Formater og standarder
Formater
Manuskriptet bør foreligge i Word eller et dermed kompatibelt program. Det skal være pagineret. Der anvendes skriftstørrelse 12. Nyt afsnit markeres ved at springe en linie over.
Tabeller og illustrationer
Tabeller og figurer skal normalt indgå i artikelteksten og have samme format som denne (ex WORD). Alternativt skal tabeller indsendes separat i originalformat med angivelse af hvilket format det er.
Relevante illustrationer modtages gerne (på papir og fil). Forfatteren må i den forbindelse sikre sig, at en eventuel copyright ikke overtrædes.
Niveauer
Der anvendes højst 3 niveauer i teksten udover titel.
Da alle typografier, såsom skriftstørrelse, fjernes under ombrydningen, er du frit stillet med hensyn til hvilken skriftstørrelse du anvender i titel og overskrifter.
I stedet ønsker vi at du angiver niveauet ved at skrive (n1), (n2) eller (n3) efter teksten. Eksempelvis sådan:
Titel Flexicurity (behøver ingen niveau-angivelse)
Hovedafsnit Arbejdsmarkedspolitikken (n1)
Afsnit Det rummelige arbejdsmarked (n2)
Underafsnit Beskæftigelsesministeriet (n3)
For at undgå meget lange mellemrubrikker må der maximum være 60 anslag (inkl. mellemrum) for niveau 1 og niveau 2 (svarende til to linjer i ombrudt manuskript); for niveau 3 må der maximum være 40 anslag (inkl. mellemrum) (svarende til 1 linje i ombrudt manuskript).
Noter
Antal og omfang af noter bør begrænses. Noter kan bruges til faktuelle oplysninger og henvisninger, som vil virke forstyrrende i teksten, men noter bør ikke bruges til udfoldning af indholdsmæssige pointer og argumenter.
Brug slutnoter, hvor noter placeres i et selvstændigt afsnit efter artikelteksten. Henvisning til afsnittet sker ved hjælp af fortløbende numre i teksten.
Ord på fremmedsprog
Skrives med enkelt citationstegn (anførselstegn), medmindre de er alment indarbejdet i det danske sprog: ‘job creation’, computer.
Citater
Skrives altid med kursiv og dobbelt citationstegn: "Det var sjovt".
Fylder citatet mere end én A4 linie, placeres det som et selvstændigt afsnit.
Er der forfatteranmærkninger eller kildehenvisninger inde i dette afsnit, skal disse stå med normalskrift. For eksempel: ”NLP kunne samtidig tage hånd om det reduktionsbehov, der var i [kommunen].”
Ved citater fra bøger og andre artikler bør der angives sidenummer ved litteraturhenvisningen.
Ord i anførselstegn
Skrives med enkelt citationstegn (anførselstegn): ’god smag’, en ’normal’ hverdag.
Navne på bøger, rapporter, tidsskrifter, aviser, love, bekendtgørelser o.l.
Skrives med kursiv – og uden citations- eller anførselstegn.
For eksempel: en kronik i Politiken startede debatten.
Navne på artikler, kapitler i bøger o.l.
Skrives med dobbelt citationstegn: kapitel 7 "Produktion og arbejde".
Navne på institutioner, organisationer, virksomheder
Skrives med almindelig skrift: Arbejdsministeriet.
Alle navneord i navnet skrives med stort: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (i overensstemmelse med institutionens egen angivelse).
Figur- og tabeloverskrifter
Skrives i kursiv.
Fremhævelser
Brug kursiv; undgå altid versaler (STORE BOGSTAVER) og fed i teksten.
Forkortelser
Ikke gængse forkortelser bør ikke anvendes; skriv ikke ’ift.’, men ’i forhold til’. Ved almindelige forkortelser staves efter danske retsskrivningsregler: osv., m.fl., mv., mm., o.l., bl.a., hhv.
M.h.t. og pga. kan accepteres, men skriv hellere ordene ud. Både f.eks. og fx kan anvendes, men kun en af formerne må anvendes inden for den samme artikel.
Procent
Der bruges konsekvent % både i tekst, tabeller og figurer. Undtagelse: Når ordet bruges i teksten uden et tal foran, f.eks.: Hvor mange procent er arbejdsløse?
Tal
I teksten skrives tal under 10 med bogstaver: fem. Tal fra og med 10 skrives med tal: 15.
