Bæredygtige fremtider skabt af børn og unge gennem fremtidsværksteder
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v8i2.150371Nøgleord:
Samskabelse, fremtidsværksteder, bæredygtighed, børneperspektiver, pædagogik og uddannelse for bæredygtig udvikling, Participation, Sustainability, Education, Future WorkshopsResumé
I pædagogisk praksis må vi forholde os til den tid og det samfund vi lever i, og i den antropocæne tidsalder betyder det, at klima- og biodiversitetskrise nu og i fremtiden kommer til at præge vores tilværelse. For at afsøge muligheder for at udvikle fremtidens bæredygtighedspædagogik har vi anvendt participatoriske tilgange til at udvikle et fremtidsværkstedsformat der tager udgangspunkt i deltagernes perspektiver og ønsker i projektet ’Børnepanelet’. Perspektiver på gode børne- og ungeliv nu og i fremtiden, og hvilken rolle bæredygtighed spiller i disse forestillinger, er her skabt af en gruppe 14-15- årige. Vores teoretiske udgangspunkt er posthumanistiske perspektiver, der muliggør intra-aktive tilblivelser af forholdemåder. Vi viser, hvordan et pædagogisk greb, fremtidsværkstedsformat med brug af kreative metoder, skaber rum for fælles udforskning af mulige, bedre fremtider.
Abstract
The Children’s panel – a participatory workshop approach to sustainable futures
We are living in the Anthropocene, an era where climate crisis and biodiversity crisis are deeply entangled with the human way of living. In pedagogy we need to find new ways to integrate perspectives on the Anthropocene in our everyday practice. In the project the Children’s Panel we work with a group of 14–15-year-old children to investigate how Participatory Design-inspired methods can be employed to study children’s perceptions of sustainability and their wishes for learning about sustainability. With a theoretical onset in posthumanist perspectives we develop a situated approach to becoming together for sustainability-related intra-actions and connections. The methods enable a common articulation of possible futures, exploring possibilities for living better lives in times of climate crisis.
Referencer
Davies, B. (2014). Listening to children: Being and becoming. Routledge.
Escobar, A. (2017). Designs for the Pluriverse: Radical Interdependence, Autonomy, and the Making of Worlds. Duke University Press.
Haraway D. (2016). Staying with the Trouble: Making Kin in the Chthulucene. Duke University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv11cw25q
Jensen, B. B., & Schnack, K. (1997). The Action Competence Approach in Environmental Education. Environmental Education Research 3 (2): 163–178. doi:10.1080/1350462970030205
Jungk, R & Müllert, N. (1987). Future Workshops – How to Create Desirable Futures. London: Institute for Social Invention.
Lysgaard, J. A., & Jordt Jørgensen, N. (red.) (2020). Bæredygtighedens pædagogik: forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. Frydenlund Academic.
Mariegaard, S., Bønnelycke, J., & Zhou, Chunfang (2024). Børnepanelet: børneperspektiver på gode børneliv og bæredygtige fremtider. I: Elf, N., Svabo, C, Skovgaard, T.. (eds.) Bæredygtige Skoleliv. Syddansk Universitet. pp. 218.
Otto, T. & Smith, R.C. (2013). Design Anthropology: A Distinct Style of Knowing, in: Gunn, W. et al. (Eds) (2013) Design Anthropology – Theory and Practice, Bloomsbury, pp 1-29.
Richard, V.M. & Lahman, M.K.E (2015). Photo-elicitation: reflexivity on method, analysis, and graphic portraits, International Journal of Research & Method in Education, 38:1, 3-22, DOI: 10.1080/1743727X.2013.843073
Rubow, C. (2010). Samtalen – Interviewet som deltagerobservation i Hastrup, K. (2010) (ed.) Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, pp 227-246.
Simon, N. (2010). The Participatory Museum. Santa Cruz: Museum 2.0.
Szulevics, T. (2015). Deltagerobservation: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Eds). (2015) Kvalitative Metoder, en grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. pp 81-96.
Tønder, L. (2022). Bæredygtig dannelse. POLIS – Tidsskrift for Samfundsfagsdidaktik, 3(5). Hentet fra https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/135994
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).