Bevægelse i specialpædagogisk undervisning – en fænomenologisk undersøgelse af bevægelsens betydning for læring og udvikling
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v2i1.105399Resumé
Øvrige forfattere: Mette Schmidt, lektor og Master, UC Absalon og Göran Krantz, M.Ed. og Ph.d., Uddannelsescenter Marjatta
Resume
I de senere år har der været stærkt politisk fokus på nødvendigheden af at inkludere bevægelse i skoleundervisningen. Omdrejningspunktet i såvel den praktiske indsats som forskning på området har primært været fysiske tiltag såsom motion, gymnastik og idræt med det formål at styrke sundhed, trivsel og læring blandt børn i skolen. Ikke desto mindre er der problemer med at integrere bevægelse direkte i undervisningen. Dette gælder i høj grad også i specialundervisningen. Derfor er der brug for at se på nye forståelser af bevægelse i skolen, som kan udvikle bevægelsesorienteret praksis. I denne artikel med case i specialundervisningen på Skolehjemmet Marjatta belyser vi, hvordan varieret brug af bevægelse i undervisningen har betydning for væsentlige aspekter af funktionsnedsatte elevers udvikling og læring. Der præsenteres en holistisk forståelse af bevægelse i undervisningen og nye perspektiver på, hvordan bevægelse kan integreres meningsfuldt i undervisning i pædagogiske situationer.
Abstract
In recent years, an urgent political focus has been to include movement in teaching that aims to strengthen health, quality of life and learning amongst children in schools. Based on a case study on special education at Marjatta, a school of disabled children, we suggest that a holistic approach to movement in school teaching will improve central aspects of development and learning of disabled children. This article develops new perspectives on how movement can be meaningfully integrated in special education.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).