Sværdslag, røverier og ritualer
– om dannelsesmomenter i et fritidspædagogisk liverollespil
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161010Nøgleord:
fritidspædagogik, dannelse, liverollespilResumé
Resumé
Denne artikel undersøger, hvordan aktiviteten liverollespil kan beskrives og forstås som fritidspædagogik. Artiklen er baseret på observationer, feltsamtaler og interviews fra et etnografisk feltarbejde i Lyng Rollespil, et fritidspædagogisk tilbud til børn og unge (10-18 år). Artiklen viser, hvordan deltagelse i rollespillet fordrer, at spillerne bevæger sig ind i og kan udholde risikofyldte spilsituationer. Med afsæt i en dannelsesteoretisk udlægning af Simmels begreb om selskabelighed viser artiklen, hvordan sådanne situationer udgør potentielle dannelsesmomenter, hvor spilerne må re-orientere deres deltagelse for at kunne forblive en del af spillefællesskabet. Hermed indskriver rollespillet sig i en fritidspædagogisk tradition for aktivitetsbårne fællesskaber, hvor børn og unge kan gøre erfaringer med at være og blive til som individer i et fællesskab.
Abstract: Sword strikes, robberies and rituals – formative moments in a leisure time role play
This article examines how live action role play (LARP) can be described and perceived as a pedagogical activity in an after-school program. The article is based on observations, field conversations, and interviews from an ethnographic fieldwork at Lyng Rollespil, an after-school program for children and adolescents (age 10-18). The article shows how participation in role-playing requires players to enter and endure risky situations. The article shows how such situations constitute potential formative moments, where players must re-orient their participation to remain part of the community. Thus, roleplaying is inscribed in a pedagogical tradition of activity-based communities, where children and adolescents can experience to be and to become an individual within a community.
Referencer
Boysen, M. S. W. (2022). Et kollektiv af superhelte: Om hvordan individ og fællesskab kan kobles i kreative ungdomsfællesskaber. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 6(2), s. 29-43. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134273
Boysen, M.S.W. (2024). Det fælles tredje - det, vi gør sammen, har betydning. I: T. Ankerstjerne (red.). Fritidspædagogikken gentænkt
(s. 43-55). Dafolo.
Brodersen, M., Jensen, A. W., Hald, M., Løth, K., & Boysen, M. S. W. (2022). Sofaer, pandekager og lyde fra flere verdener: Selskabelighed som fritidsinstitutionel samværsform. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 6(2), s. 59-72. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134275
Clarke, V. & Braun, V. (2016). Thematic analysis. The Journal of Positive Psychology, 12(3), s. 297-298. https://doi.org/10.1080/17439760.2016.1262613
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) (2018). Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. https://eva.dk/Media/638366701556914124/Rapport%20B%C3%B8rns%20og%20unges%20brug%20af%20fritids-%20og%20klubtilbud.pdf
Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om casestudiet. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. (2. Udg., s. 497-520). Hans Reitzels Forlag.
Gravesen, D. T. (2024). En tilgængelighedens pædagogik: fritids- og ungdomspædagogisk faglighed med afsæt i børn og unges egne perspektiver. I C. Schultz, & K. E. Petersen (red.), Fritids- og ungdomspædagogik: en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge (s. 116-138). Ungdomsringen.
Hansen, N.F. & Rose, P. (2024). Pædagogisk musikalitet i arbejdet med børn og unge - pædagogiske medspil og positioner i aktivitetsbårne fritidspædagogiske fællesskaber. I: T. Ankerstjerne (red.). Fritidspædagogikken gentænkt (s. 57-67). Dafolo.
Hansen, N. F., Heiden, T., & Snorre Wilms Boysen, M. (2024). Fritidspædagogik som decentreringskunst: Unges identitetsarbejde mellem oplevelsestunneler og åbne horisonter. I: K. E. Pedersen & C. Schultz (red.), Fritids- og Ungdomspædagogik: en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge (s. 140-162). Ungdomsringen.
Hammershøj, Lars Geer (2001) Selvdannelse og nye former for socialitet - technofesten som eksempel. I: Dansk Sociologi, Bind 12, Nr. 2, 2001, s. 23-44.
Hammershøj, L. G. (2017). Dannelse i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag.
Atkinson, P., & Hammersley, M. (1994). Ethnography and participant observation. In N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (Eds.), Handbook of qualitative research (pp. 248-261). Sage Publications, Inc.
Hastrup, K., Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (red.) (2011). Kulturanalyse: Kort fortalt. Samfundslitteratur.
Jensen, E. & Brinkmann, S. (2011). Fællesskab i skolen. Udfordringer og muligheder. Akademisk Forlag.
Odgaard, A. B., Brunsgaard, M. H. & Knudsen, A. (2024). ”Jeg har brugt en fucking måned på den her karakter!” Om legens funktioner i et fritidspædagogisk live-rollespil. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 10(5). https://doi.org/10.23865/ntpk.v10.5994
Petersen, K. E. & Sørensen, T. E. M. (2021). Fritids- og ungdomsklubbernes betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Pædagogisk indblik. Aarhus Universitetsforlag. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Fritids-_og_ungdomsklubber/11_-_Fritids-_og_ungdomsklubbers_betydning_for_boern_og_unges_trivsel_og_udvikling.pdf
Petersen, K. E., Hansen, P. R., Damkjær-Ohlsen, S., & Duncan-Bendix, J. (2023). Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken: fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder. DPU, Aarhus Universitet. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Rapporter/Ebog_-_Paedagogers_arbejde_med_boern_og_unge_i_fritidspaedagogikken.pdf
Prytz, M. (2023). Ny minister vil skrue op for pædagogikken: Der er for lidt fokus på fritiden. Børn & Unge. https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/ny-minister-vil-skrue-op-paedagogikken-der-er-lidt-fokus-paa-fritiden
Ringskou, L. T., & Gravesen, D. T. (2020). Med viden skal skole- og fritidspædagogik bygges: En kortlægning og kritisk analyse af forskningsbaseret litteratur på feltet for skole- og fritidspædagogik i Danmark. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 4(1),
s. 20-32. https://doi.org/10.7146/fppu.v4i1.119212
Ringskou, L. & Jensen, L.K. (2024). Ungeperspektiver på ungdomsklubbens fællesskaber. I: T. Ankerstjerne (red.). Fritidspædagogikken gentænkt (s. 95-108). Dafolo.
Schultz, C., & Petersen, K. E. (red.) (2024). Fritids- og ungdomspædagogik - en grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk arbejde med større børn og unge. Ungdomsringen.
Simmel, G. (2019). Sociabilitetens sociologi. I: S. Christensen et al. (red.). Simmel – sociologiens eventyrer (s. 177-189). Samfundslitteratur.
Stanek, A.H. & Højholt, C. & Kousholt, D. (2014). Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber. Dafolo.
UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet) 2014. Den danske kodeks for integritet i forskning. https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/file
Ziehe, T. (1999). God anderledeshed. I: C. Nejst Jensen & A. Knudsen (Red.), Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund (s. 202-214). Billesø & Baltzer.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Martin Helt Brunsgaard, Annette Knudsen, Ane Bjerre Odgaard
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
