definere sig selv og medstuderende som akademikere. Artiklens hovedbegreber er taget fra Pierre Bourdieus praktikteori (Bourdieu, 1996; 1997). Det empiriske materiale består af interviews med otte studerende fra samme årgang på kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Materialet er bearbejdet ud fra et Bourdieuinspireret, relationelt blik og er kondenseret ned til fremtrædende træk ved forskelligartede strategier.

Artiklen viser eksempler på fire studiestrategier, der relaterer sig til, hvordan man som studerende forholder sig til det at arbejde ”akademisk”: En oprørsstrategi der går mod forestillingen om den dominerende universitetskultur ; en strategi der i udgangspunktet ønsker at inkludere og anerkende andre strategier, men med en oplevelse af at motivationen gradvist forsvinder ; en strategi hvor den studerende aktivt afviser og undgår samarbejde med studerende med bestemte uddannel¬ses¬baggrunde, og endelig en kulturelt opadgående strategi der gradvis er lykkedes med at aflæse den ”akademiske kode".

The number of students entering higher education since the Second World War has grown dramatically. As a consequence, students from University Colleges are now given admittance to certain master programmes at the established universities. This article presents the results of a study of how students with different educational backgrounds struggle to define themselves and their fellow students as academics.  In this study we focus on students on the Master of Arts in Learning and Innovative Change at Aalborg University Copenhagen. The empirical material consists of eight interviews with same year students from the programme. Drawing on Pierre Bourdieu’s praxeology (1996, 1997), the material is coded from a relational perspective and condensed to significant traits of strategies. The data reveals four significant examples of strategies used by students in their endeavors to work ‘academically’. These strategies are as follows: A strategy of counter action towards the university culture; a receptive strategy; a rejecting strategy; and a culturally ascending strategy where the student gradually succeeds in cracking the ‘academic code’.