Bevægelsespraksisser i dagtilbud
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150379Nøgleord:
Bevægelse, krop, pædagogik, kvalifikation, socialisation, subjektifikation, Movement, embodiment, pedagogy, qualification, socialization, subjectificationResumé
Med afsæt i en empirisk undersøgelse analyserer artiklen, hvilke bevægelsespraksisser der er til stede i dagtilbud. I artiklen anvendes et bevægelsesbegreb der tilstræber at balancere mellem en opfattelse af, at alt er bevægelse, fx at trække vejret, og snævre forståelser som betragter bevægelse som regelbaserede idrætsaktiviteter eller som ren og skær fysisk aktivitet. Artiklen foreslår tre overordnede måder at forstå bevægelsespraksisser i dagtilbud på. Det handler om funktionel, struktureret og “fri” bevægelse. De tre kategorier bliver diskuteret i forhold til tre formålsdomæner, som Gert Biesta foreslår, at al pædagogik og uddannelse bør orientere sig imod. Hensigten hermed er at komme nærmere en forståelse af, hvordan pædagogisk personale kan arbejde med bevægelse indenfor de tre kategorier på en meningsfuld måde både for børnene og dem selv.
Abstract
Movement practices in daycare
Based on an empirical investigation, the article investigates movement practices in Danish day care. The article’s concept of movement aims to balance between a broad understanding of movement as everything, e.g. breathing, and narrow understandings, which consider movement as rule-based and sport-like activities or as sheer physical activity. The article proposes three general ways of understanding movement practices in day care: functional, structured and “free” movement. The three categories are discussed against three educational domains, which Gert Biesta suggests is involved in all pedagogy and education to varying degrees. The aim is to better understand how educators can work with movement within the three categories in a way that is meaningful to both children and educators themselves.
Referencer
Biesta, G. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Forlaget Klim.
Biesta, G. (2020). Risking Ourselves in Education: Qualification, Socialization and Subjectification. Revisited. Educational Theory, 70(1), 89–104. https://doi.org/10.1111/edth.12411
Biesta, G. (2022). Verdensvendt uddannelse – et perspektiv for nutiden. Forlaget Klim.
Blume, M., & Lund, O. (2018). Kropslige dannelsesprocesser i børnehaven. Et kulturantropologisk perspektiv. MOVE, 1.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77–101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Børne- og Socialministeriet. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan - Rammer og indhold.
Clerke, T., & Hopwood, N. (2014). Doing Ethnography in Teams: A Case Study of Asymmetries in Collaborative Research. Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-319-05618-0
Di Paolo, E. A., Rohde, M., & Jaegher, H. De. (2010). Horizons for the Enactive Mind: Values, Social Interaction, and Play. I J. Stewart, O. Gapenne, & E. A. Di Paolo (Red.). Enaction: Toward a New Paradigm for Cognitive Science (33–88). The MIT Press.
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing Ethnographic Fieldnotes (2nd ed.). The University of Chicago Press.
Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om casestudiet. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzel.
Fuchs, T., & de Jaegher, H. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 8(4), 465–486. https://doi.org/10.1007/s11097-009-9136-4
Gallagher, S. (2017). Enactivist Interventions - Rethinking the Mind. Oxford University Press.
Gebauer, G., & Wulf, C. (2001). Kroppens sprog. Gyldendal.
Hansen, B. B., og Ingemann, J. H. (Red.). (2016). At se verden i et sandkorn: om eksemplarisk metode. Samfundslitteratur.
Jespersen, E. (2020). Selvbevægelse. I O. Lund & J.-O. Jensen (Red.), Sans for bevægelse - Livsnerven i pædagogisk arbejde (s. 189–204). København: Hans Reitzel Forlag.
Kampmann, J. (2007). Etiske overvejelser i etnografisk børneforskning. I E. Gulløv & S. Højllund (Red.), Feltarbejde blandt børn - Metodologi og etik i etnografisk børneforskning (s. 167-183). København: Gyldendal.
Knoblauch, H. (2005). Focused Ethnography. Forum Qualitative Sozialforschung Forum: Qualitative Social Research, 6(3). https://doi.org/10.17169/fqs-6.3.20
Knoblauch, H. & Schnettler, B. (2012). Videography: Analysing video data as a “focused” ethnographic and hermeneutical exercise. Qualitative Research 12(3): 334–356. https://doi.org/10.1177%2F1468794111436147
Lund, O., & Jensen, J.-O. (Red.). (2020). Sans for bevægelse. Livsnerven i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Munksgaard, K. F., Skovgaard, T., & Larsen, L. R. (2017). Bevægelse i dagtilbud. Forum for Idræt, 32, 110–138.
Pink, S., & Morgan, J. (2013). Short-Term Ethnography: Intense Routes to Knowing. Symbolic Interaction, 36(3), 351–361. https://doi.org/10.1002/SYMB.66
Robson, S. (2011). Producing and Using Video Data in the Early Years: Ethical Questions and Practical Consequences in Research with Young Children. Children & Society, 25(3), 179-189. https://doi.org/10.1111/j.1099-0860.2009.00267.x
Spradley, J. P. (1980). Participant observation. Harcourt Brace.
Sundhedsstyrelsen. (2016). Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn. Sundhedsstyrelsen.
Øksnes, M. (2012). Legens flertydighed: børns leg i en institutionaliseret barndom. Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
