Fællessang på pædagoguddannelsen
– et studie af fællessangens potentialer og betydning for pædagogstuderendes stemmetryghed og fællesskabsfølelse
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161015Nøgleord:
fællessang, sang, stemmeskam, stemmetryghedResumé
Resumé
Artiklen præsenterer fund fra et projekt, der kortlagde pædagogstuderendes erfaringer med fællessang og udforskede, hvordan fællessangssangaktiviteter kan være en meningsfuld del af studerendes hverdag på studiet. Stemmeskam og usikkerhed fremstod som barrierer for deltagelse, mens kontinuitet og trygge rammer skabte mod og lyst til at deltage. I projektet blev tre pædagogiske tiltag afprøvet: daglig morgensang for at styrke følelse af samhørighed og stemmetryghed; multimodale aktiviteter, hvor sang blev koblet med krop, bevægelse og kreative elementer; et fleksibelt format med plads til deltagelse på flere niveauer og måder, også uden sang. Artiklen konkluderer, at fællessang må foregå i trygge og præstationsfri miljøer - med flere deltagelsesmuligheder – hvis den skal være fællesskabende på uddannelsen og inspirere studerende til at inddrage fællessang i deres egen praksis.
Abstract: Community Singing in Social Education
This article presents findings from a project that explored pedagogy students’ experiences with group singing and how it can become a meaningful part of their studies. Barriers such as voice shame and insecurity were identified, while continuity and safe settings fostered courage and engagement. The project developed three initiatives: daily morning singing to build community and vocal confidence; multimodal activities combining singing with movement and creativity; and a flexible format allowing participation at various levels, including non-singing roles. The article concludes that group singing must occur in safe, pressure-free environments with diverse participation options to foster community and inspire students to integrate group singing activities into their own pedagogical work.
Referencer
Balsnes, A. H. & Jansson, D. (2022). ”Jeg kan ikke bli musikklærer hvis jeg ikke kan synge foran klassen min”: Korsang i lærerutdanningen og utvikling av individuell sangtrygghet. I R. V. Strøm, Ø. J. Eiksund & A. H. Balsnes (Red.), Samsang gjennom livsløpet (s. 199-228). Cappelen Damm Akademisk. https://doi.org/10.23865/noasp.162.ch7
Barab, S. & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the learning sciences, 13(1), s. 1-14.
Baunvig, K. F., Agersnap, A., Borčak, L. W., Kiergegaard, T. H. & Stopa, S. E. M. (2025) Så syng da, Danmark - Dansk fællessangskultur i tal. Aarhus Universitetsforlag.
Boysen, M. S. W., Sørensen, P. W., Hauer, H., & Laursen, V. F. (2024). Wonderful and Dangerous Entanglements Between Youth Culture, Contemporary Art and Present Pedagogics. BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 40(69), s. 234-247. https://doi.org/10.7146/buks.v40i69.150397
Collins, A., Joseph, D., & Bielaczyc, K. (2004). Design Research: Theoretical and Methodological Issues. Journal of the Learning Sciences, 13(1), s. 15-42.
Hallam, S. (2015). The Power of Music. iMerc.
Hallam, S. & E. Himonides (2022). The Power of Music: An Exploration of the Evidence. Open Book Publishers.
Holgersen, S.-E., & Holst, F. (2020). Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2020. Aarhus Universitet.
Holgersen, S.-E. (2016). Musikalsk dannelse i børnehøjde. I: T. Vind, J.B. Jessen & A.-M.M. Nielsen (red.). Biblioteker og musik: perspektiver (s. 20-25). Slots- og Kulturstyrelsen.
Krogh, P. G., & Koskinen, I. (2020). Drifting by intention. Springer.
Kulset, N. B., & Halle, K. (2020). Togetherness!: Adult companionship – the key to music making in kindergarten. Music Education Research, 22(3), s. 304-314. https://doi.org/10.1080/14613808.2020.1765155
LaBoskey, V. K. (2004). The methodology of self-study and its theoretical underpinnings. I J. J. Loughran, M. L. Hamilton, V. K. LaBoskey & T. Russell (red.). International handbook of self-study of teaching and teacher education practices (s. 817-869). Kluwer.
Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring—Og andre tekster (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Livesey, L., Morrison, I., Clift, S. & Camic, P. M. (2012). Benefits of Choral Singing for Social and Mental Wellbeing: Qualitative Findings from a Cross-National Survey of Choir Members. Journal of Public Mental Health 11 (1), s. 10-26.
Miller, E. T., Murray, B., & Salas, S. (2018). Applied theater and mixed-status families: A collaborative self-study with teacher education candidates. Studying Teacher Education, 15(3), s. 1-19. https://doi.org/10.1080/17425964.2018.1544120
Pearce, E., Launay, J. & Dunbar, R.I.M. (2015) The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. Royal Society Open Science.
Schei, T. B. (2011). Kan stemmeskam overvinnes? Om helsefremmende aspekter ved profesjonelle sangeres identitetsarbeid. I K. Stensæth, & L. Bonde, Musikk, helse, identitet (s. 85-105). Norges Musikkhøgskole.
Thorsen, T. (2024). Musikken i pædagogikken. Akademisk Forlag.
Turino, T. (2008). Music as Social Life. University of Chicago Press.
Vuust, P. (2017). Musik på Hjernen. People’s Press.
Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag.
Vickhoff, B., Malmgren, H., Åström, R., Nyberg, G., Ekström, S.-R., Engwall, M., Snygg, J., Nilsson, M., & Jörnsten, R. (2013). Music structure determines heart rate variability of singers. Frontiers in Psychology, 4, https://doi.org/10.3389/fpsyg.2013.00334
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Thomas Thorsen, Mikkel Snorre Boysen

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).