På vej mod en pædagogik for bæredygtig udvikling i dagtilbud

Abstract

Daginstitutioner har de seneste år udvidet børns naturundersøgelser med et målrettet klima- og bæredygtighedsperspektiv. Udviklingsarbejder og forskning peger på, at en pædagogik for bæredygtighed må overskride en moralisering og voksenformidling og tage afsæt i børns nysgerrighed, undren, egne undersøgelser samt skabende leg. Nyere forskning viser, at forskellige former for sciencepædagogisk praksis og pædagogstøttet leg med fokus på natur- og bæredygtighedstemaer kan bidrage til børns viden om og bevidsthed om bæredygtighed. I forlængelse heraf er udviklet praksisformer, hvor børn og pædagoger opbygger store fælleslege, såkaldte playworlds, hvor de i et legeunivers behandler forskellige klima- og bæredygtighedstemaer, hvilket Marylin Fleer betegner scientific playworlds, altså en legeverden med fokus på science, hvor man med en narrativ struktur og leg undersøger forskellige naturfænomener. I artiklen illustreres teoretisk og praktisk idéen om konstruktion af en ”bæredygtigheds-legeverden”, hvor metoden og de tilknyttede pædagogiske tilgange uddybes. Natur- og bæredygtighedsstudier kan medføre angst og håbløshed, hvilket pædagogerne søger at balancere med håb og optimisme. Afslutningsvis begrunder og uddyber vi det relevante og påtrængende i at indoptage og videreudvikle uddannelse for bæredygtig udvikling i pædagoguddannelsen og i den pædagogiske videreuddannelse.