Feltvandringer

– mellem hjælp og videnskab

Resumé

[DK]

Artiklens hovedpointe er, at langvarige feltarbejder er i risiko for at blive farlige for deltagere og forskere, når forskere med professionsbaggrund pendulerer mellem subjektpositionerne ’forsker’, som producerer videnskabelig viden og ’fagperson’, hvor opgaven er at stille hjælp til rådighed, som mindsker eksklusion (Nissen, 2006: 63). Når fagpersonen forstærkes, og forskeren fortoner, produceres risici for, at deltagerne trækker sig længere væk fra hjælpen, en hjælp som de i øvrigt er i risiko for at afvise (Harbo & Løvstad, 2023: 6). I den videnskabelige produktion opstår farligheden i risiko for at bedrive sociologisk forulempning, hvor data primært forstås som fagpersonens professionsfaglige forståelser (Jacobsen & Kristiansen, 2001: 59). Derved beskæftiger artiklen sig ikke med det etnografiske spørgsmål om ’going native’ (fx Jacobsen & Kristiansen, 2001: 13; Wadel, 2015: 99), men i stedet med spørgsmålet ’going faglig’.

[UK]

Wandering field work – between help and science
The main point of the article is that long-term fieldwork is at risk of becoming dangerous for both participants and researchers when researchers with a professional background shuttle between the subject positions’ ‘researcher’ and ‘professional’. The participants are people at risk who do not take up help from the welfare systems. When the position as a professional is strengthened and the research position fades away, risks are created to reinforce the participants’ exclusion in relation to help. For scientific production, the danger arises in the risks of engaging in sociological molestation (Jacobsen & Kristiansen, 2001: 59). The analyses show that the question of science or help is often at stake and the article focus on “going professional” instead of “going native”.