Kontrolteknologier på sikrede institutioner
– anvendelse og betydning i den socialpædagogiske praksis
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v5i1.125704Nøgleord:
Sikrede institutioner, anbragte børn, kontrolteknologier, modsætninger, daglig livsførelse, dømmekraft, socialpædagogisk praksisResumé
Resumé
Denne artikel præsenterer en teoretisk refleksion over og en empirisk analyse af, hvordan vi kan forstå kontrolteknologier i en socialpædagogisk sammenhæng på en sikret institution. Disse kontrolteknologier kan man forstå som særlige organisatoriske hjælpemidler, der har til formål at fremme socialpædagogers kontrol med praksis og børnene. Men i praksis vil vi se, at socialpædagoger hele tiden må forhandle og dømme relevansen af specifikke handlinger i et samarbejde med hinanden og de anbragte børn, for at den socialpædagogiske opgave kan lykkes. Dertil vil artiklen komme nærmere ind på børns oplevelser og engagementer i mødet med disse kontrolteknologiske virkemidler i hverdagen, og hvilke konsekvenser det får for dem.
Abstract
This article deals with a theoretical reflection on and an empirical analysis of how we can understand control technologies in a social pedagogic context at a secure institution. These control technologies can be understood as special organizational aids aimed at promoting social educators’ control of practice and children. However, in practice, we will see that social educators constantly have to negotiate and judge the relevance of specific actions in collaboration with each other and the children who have been placed in order for the social pedagogy task to succeed. In addition to this, the article will take a closer look at children’s experiences and engagements in the encounter with these technological tools in everyday life and the consequences it will have for them.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).