Fællessang på pædagoguddannelsen

– et studie af fællessangens potentialer og betydning for pædagogstuderendes stemmetryghed og fællesskabsfølelse

Forfattere

  • Thomas Thorsen
  • Louise Christine Højlund
  • Dorte Bergholt Hviid
  • Astrid Hestbech
  • Mikkel Snorre Boysen

DOI:

https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161015

Nøgleord:

fællessang, sang, stemmeskam, stemmetryghed

Resumé

Resumé
Artiklen præsenterer fund fra et projekt, der kortlagde pædagogstuderendes erfaringer med fællessang og udforskede, hvordan fællessangssangaktiviteter kan være en meningsfuld del af studerendes hverdag på studiet. Stemmeskam og usikkerhed fremstod som barrierer for deltagelse, mens kontinuitet og trygge rammer skabte mod og lyst til at deltage. I projektet blev tre pædagogiske tiltag afprøvet: daglig morgensang for at styrke følelse af samhørighed og stemmetryghed; multimodale aktiviteter, hvor sang blev koblet med krop, bevægelse og kreative elementer; et fleksibelt format med plads til deltagelse på flere niveauer og måder, også uden sang. Artiklen konkluderer, at fællessang må foregå i trygge og præstationsfri miljøer - med flere deltagelsesmuligheder – hvis den skal være fællesskabende på uddannelsen og inspirere studerende til at inddrage fællessang i deres egen praksis.

Abstract: Community Singing in Social Education
This article presents findings from a project that explored pedagogy students’ experiences with group singing and how it can become a meaningful part of their studies. Barriers such as voice shame and insecurity were identified, while continuity and safe settings fostered courage and engagement. The project developed three initiatives: daily morning singing to build community and vocal confidence; multimodal activities combining singing with movement and creativity; and a flexible format allowing participation at various levels, including non-singing roles. The article concludes that group singing must occur in safe, pressure-free environments with diverse participation options to foster community and inspire students to integrate group singing activities into their own pedagogical work.

Forfatterbiografier

Thomas Thorsen

lektor, cand.pæd., PH Absalon

Louise Christine Højlund

adjunkt, PH Absalon

Dorte Bergholt Hviid

lektor, PH Absalon

Astrid Hestbech

lektor, PH Absalon

Mikkel Snorre Boysen

docent, ph.d., PH Absalon

Referencer

Balsnes, A. H. & Jansson, D. (2022). ”Jeg kan ikke bli musikklærer hvis jeg ikke kan synge foran klassen min”: Korsang i lærerutdanningen og utvikling av individuell sangtrygghet. I R. V. Strøm, Ø. J. Eiksund & A. H. Balsnes (Red.), Samsang gjennom livsløpet (s. 199-228). Cappelen Damm Akademisk. https://doi.org/10.23865/noasp.162.ch7

Barab, S. & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the learning sciences, 13(1), s. 1-14.

Baunvig, K. F., Agersnap, A., Borčak, L. W., Kiergegaard, T. H. & Stopa, S. E. M. (2025) Så syng da, Danmark - Dansk fællessangskultur i tal. Aarhus Universitetsforlag.

Boysen, M. S. W., Sørensen, P. W., Hauer, H., & Laursen, V. F. (2024). Wonderful and Dangerous Entanglements Between Youth Culture, Contemporary Art and Present Pedagogics. BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 40(69), s. 234-247. https://doi.org/10.7146/buks.v40i69.150397

Collins, A., Joseph, D., & Bielaczyc, K. (2004). Design Research: Theoretical and Methodological Issues. Journal of the Learning Sciences, 13(1), s. 15-42.

Hallam, S. (2015). The Power of Music. iMerc.

Hallam, S. & E. Himonides (2022). The Power of Music: An Exploration of the Evidence. Open Book Publishers.

Holgersen, S.-E., & Holst, F. (2020). Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2020. Aarhus Universitet.

Holgersen, S.-E. (2016). Musikalsk dannelse i børnehøjde. I: T. Vind, J.B. Jessen & A.-M.M. Nielsen (red.). Biblioteker og musik: perspektiver (s. 20-25). Slots- og Kulturstyrelsen.

Krogh, P. G., & Koskinen, I. (2020). Drifting by intention. Springer.

Kulset, N. B., & Halle, K. (2020). Togetherness!: Adult companionship – the key to music making in kindergarten. Music Education Research, 22(3), s. 304-314. https://doi.org/10.1080/14613808.2020.1765155

LaBoskey, V. K. (2004). The methodology of self-study and its theoretical underpinnings. I J. J. Loughran, M. L. Hamilton, V. K. LaBoskey & T. Russell (red.). International handbook of self-study of teaching and teacher education practices (s. 817-869). Kluwer.

Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring—Og andre tekster (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Livesey, L., Morrison, I., Clift, S. & Camic, P. M. (2012). Benefits of Choral Singing for Social and Mental Wellbeing: Qualitative Findings from a Cross-National Survey of Choir Members. Journal of Public Mental Health 11 (1), s. 10-26.

Miller, E. T., Murray, B., & Salas, S. (2018). Applied theater and mixed-status families: A collaborative self-study with teacher education candidates. Studying Teacher Education, 15(3), s. 1-19. https://doi.org/10.1080/17425964.2018.1544120

Pearce, E., Launay, J. & Dunbar, R.I.M. (2015) The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. Royal Society Open Science.

Schei, T. B. (2011). Kan stemmeskam overvinnes? Om helsefremmende aspekter ved profesjonelle sangeres identitetsarbeid. I K. Stensæth, & L. Bonde, Musikk, helse, identitet (s. 85-105). Norges Musikkhøgskole.

Thorsen, T. (2024). Musikken i pædagogikken. Akademisk Forlag.

Turino, T. (2008). Music as Social Life. University of Chicago Press.

Vuust, P. (2017). Musik på Hjernen. People’s Press.

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag.

Vickhoff, B., Malmgren, H., Åström, R., Nyberg, G., Ekström, S.-R., Engwall, M., Snygg, J., Nilsson, M., & Jörnsten, R. (2013). Music structure determines heart rate variability of singers. Frontiers in Psychology, 4, https://doi.org/10.3389/fpsyg.2013.00334

Downloads

Publiceret

2025-11-07

Citation/Eksport

Thorsen, T., Højlund, L. C., Hviid, D. B., Hestbech, A., & Boysen, M. S. (2025). Fællessang på pædagoguddannelsen: – et studie af fællessangens potentialer og betydning for pædagogstuderendes stemmetryghed og fællesskabsfølelse. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 9(2), 12. https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161015