Naturforhold og trædesten til pædagogik for bæredygtighed i dagtilbud
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150372Nøgleord:
Bæredygtighed, sted, deltagelse, Sustainability, place, participationResumé
Artiklen viser hvordan dominerende kulturelle forestillinger om børn og natur kan udgøre en barriere for hvem der inviteres til hvad, når der arbejdes med naturpædagogik i dagtilbud. Artiklen viser også, at undersøgende og inddragende tilgange til steder, naturforhold og deltagelse kan udvide mulighederne for at naturpædagogik kan udgøre en trædesten til pædagogik for bæredygtighed.
Abstract
Nature relations and steppingstones for early childhood pedagogy for sustainability
The article demonstrates how dominant cultural perceptions of children and nature may constitute a barrier in relation to who is invited to participate in what when working with nature pedagogy in early childhood settings. The article also shows that exploratory and inclusive approaches to places, nature relations, and participation can expand the possibilities for nature pedagogy to serve as a steppingstone towards pedagogy for sustainability.
Referencer
Änggård, E. (2010). “Making Use of “Nature” in an Outdoor Preschool: Classroom, Home and Fairyland”. Children, Youth and Environments, vol. 20 no. 1, 2010, p. 4-25. Project MUSE, https://dx.doi.org/10.1353/cye.2010.0032
Block, T., Goeminne, G., & Van Poeck, K. (2018). Balancing the urgency and wickedness of sustainability challenges: three maxims for post-normal education. ENVIRONMENTAL EDUCATION RESEARCH, 24(9), 1424–1439. https://doi.org/10.1080/13504622.2018.1509302
Burns, D. (2017). Deepening and scaling participatory research. European Journal of Operational Research, 268(3), 865–874. https://doi.org/10.1016/j.ejor.2017.11.025
Børne- og Socialministeriet. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan: Rammer og indhold.
Chambers, R. (1997). Whose reality counts?: Putting the first last. Intermediate technology publications.
Corcoran, P. B., Weakland, J. P & Wals, A. E. J. (Red.) (2017). Envisioning futures for environmental and sustainability education. Wageningen Academic Publishers.
Eggebø, H. (2020). Kollektiv kvalitativ analyse. Norsk Sosiologisk tidsskrift. 4 (2). https://doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2020-02-03
Egmose, J. (2020). Den økologiske bæredygtigheds sociale klangbund – perspektiver på menneskelige levesteder. I:Langergaard, L.L. & Dupret, K. (red.). Social bæredygtighed – begreb, felt og kritik. (s. 181-202). Frydenlund Academic.
Ejbye-Ernst, N., Moss, B., Stokholm, D., Lassen, B., Praestholm, S. & Frøkjaer, T. (2019). Forskningsoversigt: Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen – En forskningsoversigt med fokus på nordisk litteratur undersøgt med sigte på danske forhold. Center for børn og natur.
Ekman Ladru, D., Millei, Z., Andersen, C. E., Gawlicz, K., Gustafson, K., & Lappalainen, S. (2023). Teaching nature and nation in the Swedish mobile preschool. Childhood, 0(0). https://doi.org/10.1177/09075682231218805
Grindheim, L. T, Bakken, Y., Hauge, K. H. & Heggen, M. P. (2019) Early childhood education for sustainability through contradicting and overlapping dimensions. ECNU Review of Education, 2(4), 374–395. https://doi.org/10.1177/2096531119893479
Gulløv, E. (2018). Diskussionen om opdragelse: – om ansvar, autoritet og balancer. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 2(2), 15. https://doi.org/10.7146/fppu.v2i2.110780
Gulløv, E. (2012). Den tidlige civilisering: en flertydig bestræbelse. In L. Gilliam & E. Gulløv (Eds.), Civiliserende institutioner: om idealer og distinktioner i opdragelse. (s. 63-97). Aarhus Universitetsforlag.
Halldén G. (ed), (2009) Naturen Som Symbol För Den Goda Barndomen. Carlssons förlag.
Harju A, Balldin J, Ekman Ladru D, et al. (2021) Children’s education in ‘good’ nature: perceptions of activities in nature spaces in mobile preschools. Global Studies of Childhood 11, 242–251. https://doi.org/10.1177/2043610619900519
Hedefalk, M., Almqvist, J. & Östman, L. (2015). Education for sustainable development in early childhood education: a review of the research literature. Environmental Education Research 21(7), 975–990. https://doi.org/10.1080/13504622.2014.971716
Heggen, M. P., Sageidet, B. M., Goga, N., Grindheim, L. T., Bergan, V., Krempig, I.W., Utsi, T. A., Lynngård, A. M. (2019). Children as eco-citizens?. Nordic Studies in Science Education 2019. 15(4), 387-402. https://doi.org/10.5617/nordina.6186
Heggen, M. P., Jickling, B., Morse, M., Blekinsop, S. (2022). Where the Children Are. I: Paulsen, M., jagodzinski, j., Hawke, S. M.(eds.). Pedagogy in the Anthropocene – Re-Wilding Education for a New Earth. 87 – 104, Palgrave Macmillan.
