Spontane aktiviteter – fra policybegreb til pædagogisk faglighed

Abstract

Med den reviderede dagtilbudslov og »bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer« står de danske daginstitutionspædagoger midt i en forandringsproces, hvor gamle læreplanspraksisser må vige for nye. Til at understøtte forandringen har Børne-og Socialministeriet (nu Børne- og Undervisningsministeriet) i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut udgivet en række vejledningsmaterialer, som skal støtte pædagogers oversættelse af lovens intentioner og centrale begreber. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan et policy-begreb som ’spontane aktiviteter’ skal understøtte forandringsprocessen, og hvordan begrebet kan styre pædagogers blikke for og arbejde med børns legekultur og udtryksformer. Formålet er gennem policy-analyse, litteratur-review og video observationer fra tre daginstitutioner at beskrive og forstå, hvad spontane aktiviteter dækker over både som politisk og som pædagogisk fænomen. Spon tane aktiviteter i policy-dokumenterne optræder som modvægt til de voksenstyrede lærings aktiviteter, der har domineret hverdagsstrukturen i daginstitutionerne i Danmark med stigende intensitet siden indførelsen af de første læreplaner i 2004. På baggrund af litteratur-review og empiriske analyser identificeres 5 indholdselementer i spontane aktiviteter. Disse perspektiverer vi til improvisationsteorien med henblik på at kunne diskutere, hvordan spontane aktiviteter kan producere (nye) fagligheder for pædagogerne.