Den rette vilje?
– beboermøder & demokrati i bofællesskaber for ensomme ældre
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v9i2.161004Nøgleord:
demokrati, aldring, ensomhedResumé
Resume
I denne artikel undersøges dominerende forestillinger om demokratisk mødepraksis på beboermøder for ældre, samt hvordan demokratisk deltagelse opfattes som hhv. rigtig eller forkert af både personale og beboere. Fokus rettes mod de dynamikker og forhandlinger, der præger beboermøderne, og hvilken betydning de professionelles forståelser af målgruppen ”ensomme ældre” har for beboernes muligheder for demokratisk deltagelse. Artiklens hovedspørgsmål er: Hvilke muligheder for demokratisk deltagelse fremkommer på beboermøder for ældre, og hvordan påvirker personalets opfattelser af ”den gode beboer” disse deltagelsesmuligheder?
Abstract: The Proper Will?
– Negotiating Democracy in in Communal Living among Older Adults Facing Loneliness
In this article we examine dominant conceptions of democratic meeting practices at residents’ meetings for older adults, as well as how democratic participation is perceived as either right or wrong by both professionals and residents. We hence focus on the dynamics and negotiations that shape the residents’ meetings and the impact the professionals’ normative understanding of older individuals experiencing loneliness have for the residents’ opportunities for democratic participation. The main question of the article is: What opportunities for democratic participation emerge at residents’ meetings for older adults, and how do the professionals’ perceptions of the “good and willing resident” influence these participation opportunities?
Referencer
Ahmed, S (2010). The Promise of Happiness. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822392781
Andersen, T. & Skaksen, J. (2022). Et aldrende Danmark. Rapport. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Gyldendal.
Bendix-Olsen, K. (2018). Små børns perspektiver på inklusion, 1 udg. Roskilde Universitet: Afhandlinger fra Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Roskilde Universitet.
Bladt, M. (2012). Frirum og værksteder fra Duus et al (Red) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur. s 147-157.
Grönvik, L. (2007). Definitions of Disability in Social Sciences. Methodological Perspective. Ph.d.-afhandling. Uppsala Universitet.
Habermas, J. (2023). Den nye borgerlige offentlighed – strukturændringer og deliberativ politik. Samfundslitteratur.
Habermas, J. (2003). Diskursetik: notitser til et begrundelsesprogram. Det lille Forlag
Halkier, B. (2016). Fokusgrupper. Samfundslitteratur. 3. udgave.
Hansen, M.H. (2010). Demokrati som styreform og som ideologi. Museum Tusculanums Forlag.
Kallio, K.P., Wood, B.E. & Häkli, C. (2020). Lived citizenship: conceptualizing an emerging field. Citizenship Studies, 24(6), s. 713-729, Routledge. https://doi.org/10.1080/13621025.2020.1739227
Koch, H. (1981). Hvad er demokrati? Gyldendal.
Meyer-Johansen, H. (2024). Fremtidens socialpædagogik – fra stiltiende accept til samfundskritik med fornyet faglig mening? Tidsskrift for professionsstudier, 20(38), s. 60-69. DOI: https://doi.org/10.7146/tfp.v20i38.152190
Nielsen, K. A. & Nielsen, B.S. (2006). Methodologies in Action Research. I: Nielsen, Kurt Aagaard & Lennart Svensson (red.) Action Research and Interactive Research – Beyond practice and theory (s. 63-87). Shaker Publishing.
Nielsen, K.A. (2012). Aktionsforskningens videnskabsteori. I: Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen (red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (s. 517-546). Roskilde Universitetsforlag.
Ross, A. (2014). Why Democracy? Harvard University Press. https://doi.org/10.4159/harvard.9780674433557
Rousseau, J.J. (1987). Samfundspagten. Forlaget Rhodos.
Siren, A. & Larsen, M. (2019). Ældres familiære og sociale relationer. Rapport fra VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Social- og Boligministeriet (2018). BEK nr 70 af 26/01/2018 (lov om almene boliger) Kap. 2, § 4, stk 2 og § 5, 1.
Steno, A.M. (2023). Social and Spatial Aspects of Loneliness: Challenges to Belong and Acquiring a Sense of Home in a Senior Housing Facility in Denmark. Anthropology & Aging. 44(3), s. 32-41. https://doi.org/10.5195/aa.2023.427
Steno, A.M. (2019). Hvem er demokratiet for? Beboerperspektiver på beboermøder på socialpsykiatriske bosteder. Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat. 2019(160), s. 60-65.
Steno, A.M. & Ryborg, A. (2023). Jeg troede jeg havde valgt friheden, men her er det bare regler, regler, regler:- om tid, rum og autenticitet i kommunale seniorbofællesskaber for ensomme ældre. Tidsskriftet Antropologi 2023(86). s. 93-108. https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141305
Steno, A.M. & Frello, B. (2019). Tid i socialpædagogisk praksis - Konfliktende tidsnarrativer blandt brugere og personale på socialpsykiatriske bosteder. Tid til velfærd? Plotnik og & Vaaben (red.) (s. 103-122) Hans Reitzels forlag.
Swane, C. E. (2017). Ældre menneskers ensomhed: Etablering af et sundhedsfagligt felt. Månedsskrift for almen praksis, Årg. 95, nr. 6/7 (2017) s. 48-555.
Warming. H & Fahnøe, K. (2017). Lived Citizenship in the edge of Society. Palgrave Macmillan. Politics of Identity and Citizenship Series. https://doi.org/10.1007/978-3-319-55068-8
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Hanne Meyer-Johansen, Anne Mia Steno
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
