Emotionelt arbejde og læring i asynkron peer-feedback
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.129425Resumé
Tidligere forskning i peer-feedback har fokuseret på, hvordan kognitive og indholdsmæssige frem for emotionelle forhold har betydning for studerendes læring. Denne artikel undersøger sammenhænge mellem deres læring og det det emotionelle arbejde, der kan være forbundet med asynkron peer-feedback via Screencast. I et emotionssociologisk perspektiv undersøger vi med afsæt i tre fokusgruppeinterviews, hvordan informanterne oplever at få og give peer-feedback til en ”usynlig” modtager. Resultaterne viser, at asynkron peer-feedback har et stort lærings-potentiale, hvor studerende får indsigt i egne opgaver gennem indblik i medstuderendes arbejde. Følgende tre emotionelle balancer præger deres peer-feedback og emotionelle arbejde: 1. At udvise personligt nærvær samtidig med faglig distance. 2. At integrere egne forventninger med modtagers. 3. At balancere faglig sikkerhed og usikkerhed. Vi sammenfatter disse fund i en dialogisk model, der kan anvendes i kvalificeringen af studerendes arbejde med peer-feedback på synkrone møder før og efter asynkron peer-feedback.
Referencer
Aronson, K. (1998). Identity-in-Interaction and Social Choreography. Research on language and social interaction, 31(1), 75-89.https://doi.org/10.1207/s15327973rlsi3101_5
Berger, R. (2015). Now I see it, now I don't: researcher's position and reflexivity in qualitative research. Qualitative Research, 15(2), 219-234. https://doi.org/10.1177/1468794112468475
Bing-You, R., Varaklis, K., Hayes, V., Trowbridge, R., Kemp, H., & McKelvy, D. (2018). The Feedback Tango: An Integrative Review and Analysis of the Content of the Teacher-Learner Feedback Exchange. Academic Medicine, 93(4), 657-663. https://doi.org/10.1097/ACM.0000000000001927
Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. In A. Ulvestad & F. Kärki (Eds.), Flerstemt veiled-ning (pp. 335-355). Oslo: Gyldendal.
Braine, G. (2003). From a teacher-centered to a student-centered approach: A study of peer-feedback in Hong Kong writing classes. Journal of Asian Pacific Communication, 13, 269-288.https://doi.org/10.1075/japc.13.2.05bra
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77.https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Brousseau, G. (1998). Théorie des situation didactiques. Grenoble: La pensée sauvage. Coll.Researches en didactique et matématiques.
Dempsey, N., P. (2010). Stimulated Recall Interviews in Ethnography. Qualitative Sociolology, 33(3), 349-367. doi:10.1007/s11133-010-9157-x. https://doi.org/10.1007/s11133-010-9157-x
Dohn, N. B. (2007). IT-baserede læreprocesser-nogle muligheder og nogle begrænsninger. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2(4), 41-49. https://doi.org/10.7146/dut.v2i4.5627
Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Aarhus, Forlaget Klim.
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder (pp. 463-487). Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Fosgerau, C. F. (2020). En stemme for genhørsmetoden - og et kig på hvad metoden giver stemme til. Spindet - sprogpsykologisk tidsskrift(Februar), 13-16.
Garfinkel, H. (1967). Studies in Ethnomethodology. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.
Goffman, E. (1955). On Face-Work. Psychiatry, 18(3), 213-231.https://doi.org/10.1080/00332747.1955.11023008
Goffman, E. (1959). Presentation of Self in Everyday Life. New York: Double Day Anchor.
Goffman, E. (1972). On Face-work: an Analysis of Ritual Elements in Social Interaction. In J. Laver & S.
Hutcheson (Eds.), Communication in Face to Face Interaction (pp. 319-346). London: Penquin Books.
Goffman, E. (1981). Forms of Talk. London: Basil Blackwell.
Goffman, E. (1995). On Face-work: An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction. In B. G. Blount (Ed.), Language, Culture, and Society: A Book of Readings (pp. 222-247). Illinois: Waveland Press, Inc.
Gore, J. M. (1995). On the Continuity of Power Relations in Pedagogy. International Studies in Sociology of Education, 5(2), 165-188.https://doi.org/10.1080/0962021950050203
Halkier, B. (2008). Fokusgrupper København: Samfundslitteratur.
Hochschild, A. R. (1975). The Sociology of Feeling and Emotion: Selcted Possibilities. In M. Millman & R. M. Kanter (Eds.), Another Voice: Feminist Perspectives on Social Life and Social Science (pp. 280-307). New York: Anchor Press/Doubleday.
Hochschild, A. R. (1979). Emotion Work, Feeling Rules, and Social Structure. American Journal of Sociology, 85(3), 551-575. Retrieved from http://www.jstor.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/stable/2778583. https://doi.org/10.1086/227049
Hochschild, A. R. (1983). The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. Berkley: University of California Press.
Hvass, H., & Heger, S. (2018). Brugbar peer-feedback. Instruktion og træning, før de studerende selv skal give og modtage. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 13(25), 59-70. https://doi.org/10.7146/dut.v13i25.97052
Irwin, B. (2019). Enhancing Peer-feedback Practices through Screencasts in Blended Academic Writing Courses. JALT CALL Journal, 15(1), 43-59. https://doi.org/10.29140/jaltcall.v15n1.158
Jensen, H. N. (2015). Opgave- og skrivevejledning i klynger. København: Samfundslitteratur.
