Skrald, modetøj og forumteater om bæredygtighed
– når sociale, globale og klimatiske udfordringer flettes sammen i internationale ungdomscamps
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150373Nøgleord:
Bæredygtighedspædagogik, æstetiske læreprocesser, forumteater, handlekompetence, Sustainability, aesthetic learning, forum theatre, environmental educationResumé
Artiklen tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Art as a tool” (Austring, Sørensen and Boysen, 2024), hvor unge i alderen 13-15 fra forskellige nordiske og baltiske lande arbejder sammen omkring bæredygtighedsproblematikker i kunst-baserede værksteder i ugelange camps. Med afsæt i etnografisk feltarbejde viser undersøgelsen, at sådanne camps kan fremme unges kritiske refleksioner fordi de unge møder andre unge og dermed bliver opmærksomme på globale uligheder og normmæssige forskelle. I et ungdomsperspektiv viser undersøgelsen desuden, hvorledes mode, identitet og sociale hierarkier sammenfiltres med politiske værdier og spørgsmål om bæredygtighed. Artiklen bidrager med et nuanceret blik på, hvorledes en bæredygtighedspædagogik funderet på skandinaviske traditioner med fokus på handlekompetence og kritisk refleksion opleves i de unges optik.
Abstract
Garbage, fashion and forum theater about sustainability: when social, global and climatic challenges interweave in international youth camps
The article explores the research project “Art as a Tool,” which brings together young people aged 13-15 from Nordic and Baltic countries to engage with sustainability issues through art-based workshops in week-long camps. The study suggests that these camps foster critical thinking among participants by exposing them to global inequalities and social differences through interaction with peers from diverse backgrounds. From a youth perspective, the research highlights how fashion, identity, and social hierarchies are intertwined with political ideologies. This article offers nuanced insights into how young people perceive environmental education grounded in Scandinavian traditions.
Referencer
Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: Grundbog i æstetiske læreprocesser. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Pædagogisk Bogklub Socialpædagogisk Bibliotek.
Austring, B. D., Sørensen, P. W. & Boysen, M. S. W. (2024). Art as a tool – research report. Professionshøjskolen Absalon.
Austring, B. D., & Boysen, M. S. W. (2020). Demokratisk dannelse - mellem kunst og pædagogik. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2020(2), 81-99.
Berry, K. (2011). The Ethnographer’s Choice: Why Ethnographers do ethnography. Cultural Studies - Critical Methodologies, 11(2), 165-177.
Boysen, M. S. W. (2017). Den pædagogiske tidsrejse – En kvalitativ undersøgelse af pædagogstuderendes læringsudbytte i udlandspraktik. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 1(1), 84-100. https://doi.org/10.7146/fppu.v1i1.26562
Biesta, G. J. J. (2017). Letting art teach. Artez Press.
Boal, A. (2002). Games for actors and non-actors. Routledge.
Carlsson, M. & Lysgaard, J. A. (2020). Uddannelse for bæredygtig udvikling – fra politik til praksis. I J. A. Lysgaard & N. J. Jørgensen (red.). Bæredygtighedens Pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis (s. 42-64). Frydelund Academic.
Charmaz, K. (2006). Constructing grounded theory: A practical guide through qualitative analysis. SAGE.
Dalsgaard, J. (red.) (2014). UNESCO-arbejdet i Danmark 2014 – 2017 - strategi og handlingsplan. Undervisningsministeriet.
Diamond, D. (2004). Practicing democracy: Final report. Headlines Theatre.
Emerson, R. M., Fretz, R. I & Shaw, L. L. (2011). Writing Ethnographic Fieldnotes. University of Chicago Press.
Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.
Goffman, E. (1959). The presentation of self in everyday life. Doubleday.
