Medieleg i skolen – media literacy i et legekulturelt perspektiv

Abstract

Børns mediebrug i børnehaveklassen skal ifølge styringsdokumenterne understøttes gennem en afbalancering af leg og udvikling af kompetencer. Der mangler imidlertid både viden om, hvilken rolle legen spiller i børns udvikling af mediekompetence, og teoretisk afklaring af, hvordan »media literacy«1 kan tænkes sammen med legeteori. Målet med denne artikel er at bidrage til vidensudvikling om børns medieleg, dels empirisk og dels teoretisk. Artiklen er blevet til på baggrund af et etnografisk studie, hvor kvalitative forskningsmetoder har medvirket til at etablere et aktivt deltagerperspektiv. I den udvalgte case er det to børn, der producerer datamaterialet. Casen rummer både »nye medier« som konsolspillet Mario II og et digitalt kamera samt »gamle medier« som en tegning, fortælling og en tavle. Casen peger på vigtigheden af at interessere sig for børns engagement, når de bruger medier i deres leg. Derudover demonstrerer casen et forholdsvist avanceret niveau af mediekyndighed og refleksion i medielegen. Casen foreslår med andre ord, at der er et potentiale i at interessere sig for børns medieleg i skolen, når det drejer sig om udviklingen af mediekompetencer. Teoretisk kvalificeres »media literacy« gennem teori om legekultur i relation til børns medieleg. Afsluttende diskuteres »børns medieberedskab« i forhold til leg og media literacy.