Nødvendigheden af en teoretisk referenceramme for ungdomspædagogisk faglighed

Forfattere

  • Christoffer Schultz

DOI:

https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134272

Nøgleord:

Ungdomspædagogik, fritidspædagogik, ungdomspædagogik faglighed, ungdomsklub, ungdomsliv, kritisk psykologi

Resumé

Resumé
Med afsæt i kulturhistorisk virksomhedsteori og kritisk psykologiske perspektiver søger denne artikel at indkredse en teoretisk referenceramme for at udforske ungdomspædagogisk faglighed i relation til de 13-18-årige, som den kommer til udtryk i danske ungdomsklubber. Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at udforske ungdomspædagogisk faglighed som en særlig faglighed. En faglighed baseret på et helhedsperspektiv på ungdommen og ungdommens særlige livsvilkår.
Artiklen er en del af et ph.d.-projekt, der udforsker ungdomspædagogisk faglighed i ungdomsklubber. Formålet er at opnå en dybere forståelse af det professionelle pædagogiske arbejde med unge mennesker, og hvorledes ungdomsklubbens fællesskaber gør en forskel i unges hverdagsliv. Artiklen bidrager med en teoretisk referenceramme til at forstå vigtigheden af at arbejde med unges udvidende handleevne og samtidig have øje for kompleksiteten i unge menneskers liv og handlinger i forskellige sammenhænge. Artiklen konkluderer, at ungdomspædagogisk faglighed må baseres på et helhedsperspektiv på ungdomslivet med afsæt i viden om unge menneskers individuelle og samfundsmæssige livsbetingelser.

Abstract
The necessity of a theoretical frame of reference for youth pedagogical professionalism
Drawing on Cultural Historical Activity Theory (CHAT) and perspectives from critical psychology, this article seeks to identify a theoretical frame of reference to explore youth pedagogical professionalism in relation to the 13-18-year-olds as it emerges in Danish youth clubs. The article argues for the necessity of exploring youth pedagogical professionalism as a special professionalism. A professionalism based on a holistic perspective on youth and their specific living conditions.
The article is part of a PhD study exploring youth pedagogical professionalism in youth clubs. The aim is to gain a deeper understanding of the professional pedagogical work with young people and how social communities in the youth clubs influence young people’s everyday lives. This article contributes with a theoretical frame of reference for understanding the importance of working with young people on expanding their capacity for action, while taking the complexity of young people’s lives and actions in different activities into account. The article concludes that youth pedagogical professionalism must be based on a holistic perspective on young people’s life that includes knowledge on young people’s individual and societal living conditions.

Forfatterbiografi

Christoffer Schultz

cand. pæd. i generel pædagogik og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, DPU, afdelingen for Pædagogisk Psykologi, i samarbejde med Ungdomsringen

Downloads

Publiceret

2022-10-13

Citation/Eksport

Schultz, C. (2022). Nødvendigheden af en teoretisk referenceramme for ungdomspædagogisk faglighed. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 6(2), 11. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134272

Nummer

Årg. 6 Nr. 2 (2022): Pædagogik og fællesskaber

Sektion

Artikler

Licens

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

    1. Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da 
    2. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
    3. Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).