Grodzinska-Jurczak, M., Bartosiewicz, A. & Twardowska, A. (2003). Evaluating the Impact of a School Waste Education Programme upon Students’, Parents’ and Teachers’ Environmental Knowledge, Attitudes and Behaviour. International Research in Geographical and Environmental Education, 12(2), 106-122. doi:10.1080/10382040308667521
Gössling, S., & Dolnicar, S. (2023). A review of air travel behavior and climate change. WIREs Climate Change, 14(1), e802. https://doi.org/10.1002/wcc.802
Hedefalk, M., Almqvist, J. & Östman, L. (2015). Education for Sustainable Development in Early Childhood Education: A Review of the Research Literature. Environmental Education Research 21(7), 916–975. doi:10.1080/13504622.2014.97 1716
Hohr, H. (1998). Opplevelse som didaktisk kategori. NTNU.
Hofstede, G., Hofstede, G. J., & Minkov, M. (2010). Cultures and Organizations: software of the mind. Mc Graw Hill.
Holton, J. A. (2007). The coding process and its challenges. I A. Bryant & K. Charmaz (red.), The SAGE handbook of grounded theory (s. 265-290). SAGE Publications.
Illeris, K. (2016). Læring i bæredygtighed – et opgør med konkurrencestaten. I J. Holten-Andersen, M. H. Richter & A. G. C. J. Jensen m.fl. (red.), Livet efter væksten – samfundsvisioner i en omstillingstid (s. 71-82). Hovedland.
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.) (2015). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv - Interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, C. L. & Minter, M. (2024). Hotspotanalyse: Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug. Concito.
Jensen, B. B. & Schnack, K. (1997). The Action Competence Approach in Environmental Education, Environmental Education Research, 3(2).
Jørgensen, N. J. (2020). Bæredygtighed og global ulighed som pædagogisk udfordring. I A. J. Lysgaard & N. J. Jørgensen (red.), Bæredygtighedens Pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis (s. 159-173). Frydenlund Academic.
Jørgensen, N. J. & Madsen, K. D. (2020). Pædagogik for bæredygtighed i daginstitutioner – åbninger og dilemmaer, Lysgaard & N. J. Jørgensen (red.), Bæredygtighedens Pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis (s. 193-208). Frydenlund Academic.
Jørgensen, N. J., Madsen, K. D. &. Læssøe, J. (2018). Waste in education: the potential of materiality and practice. Environmental Educational Research, 24(6), 807-817.
Kingsnorth, P. & Hine, D. (2015). Uncivilaisation: The Dark Moutain Manifesto. The Dark Moutain Project.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag.
Lund, B. (2020). Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne? Forskning og forandring, 3(2), 47–68. https://doi.org/10.23865/fof.v3.2433
Lysgaard, J. A. & Jørgensen, N. J. (2020). Bæredygtighedens Pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. Frydenlund Academic.
Mannion, G. (2015) Towards Glocal Pedagogies: Some risks associated with education for global citizenship and how glocal pedagogies might avoid them. I J. Friedman, V. Haverkate, B. Oomen, E. Park & M. Sklad (red.), Going Glocal in Higher Education: the theory, teaching and measurement of global citizenship (s. 19-34). University College Roosevelt.
Mills, C. W. (1959). The Sociological Imagination. Oxford University Press, New York.
Mogensen, F. & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the ‘new’ discourses of education for sustainable development, competence, and quality criteria. Environmental Education Research, 16(1), 59-74.
Petersen, K. E., Rose, P., Damkjær-Ohlsen, S., & Duncan-Bendix, J. (2023). Pædagogers arbejde med børn og unge i fritidspædagogikken: fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder. Aarhus Universitet.
Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. Nogle baggrunde og indledende betragtninger. I B. B. Jensen & K. Schnack (red.), Handlekompetence som didaktisk begreb (s. 5-15). Danmarks Lærerhøjskole.
Simons, H. (2009). Case study research in practice. SAGE.
Sørensen, P. W. (2021). At lytte til børn: børns publikumstilblivelser i skole, når teatret kommer forbi. Roskilde Universitet.
Thrane, L. W., & Thrane, K. J. (2019). Didaktiske refleksioner over børns arbejde med normer: i en pædagogisk-æstetisk kontekst. I M. B. Johansen (red.), Æstetik og pædagogik (s. 259-289). Akademisk Forlag.
Öhman, J. (2008). Values and Democracy in Education for Sustainable development. Liber.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