En undtagelse er, hvis teksten rummer statistiske passager.
Eksempel på regel: To år senere var projektet afsluttet.
Eksempel på undtagelse: På virksomheder med henholdsvis 2-3 og 4-5 ansatte.
I tabeller og figurer skrives tal aldrig med bogstaver.
Litteraturhenvisninger i teksten
Skrives i teksten således: (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse); hvis sidetal skal angives, føjes dette til efter et komma. Eksempel: (Caspersen 1994, 156). Ved citering fra andre publikationer bør der angives sidenummer ved litteraturhenvisningen.
Ved flere samtidige henvisninger skrives semikolon imellem dem (Caspersen 1994, 156; Møller & Hansen 2000, 52; Pedersen 1989). Det gælder også hvis der henvises til flere forskellige publikationer fra samme forfatter (Bottrup 2001; 2004).
Ved henvisning til forskellige publikationer fra samme forfatter fra samme år angives det med a, b, c efter årstallet (Bottrup 2003a; 2003b).
Er der ikke noget forfatternavn på en publikation, henvises til udgiveren (Arbejdsministeriet 1999).
Er der heller ingen udgiver, anvendes (første del af) titel (Rapport om aktivering 1999).
Hvor der er flere end to forfattere, skal henvisningen nøjes med første forfatteren f.eks. (Andersen m.fl. 2000).
Litteraturlisten bagest i artiklen
Skrives med efternavn, fulde fornavn og (årstal) således:
Monografi:
Coates, David (1975): The Labour Party and the Struggle for Socialism, Cambridge, Cambridge University Press.
Artikel i antologi:
Kjellberg, Anders (2000): Facklig organisering och partsrelationer i Sverige och Danmark, i Flemming Ibsen & Steen Scheuer (red.): Septemberforliget og det 21. århundrede, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 53-68. (tallene til sidst er sidetallene)
Artikel i tidsskrift:
Larsen, Alex (2000): Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmarkedet, i Tidsskrift forArbejdsliv, 2, 2, 67-84. (tallene til sidst står for hhv. årgang, nummer, sider).
Rapporter uden forfatter:
Arbejdsministeriet (1998): Rapport om beskæftigelsen, København, Arbejdsministeriet.
Upublicerede skrifter:
Nielsen, Vagn (1999): Fra slagteriets indre, København, Sociologisk Institut (upubliceret).
Skrifter uden angivelse af udgivelsesår:
Specialarbejderforbundet i Danmark (u.å): Medbestemmelse, København, Specialarbejderforbundet.
Hvor der er flere forfattere bruges & imellem de to (sidstnævnte) forfattere:
Nielsen, Knud & Peter Madsen - eller:
Nielsen, Knud, Peter Madsen & Flemming Sørensen
Bemærk: ’navnereglen’: eneforfatter og første forfatter skrives: Efternavn, Fornavn. Øvrige forfattere skrives: Fornavn Efternavn.
Bemærk også, at det ikke er trykkestedet, men udgivelsesstedet, der skal angives.
Korrekt: København, Samfundslitteratur. Forkert: Gylling, Samfundslitteratur.
Hvis der er flere forfattere til en titel, skal alle forfatternavne nævnes, dog maksimalt 3 forfattere. Hvis der er mere end 3 forfattere angives den første og m.fl. for eksempel:
Jesper Due m.fl. (1999): En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår og holdninger, København, FAOS og LO.
Sidehenvisninger (især ved boganmeldelser): s. 41, ikke p. 41.
Bemærk: Forfatteren forventes at checke at litteraturlisten omfatter alle de titler, der er henvist til i artiklen, men ikke andre end dem.
Kommatering i artikler i Tidsskrift for Arbejdsliv
Der er kommet nye anbefalinger fra Dansk Sprognævn for hvordan der sættes komma, som Tidsskrift for Arbejdsliv som hovedregler følger.
Det indebærer at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed.
Hovedprincipperne for den nu gældende kommatering er som følger:
- Der sættes komma i opremsninger
Han købte sild, ost og mælk.
- Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
- Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
Vinden peb, og tordenen rullede.
At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.
- Der kan sættes komma foran ledsætninger
Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?
Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.
- Der sættes komma efter ledsætninger
Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. punkt 4)
Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.
Hvis du anvender en anden form for kommatering, skal du angive det, når du indsender artiklen.
