Pædagogers arbejde med skoletilhør
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150374Nøgleord:
Skoletilhør, trivsel, børneperspektiver, fællesskaber, pædagogfaglighed, School belonging, well-being, children’s perspectives, communities, pedagogical professionalismResumé
Med afsæt i et forskningsprojekt om pædagogers bidrag til at mindske skolefravær og skabe skoletilhør sætter artiklen fokus på, hvilke faglige tilgange der ser ud til at være betydningsfulde i pædagogers arbejde med at skabe trivsel og skoletilhør. Gennem empiriske eksempler viser artiklen, hvordan en faglig insisteren på at se skolelivet fra børns ståsteder og en vedholdende pædagogisk opmærksomhed på børns deltagelsesbetingelser kan gøre en positiv forskel for børns deltagelse i skolens fællesskaber og oplevelse af skoletilhør. Men den viser også, hvordan børn kan lades i stikken, hvis den pædagogiske faglighed ikke kan komme i spil og dermed løfte den pædagogiske opgave.
Abstract
Educators’ work with school belonging
Based on a research project on educators’ contributions to reducing school absenteeism and to create a sense of school belonging, the article focuses on which pedagogical approaches appear to be significant in educators’ efforts to promote well-being and school belonging. Through empirical examples, the article shows how an insistence on seeing school life from children’s perspectives and a persistent pedagogical attention to children’s conditions for participation can make a positive difference in children’s engagement in school communities and their sense of school belonging. However, it also shows how children can be left behind if pedagogical expertise cannot come into play and thus address the pedagogical task.
Referencer
Ankerstjerne, T., & Stæhr, M. (2018). Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole. København: Undervisningsministeriet.
Børns Vilkår og Egmont Fonden (2020). Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv.
Dreier, O. (1996). Ændring af professionel praksis på sundhedsområdet gennem praksisforskning. I U. J. Jensen, J. Qvesel, & P. F. Andersen (Red.), Forskelle og forandring: Bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Philosophia.
Dreier, O. (2003). Subjectivity and social practice. Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Filosofi, Århus Universitet.
Dreier, O. (2008). Psychotherapy in everyday life. Cambridge University Press.
Fisker, T. B. (2020). Fra børn og fulde folk: Hvad børn selv siger om skoleundgåelse. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 57(1), 67-75.
Holm Poulsen, C. (2021). Skolevanskeligheder og inklusionsmuligheder: Fra et børneperspektiv. Hans Reitzel.
Holm Poulsen, C. & Jakobsen, L. K. (2024). Pædagogers bidrag til at mindske skolefravær og skabe skoletilhør. BUPL.
Højholt, C. (1996). Udvikling gennem deltagelse. I C. Højholt & G. Witt (Red.), Skolelivets socialpsykologi: Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger.
Højholt, C. (2001). Samarbejde om børns udvikling: Deltagere i social praksis. Gyldendal Uddannelse.
Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I C. Højholt (Red.), Forældresamarbejde: Forskning i fællesskab (s. 23–46). Dansk psykologisk Forlag.
Højholt, C. (2012). Fritidspædagogers faglighed og børns fritidsliv. I P. Hviid, C. Højholt, & N. Gyldenkærne (Red.), Fritidspædagogik og børneliv. Hans Reitzel.
Højholt, C., & Kousholt, D. (2011). Forskningssamarbejde og gensidige læreprocesser. I C. Højholt (Red.), Børn i vanskeligheder: Samarbejde på tværs (s. 207–238). Dansk Psykologisk Forlag.
Knage, F. S. (2020). Skolevægring: Sammenviklinger og subjektpositioner. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 57(1), 29-37.
Knage, F. S., & Kousholt, D. (2023). Langvarigt bekymrende skolefravær. DPU, Aarhus Universitet.
Kristensen, N., Krassel, K. F., & Jensen, V. M. (2020). Panelanalyse af bekymrende skolefravær. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring—Og andre tekster. Hans Reitzel.
Lomholt, J. J. (2018). Fravær og mistrivsel i skolen. Samfundsøkonomen, 43–45.
Lund, G. E. (2020). Skolefravær kalder på relationsudvikling og kulturudvikling i skolen. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 57(1), 7-19.
Lund, G. E. (2021). Fra fravær til fællesskab: Hvad kan skolen gøre? Aarhus Universitetsforlag.
Munck, C. (2017). Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis: Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitet.
Schraube, E., & Osterkamp, U. (Red.). (2013). Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp. Palgrave Macmillan.
Stanek, A. H. (2011). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning: Analyseret i indskolingen fra børnehave til 1. Klasse og SFO. Ph.d-afhandling. Roskilde Universitet.
Testmann, L. (2018). Konflikt og fællesskab blandt børn i skolen - Perspektiver på inklusion. I C. Højholt & D. Kousholt (Red.), Konflikter om børns skoleliv (s. 172–197). Dansk Psykologisk Forlag.
Willumsen, A., Engsig, T. T. & Jakobsen, I. S. (2023). Pathways to belonging in the transition to school: the perspectives of children. International Journal of Inclusive Education.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
