Demokratiske processer i gruppearbejde
– potentiel betydning for fremtidig pædagogiske praksis
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161011Nøgleord:
arbejdspædagogik, pædagogisk assistent, demokrati, gruppearbejde, dagtilbudResumé
Resume
Når lærere på den pædagogiske assistentuddannelse, PAU, anvender gruppearbejde, kan det være en måde at introducere eleverne til demokratiske processer, hvilket kan få betydning for, hvordan de senere arbejder med demokrati i dagtilbud. Artiklen undersøger sådanne processer ud fra et empirisk studie. På baggrund af observationer samt interviews, og med arbejdspædagogik som det teoretiske afsæt, analyseres to eksempler. Eksemplerne illustrerer, at trods forskellige former for gruppearbejde, så kan demokrati integreres i pædagogikken. Det konkluderes imidlertid, at de demokratiske processer i gruppearbejdet er implicitte. Derfor diskuteres det, hvorvidt demokratiske intentioner med gruppearbejdet bør gøres mere eksplicitte på PAU-uddannelsen, hvis erfaringerne herfra skal forankres i de studerendes fremtidige praksis.
Abstract: Democratic processes in group work. Potential significance for future pedagogical practice
When teachers in the pedagogical assistant education program (PAU) use group work, it can introduce students to democratic processes, which can have implications for practice in daycare facilities. The article examines such processes based on an empirical study. Based on observations and interviews, and with work pedagogy as the theoretical foundation, two examples are analyzed. The examples illustrate that despite different forms of group work, democracy can be integrated into pedagogy. However, it is concluded that the democratic processes are implicit, and therefore it is discussed whether it is necessary to make democratic intentions explicit in group work if experiences from this are to be anchored in practice for future daycare employees.
Referencer
Andreasen, K. E. (2023). Evaluering og gruppearbejde. In H. Duch (red.), Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser: begrundelser og perspektiver (s. 75-95). Frydenlund Academic.
Andreasen, K. E., & Duch, H. S. (2025). Prøven i folkeskolens praktisk/musiske fag håndværk og design: mulige konstitutive virkninger set i lyset af fagets formål. Cepra-Striben, 34, s. 30-43. https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n34.561
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent (2024, 15. juni). BEK nr. 739
Biesta, G. J. J. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Klim.
Blatchford, P.; Kutnick, P.; Baines, E. & Galton, M. (2003). Towards a social pedagogy of classroom group. International Journal of Educational Research. 39, s. 153-172. https://doi.org/10.1016/S0883-0355(03)00078-8
Christensen, G. (2020). Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 6. https://doi.org/10.23865/ntpk.v6.1635
Dagtilbudsloven (2020, 06. januar). Lovbekendtgørelse nr. 2. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Klim
Duch, H. (2025). Pædagogik og didaktik på erhvervsuddannelser med almene og erhvervsrelaterede perspektiver. Skandinavisk tidsskrift for yrker i utvikling 10 (1), s. 159-178. https://doi.org/10.7577/sjvd.5734
Duch, H. (2023). Demokrati - Potentialer og udfordringer i en social- og sundhedsuddannelse. Utbildning & Demokrati, 32(1), s. 27-45. https://doi.org/10.48059/uod.v32i1.2103
Duch, H., & Skov, T. K. (2023). Demokrati på erhvervsuddannelser med afsæt i social- og sundhedsuddannelser. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 13(1), s. 1-27. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.231311
Erhvervsuddannelsesloven (2024, 16. august). Lovbekendtgørelse nr. 961. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.
Gonon, P. (2022). The legitimation of school-based Bildung in the context of vocational education and training: The legacy of Eduard Spranger. Journal of Philosophy of Education 56 (3): s. 438-449. https://doi.org/10.1111/1467-9752.12678
Husen, M. (1978). Arbejdsbegrebet i den pædagogiske filosofi. Georg Kerschensteiners dannelsesteori. Odense Universitetsforlag.
Kerschensteiner, G. (1925). Arbejdsskolen. Einar Harcks Forlag.
Klafki, W. (2011). Dannelsesteori og didaktik: Nye studier. Klim.
Klitmøller, J., & Sommer, D. (red.). (2015). Læring, dannelse og udvikling: Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. Hans Reitzel.
Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. Hans Reitzels Forlag.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. Hans Reitzel.
Lauridsen, E., & Dohn, N. B. (2017). Implicitte forudsætninger i gruppearbejde. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (1), s. 80-89.
Lieberkind, J. (2020). Nordiske unge—politisk fællesskab og engagement. Foreningen Norden. http://foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/2020/10/Nordiske-unge-politisk-faellesskab-og-engagement-2020.pdf
Ringskou, L. T., Vengsgaard, C. K. M., & Bach, C. N. (2020). Klubpædagogen mellem demokrati, frihed og markedsgørelse? Tre nøglefortællinger om klubpædagogisk professionsidentitet. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 4(2), s. 64-79. https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/122504/169683
Skov, T. K., & Duch, H. (2023). Gruppearbejde som en demokratisk aktivitet. I H. Duch (red.), Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser – begrundelser og perspektiver (s. 41-50). Frydenlund.
Sloane, P. F. E. (2022). Re-reading Kerschensteiner today: Doing VET in German vocational schools—A search for traces. Journal of Philosophy of Education 56 (3): s. 408-424. https://doi.org/10.1111/1467-9752.12674
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Henriette Duch, Caroline Bach
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
