Aflæsning og praksis

– Specialpædagogisk arbejde med børnehavebørn med autisme

Resumé

Resume
Denne artikel omhandler specialpædagogisk arbejde med børn med autisme i almene dagtilbud. Vi rammesætter arbejdet som en socialpsykiatrisk opgave, fordi det pædagogiske personale forventes at arbejde med det diagnosticerede barns inklusion i den almene børnegruppe. På baggrund af et igangværende antropologisk forskningsprojekt belyser vi, hvordan forskellige forståelser af autisme bringes i spil i det pædagogiske arbejde, og hvilke konsekvenser disse forståelser har, for de diagnosticerede børn i de konkrete hverdagssituationer, der udspiller sig i institutionerne. Vi ser arbejdet med at støtte og guide børnene i disse aktiviteter som en hyperkompleks opgave, der på en og samme gang indebærer, at det pædagogiske personale forholder sig til barnets individuelle vanskeligheder og dets inklusion i gruppen. I analysen anvender vi antropologen Elinor Ochs begreb om socio-kulturelle skemata. Herigennem ser vi pædagogik som i forskelligt omfang er i stand til at hjælpe børnene til at forstå og aflæse sociale koder og mønstre. Derudover benytter vi os af antropologen Cheryl Mattinglys perspektiv på hverdagslivet som etisk eksperimentarium. Vi belyser på den vis etiske konsekvenser af pædagogikken for børnene, når der henholdsvis eksperimenteres, og når der ikke eksperimenteres i de pædagogiske handlinger.

Abstract
Interpretations and practice – working with ECEC children with autism
This article focuses on the work to support children with autism at mainstream day-care centers. We frame this work as a social psychiatric task, with day-care staff expected to facilitate and support the diagnosed child’s inclusion. Based on an ongoing anthropological research project, we analyze how different imaginaries about children with autism in mainstream day-care environments affect how ECEC professionals approach such children and interpret their actions. We view the work of supporting and guiding children’s activities as a hyper-complex task that simultaneously involves dealing with the child’s individual difficulties and supporting their inclusion. The analysis is based on anthropologist Elinor Ochs’s concept of sociocultural schemata, exploring variations in the extent to which different approaches within special education help children decode and understand sociocultural schemata. We furthermore draw on anthropologist Cheryl Mattingly’s understanding of everyday life as a moral laboratory, allowing us to examine ethical issues regarding the impact on children of pedagogical actions – both those that include an experimental component and those that do not.