Husted, M., Madsen, K. D., Møller, T., & Jørgensen, N. J. (2023). Pædagogik for bæredygtighed på en gyngende grund. I M. Husted, N. Jordt Jørgensen, & K. Dahl Madsen (red.), Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser (s. 158-173). Frydenlund.
Husted, M. (2019). Kærlighed som modstand: om genstridighed i pædagogik for bæredygtighed. Forskning & Forandring, 2(2), 84-104. https://doi.org/10.23865/fof.v2.1526
IPCC, 2023: Summary for Policymakers. In: Climate Change 2023: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, H. Lee and J. Romero (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, pp. 1-34. https://doi.org/10.59327/IPCC/AR6-9789291691647.001
Juhl, P., Westerling, A., & Dannesboe, K. I. (2023). ”Hun er jo mit barn, men det er deres sted” – Forældre og pædagogers grænsesøgning i hverdagens samarbejde. Barn – Forskning Om Barn Og Barndom i Norden, 41(1). https://doi.org/10.23865/BARN.V41.5204
Jørgensen, N. J. (2021). Naturfremmed eller bæredygtig? Social inklusion i naturpædagogiske indsatser i daginstitutioner. I M. Carlsson, & M. Stovgaard (red.), Almendidaktik - udfordringer og åbninger (s. 153-166). U Press.
Jørgensen, N.J., Dannesboe, K. I., Kousholt, D., Clemensen, N. & Winther, I. W. (2024). Familieliv i krise og forandring: Betydningen af pandemi og klimakrise for forældreskabsidealer i Danmark. I: Barn – forskning om barn og barndom i Norden 42(1), 6–1. https://doi.org/10.23865/barn.v42.5742
Latour, B. (2018). Ned på jorden. Hvordan orienterer vi os politisk? Europæiske ideer. Informations forlag.
Madsen, K. D., Jørgensen, N. J., & Husted, M. (2023). Pædagogik for bæredygtighed i danske daginstitutioner - steder som støttestrukturer. Nordisk Barnehageforskning, 19(3), 144-163. https://nordiskbarnehageforskning.no/index.php/nbf/article/view/33
Malone, K. A. (2018). Children in the Anthropocene Children’s Independent mobility project. Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1057/978-1-137-43091-5
Nielsen, B.S. (2024). Vækstparadigmet ved vejs ende – klimakrisen, kapitalismen og den store omstilling. Frydenlund.
Norddahl, K., Pálmadóttir, H., Presthus Heggen, M., Jørgensen, N. J.,Thulin, S., Furu, C., Damgaard, B., Fridberg, M., Hirvi, J., Langholm, G., Møller, T., Sandberg, B., Staffans, E. (2024). Early childhood education for sustainable development in the Nordic national curricula: Status and content. Environmental Education Research. https://doi.org/10.1080/13504622.2024.2389945
Ojala, M. (2013). Emotional awareness: On the importance of including emotional aspects in education for sustainable development (ESD). Journal of Education for Sustainable Development, 7(2), 167–182. https://doi.org/10.1177/0973408214526488
Paulsen, M. & Ziethen, M. (2023). Livsvenlig uddannelse. I: Strarup, M. (red). Fodspor i evigheden. Systime.
Rubow, C. (2022). Indendørsmenneskets natur. Århus universitetsforlag.
Sandseter, E.B.H & Hagen, T., L. (2016). Scandinavian early childhood education. Spending time in the outdoors. Routledge International handbook of Outdoor Studies. Routledge.
Shiva, V.(2005). Earth Democracy – Justice, Sustainability and Peace. Zed Books.
Taylor, A. (2013). Reconfiguring the Natures of Childhood. Routledge.
UN-Habitat (2018). The Quito papers and the new urban agenda / UN-Habitat, with Richard Sennett, Ricky Burdett and Saskia Sassen; in dialogue with Joan Clos. Routledge.
Vetlesen, A. J. & Willig, R. (2017). Hvad skal vi svare? Hans Reitzels Forlag.
Wagner, J. T., & Einarsdottir, J. (2008). The good childhood: Nordic ideals and educational practice. International Journal of Educational Research, 47(5), 265–269. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2008.12.005
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