Killingback, C., Ahmed, O., & Williams, J. (2019). 'It was all in your voice' - Tertiary student perceptions of alternative feedback modes (audio, video, podcast, and screencast): A qualitative literature review. Nurse Education Today, 72, 32-39. https://doi.org/10.1016/j.nedt.2018.10.012
Lu, R., & Bol, L. (2007). A comparison of anonymous versus identifiable e-peer review on college student writing performance and the extent of critical feedback. Journal of Interactive Online Learning, 6(2).
Lundstrom, K., & Baker, W. (2009). To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer's own writing. Journal of Second Language Writing, 18(1), 30-43. https://doi.org/10.1016/j.jslw.2008.06.002
Macbeth, D. (2001). On "reflexivity" in qualitative research: Two readings, and a third. Qualitative Inquiry, 7(1), 35-68.https://doi.org/10.1177/107780040100700103
Marriott, P., & Teoh, L. K. (2012). Using Screencasts to Enhance Assessment Feedback: Students' Perceptions and Preferences. Accounting Education, 21(6), 583-598.https://doi.org/10.1080/09639284.2012.725637
McCarthy, J. (2015). Evaluating written, audio and video feedback in higher education summative assessment tasks. Issues in Educational Research, 25(2), 153-169.
McGarr, O., & Clifford, A. M. (2013). 'Just enough to make you take it seriously': exploring students' attitudes towards peer assessment. Higher Education, 65(6), 677-693. Retrieved from http://www.jstor.org/stable/23481591. https://doi.org/10.1007/s10734-012-9570-z
Nordentoft, H. M. (2008). Sprogspil om følelser i supervision. In A. Juutelainen (Ed.), Supervision i sundhedsprofessioner. København: Hans Reitzels Forlag.
Nordentoft, H. M., & Jensen, M. E. G. (2017). "En usleben diamant": Video i udviklingen af masterstuderendes kritiske refleksivitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 12(23), 71-86. https://doi.org/10.7146/dut.v12i23.25607
Nordentoft, H. M., Hvass, H., Mariager-Anderson, K., Bengtsen, S. S., Smedegaard, A., & Warrer, S. D. (2019). Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2020). "Vi ved godt, at det bare er på 'note-plan'" - Studerendes digitale læringsstrategier i peer-feedback via Screencast. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 13(23), 1-17. https://doi.org/10.7146/lom.v13i23.122012
Nordentoft, H. M., Thomsen, R., & Wichmann-Hansen, G. (2013). Collective academic supervision: a model for participation and learning in higher education. Higher Education, 65(5), 581-593. https://doi.org/10.1007/s10734-012-9564-x
Meriam, S. B. (1998). Case Studies as Qualitative Research. In S. B. Meriam (Ed.), Qualitative Research and Case Application in Education (pp. 23-46). San Fransisco: Jossey-Bass Publishers.
Panadero, E., & Alqassab, M. (2019). An empirical review of anonymity effects in peer assessment, peer-feedback, peer review, peer evaluation and peer grading. Assessment and evaluation in higher education, 44(8), 1253-1278.https://doi.org/10.1080/02602938.2019.1600186
Rotsaert, T., Panadero, E., & Schellens, T. (2018). Anonymity as an instructional scaffold in peer assessment: its effects on peer-feedback quality and evolution in students' perceptions about peer assessment skills. European journal of psychology of education, 33(1), 75-99.
https://doi.org/10.1007/s10212-017-0339-8
Rowe, A. D. (2017). Feelings About Feedback: The Role of Emotions in Assessment for Learning. In D. Carless, S. M. Bridges, C. K. Y. Chan, & R. Glofcheski (Eds.), Scaling up Assessment for Learning in Higher Education (pp. 159-172). Singapore: Springer Singapore. https://doi.org/10.1007/978-981-10-3045-1_11
Sarauw, L. L., & Madsen, S. R. (2016). Studerende i en fremdriftstid. Prioriteter, valg, og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen. Aarhus: Aarhus Universitet, DPU.
Stevens, D.D. and Levi, A.,1947-, 2013. Introduction to rubrics: an assessment tool to save grading time, convey effective feedback, and promote student learning. 2 edn. Sterling, Va.: Stylus Pub.
Thomsen, R., & Nordentoft, H. M. (2012). Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(12), 106 - 116. https://doi.org/10.7146/dut.v7i12.5857
Värlander, S. (2008). The role of students' emotions in formal feedback situations. Teaching in Higher Education, 13(2), 145-156.https://doi.org/10.1080/13562510801923195
Wichmann-Hansen, G., Thomsen, R., & Nordentoft, H. (2015). Challenges in Collective Academic Supervision: supervisors' experiences from a Master Programme in Guidance and Counselling. The International Journal of Higher Education Research, 70(1), 19-33. https://doi.org/10.1007/s10734-014-9821-2
Winstone, N., & Carless, D. (2019). Designing Effective Feedback Processes in Higher Education: A Learning-Focused Approach Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351115940
Winstone, N., & Carless, D. (2019). Implementing peer-feedback. In Designing Effective Feedback Processes in Higher Education. A Learning-Focused Approach (pp. 132-148). London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351115940-9
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
