Lokale praktiseringer af den styrkede pædagogiske læreplan
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150377Nøgleord:
Den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbud, praktiseringer, curriculum, ECE, enactmentsResumé
Artiklen undersøger praktiseringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i to daginstitutioner. Indførelsen af læreplanen var bl.a. drevet af et politisk ønske om kvalitetssikring og harmonisering af pædagogikken i daginstitutioner gennem standardiserede, detaljerede mål. Gennem analyser af empiri fra to daginstitutioner vises det imidlertid, at læreplanen praktiseres meget forskelligt. Med Balls begreb om praktisering (enactment) viser vi, at praktiseringen af læreplanen bygger på lokale fortolkninger, der især formes af diskursive konstruktioner af børn og familiers behov. På den baggrund diskuterer vi læreplanens bidrag til institutionel produktion af ulighed.
Abstract
Local enactments of Danish ECE-curriculum
This article examines how the Danish national curriculum for early childhood education (ECE) is enacted in two nurseries. The introduction of the curriculum was, a.o., driven by political aims of quality and harmonization of pedagogy in ECE through standardized educational goals. Research indicates that this increased governance leads to instrumentalization of pedagogy, shifts in pedagogical prioritizations, and limits pedagogues’ professional judgment and discretion. Through analyses of empirical material from two nurseries we show, however, that curriculum is practiced very differently. With Ball’s concept of enactment, we show that pedagogues’ enactments of the curriculum build on local interpretations that are shaped by discursive constructions of the needs of children and families. We discuss how this contributes to institutional production of inequity.
Referencer
Ahrenkiel, A. & Kampmann, J. (2022). Legen skal fylde, men hvorfor og hvordan? I: A. H. Stanek, L. Togsverd & T. Ellegaard (red.) (2022), Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring? Kritiske analyser af den nye læreplan (s. 85-105). Syddansk Universitetsforlag.
Ahrenkiel A., Nielsen, B. S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frydenlund.
Andersen, P. Ø. (1995). Pædagogens praksis. Munksgaard Rosinante.
Ball, C., Maguire, M. & Braun, A. (2012). How Schools Do Policy. Policy Enactments in Secondary Schools. Routledge.
Ball, S. (1998). Big Policies/Small world: An introduction to international perspectives in education policy. Comparative Education 34(2): 119–130. DOI:10.1080/03050069828225
Braun, A., Ball, S., Maguire, M. & Hoskins, K. (2011). Taking context seriously: towards explaining policy enactments in the secondary school. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 32:4, 585-596, DOI: 10.1080/01596306.2011.601555
BERA (2011) Ethical Guidelines for Educational Research. British Educational Research Association. https://www.bera.ac.uk/wp-content/uploads/2014/02/BERA-Ethical-Guidelines-2011.pdf
Børne- og Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. www.emu.dk/dagtilbud
Ehn, B. & Löfgren, O. (2006). Kulturanalyser. KLIM.
Emerson, R.M., Fretz, R. & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. The University of Chicago Press.
Halkier, B. (2020). Fokusgrupper. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder (s. 167–184). Hans Reitzels Forlag.
Hansbøl, G. & Kofoed, K. K. (2004). Pædagogers arbejde set i et professionsprisme. I L. Moos, J. Krejsler & P. F. Laursen (red.), Relationsprofessioner (s. 99-139). Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Hasse, C (2011) Kulturanalyse i organisationer. Samfundslitteratur.
Holm, L. & Ahrenkiel, A. (2018) To år bagud. En kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings-og udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud”. Barn 36(2), 29–46. https://doi.org/10.5324/barn.v36i2.2778
Jacobsen, G. H. (2012). Lighed gennem særbehandling? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser. Københavns Universitet.
Kampmann, J. (2009). Barndommens rationalisering og rationering. Om børns pædagogiserede hverdagsliv. I: S. Højlund (red.), Barndommens organisering—i et dansk institutionsperspektiv. (s. 149-172). Roskilde Universitetsforlag.
Klykken, F. H. (2022). Implementing continuous consent in qualitative research. Qualitative Research, 22(5), 795–810. https://doi.org/10.1177/14687941211014366
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag.
Palludan, C. (2007) Two tones: The core of inequality in kindergarten? International Journal of Early Childhood (39), 75–91. https://doi.org/10.1007/BF03165949
Plum, M. (2014). Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder: Læreplaner, dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Dafolo.
Prins, K. (2019). På jagt efter det demokratiske. En pragmatisk kulturanalyse af muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer i daginstitutionen. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitet.
Prins, K., Christensen, K. S., Thingstrup, S. H. & Aabro, C. (in press). Pædagogers lighedsskabende arbejde i daginstitutionen – dilemmaer og blinde vinkler. Barn.
Rasch-Christensen, A. (2019) Om baggrunden for den styrkede pædagogiske læreplan. I: Aabro, C. (red.) Den styrkede pædagogiske læreplan. baggrund, perspektiver og dilemmaer (s. 27-41). Samfundslitteratur.
Stanek, A. H., Togsverd, L. & Ellegaard, T. (red.) (2022). Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring? Kritiske analyser af den nye læreplan. Syddansk Universitetsforlag.
Thingstrup, S. H., Aabro, C., Prins, K. & Christensen, K. S. (2023). Sorting shapes or connecting dots? Local enactments of globalization in early childhood education in Denmark. Global Studies of Childhood, 13(3), 261–275. DOI: 10.1177/20436106231179604
Togsverd, L., Stanek, A. H. & Ellegaard, T. (2022) Den styrkede pædagogiske læreplan til diskussion. I A. H. Stanek, L. Togsverd & T. Ellegaard (red.). Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring? Kritiske analyser af den nye læreplan (s. 9-26). Syddansk Universitetsforlag.
Uddannelses- og forskningsministeriet (2014). The Danish Code of Conduct for Research Integrity. https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf
Aabro, C. (red.) (2014). Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. Dafolo.
Aabro, C. (2019). Indledning. I C. Aabro (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan – baggrund, perspektiver og dilemmaer (s. 9-26). Samfundslitteratur.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
